Ny førstehjælperordning: Hurtig hjælp er vigtigst

I efteråret udfases de lokale førstehjælperkorps til fordel for TrygFondens Hjerteløber, der dækker hele regionen

Artiklens øverste billede
Fra efteråret indføres Hjerteløberordningen i Region Midt. Det betyder, at de nuværende 112 førstehjælperkorps nedlægges. Foto: Stine Østergaard

REGION MIDT Datoen er ikke fastsat, men fra efteråret sker en ændring i, hvem der løber ud med en hjertestart, skulle uheldet være ude.

Siden 2011 har der i områder med lang responstid, altså hvor det tager længere tid for ambulancen at nå ud, været etableret såkaldte førstehjælperkorps. Det er eksempelvis Mols og Helgenæs.

Her har de lokale frivillige førstehjælperne modtaget besked fra vagtcentralen, hentet den nærmete hjertestarter og bragt den til den ramte.

I den nye ordning kan enhver melde sig frivilligt som Hjerteløber ved at downloade app'en på sin smartphone. Det er ikke et krav, at man for nyligt har taget en førstehjælpskursus, men det anbefales. Her bliver den nærmeste hjerteløber informeret med, hvor der er en hjertestarter, og hvor hjælpen skal til.

"Hovedbegrundelsen for at skifte til Hjerteløberordningen er, at de frivillige hjerteløbere fra hele regionen via hjerteløbersystemet kobles op på vores vagtcentral. Vi går fra en ordning, der dækker en lille del af regionen til en, der dækker alle 1,3 millioner indbyggere i regionen," fortæller Per Sabro, lægefaglig leder på Præhospitalet i Region Midtjylland, som har anbefalet at skifte ordning.

Flere overlever

Per Sabro læser i mange i læserbreve påstande om, at det er økonomiske besparelser, der lægger til grund for at skifte 112 korpsene ud med den nye ordning. Men det er det ikke, siger han. Det er i stedet muligheden for at få endnu flere frivillige, så hjertestarteren når ud hurtigst muligt.

"Hver gang vi har oprettet 112 hold et sted, har vi altid haft mange flere interesserede, end vi havde plads til på holdene. Men den her ordning kan alle tilmelde sig," siger han og henviser til tal fra hovedstadsområdet, hvor der er over 20.000 tilmeldte hjerteløbere i ordningen, der blev indført i november sidste år.

"Videnskaben på området viser, at hurtig hjælp er livsvigtigt. Tallene for genoplivning er steget fra fire til femten procent siden 2000. Det er steget parallelt med, at flere danskere taget genoplivningskurser, og der er kommet flere hjertestartere i hele landet. Langt de fleste indsatser er gennemført af folk, som ikke har gennemført vores 112 kurser."

De fleste kan førstehjælp

Per Sabro mener, at 112-hjælperordningen har haft en meget høj værdi, og det også er forståeligt, at 112-hjælperne reagerer over for ordningsskift. Men han mener samtidig, at det netop er mængden af hjerteløbere og ikke specialviden inden for førstehjælp, der er vigtigst.

"Statistiken for overlevelse i dag hviler stor del på den indsats, alle danskere gør. Langt størstedelen af de, der griber ind har ikke specialviden. Set i den sammenhæng er hurtighed vigtigere end specialkursus."

Derudover kan man på statistikken for hjerteløberne i hovedstadsområdet se, at omkring tre fjerdedele af de tilmeldte har et kursus i genoplivning, og faktisk arbejder en tredjedel i sundhedsvæsnet.

"Der har været en stigende interesse i at lære det. Langt de fleste har haft kurset i forbindelse med arbejde, kørekort eller foreningsarbejde. Det har afspejlet i langt større overlevelse," siger Per Sabro, som også nævner, at der er mange udbydere af førstehjælpskurser, hvis man gerne vil lære hjertelungeredning, inden man melder sig som hjerteløber.

I princippet kan man allerede nu tilmelde sig som hjerteløber, men ordningen sættes først i drift i Region Midt engang i efteråret, hvor der samtidig vil køre kampagner for Hjerteløberordningen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.