Skolestruktur og Konservative visioner

Artiklens øverste billede

"Med det siddende byråds nylige beslutning om at lukke Ugelbølle skole, Feldballe skole og Bauneskolen i Nimtofte, er linierne nu lagt for den fremtidige (foreløbige) skolestruktur i Syddjurs Kommune.
Og kommunens skolesøgende børn er blevet stillet i udsigt, at timetallet fremover skal nærme sig undervisningsministeriets vejledende timetal frem for det minimum, der er en realitet i dag. Så langt så godt. Noget egentligt bud på fremtidens folkeskole i Syddjurs Kommune har dog endnu ikke set dagens lys.
Syddjurs Konservative har en vision om, at fremtidens folkeskoler i Syddjurs Kommune skal have et elevtal på 300-700 elever.
Fordelene ved skoler af den størrelse er til at få øje på: For det første vil elevtal i den størrelsesorden skabe store lærerkollegier. Derved sikres en bred faglighed, med flere lærere inden for hvert fag og mulighed for stor faglig sparring. Dernæst vil man kunne udbyde en bredere vifte af valgfag qua bredden i lærergruppen og det relativt store elevtal.
Skoler med det nævnte elevtal vil også kunne mønstre mindst to spor på hver årgang. Derudover vil skoler med 300-700 elever kunne mønstre flere lærere til varetagelse af specialundervisningen. Det vil også inden for dette område give en større faglig bredde med mulighed for at tilpasse specialundervisningstilbud efter behov i større eller mindre grupper.
Hvad angår 10. klasser, så mener jeg, at de på sigt skal samles med gymnasium, handelsskole, teknisk skole og teknisk gymnasium i et fælles campus for hele Djursland. Dels vil man med sådan et campus kunne få nogle driftsfordele, med bl.a. fælles faciliteter, fælles undervisere i en vis udstrækning, fælles foredrag og andre undervisningstiltag.
Det overordnede formål med et sådan campus er imidlertidig at skabe et godt og attraktivt studiemiljø for alle unge på Djursland og dermed øge andelen af unge på Djursland, der får en videregående uddannelse.
Et højere uddannelsesniveau er efter min mening en forudsætning for, at vi på Djursland kan stimulere og udvikle erhvervslivet og derigennem sikre skabelsen af arbejdspladser og fastholde det nødvendige befolkningsunderlag."

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.