Djurslands kommuner aktive i presspillet for en udligningsreform
En udligningsreform på det kommunale område bliver et af de store politiske temaer i 2011. Regeringen øjner en mulighed for at få en reform vedtaget i Folketinget, før statsministeren melder en valgdato ud.
Onsdag var Syddjurs borgmester Kirstine Bille (SF) i audiens på Christiansborg hos Indenrigsminister Bertel Haarder for at overrække ministeren en pjece, hvor 39 kommuner fortæller, hvorfor den nuværende udligningsordning er noget juks, fordi den ikke opfylder sit egentlige formål - en mere ligelig fordeling af pengene mellem rige og fattige kommuner.
"Jeg sidder med i en følgegruppe på otte borgmestre, der er udpeget til blandt andet at præsentere vores synspunkter på Christiansborg," forklarer Kirstine Bille.
"Bertel Haarder var meget lydhør i forhold til de argumenter, som vi spillede ud med," siger Syddjurs borgmesteren.
Venstres kommunalordfører, Sophie Løhde, deltog også i mødet.
"Vi har naturligvis også fat i vores lokale folketingsmedlemmer, men en udligningsreform er jo et ømtåligt emne, fordi en anden fordeling af pengene jo betyder, at de store kommuner skal aflevere midler, og da de er socialdemokratisk ledet flere af dem, så er det også en svær situation for de lokale folketingsmedlemmer med socialdemokratisk baggrund," konstaterer Kirstine Bille.
Systemfejl
De 39 kommuner i udligningssamarbejdet er karakteriseret ved at have et lavere anlægs- og serviceniveau end landsgennemsnittet, mens skattetrykket samtidig er højere.
Det skyldes, ifølge den pjece som de 39 kommuner har udgivet, en række alvorlige systemfejl ved den nuværende udligningsordning.
Mest af alt, at den ikke tager hensyn til demografi (befolkningsforhold) i tilstrækkelig grad.
Eks 1: Kommuner med få studerende men med mange børn og ældre får ikke den fulde kompensation, fordi ordningen favoriserer universitetsbyer med mange velfungerende studerende i almennyttige boliger.
Eks 2: Udligningssystemet tilgodeser den levemåde og det bosætningsmønster, der er i storbyerne. Det sker, fordi parcelhusboligformen, som er mere dominerende udenfor de store byer, ikke udløser et tilsvarende beregnet socioøkonomisk (økonomiske forhold baseret på social status.) udgiftsbehov.
I pjecen nævnes følgende tankeeksperiment: Hvis man tager en typisk familie i mellemindkomstkategorien, så som en sygeplejerske og en lærer i København, og flytter samme familie til Vesthimmerland, så vil familien ofte være tilbøjelig til at vælge en anden boligform.
Den tænkte familie vil i en del tilfælde bo i en lejebolig i København, mens samme familie med meget stor sandsynlighed vil vælge parcelhuset som boform i Vesthimmerland.