Kæmpe vindmøllepark ved Anholt sættes på pause på ubestemt tid

Anholt Borgerforening ånder indtil videre lettet op. Nu fortsætter den lokale kamp for at påvirke den politiske beslutning om endnu en havvindmøllepark.

Artiklens øverste billede
Energistyrelsen har indtil videre sat al sagsbehandling på 'åben dør-projekter' i bero, indtil ordningen er undersøgt ved EU-retten. Det betyder også, at modstandere af flere havvindmøller ved Anholt kan ånde lettet op for nu. Arkivfoto

Modstanderne af planerne om endnu en stor havvindmøllepark ud for Anholt kan indtil videre ånde lettet op. 

Det er selskabet Andel, der har ansøgt om at etablere Sønderbjerg Havvindmøllepark syd for Anholt. 

Det er sket under den såkaldte ’åben dør-ordning’, hvor virksomheder og private investorer har kunnet søge om at etablere vindmølleparker og andre projekter inden for vedvarende energi.

Der er imidlertid kommet tvivl om denne ordning er i strid med EU-lovgivningen, og derfor har Energistyrelsen besluttet at sætte sagsbehandlingen af alle denne type projekter i bero på ubestemt tid, indtil sagen er nærmere undersøgt ved EU-retten.

Giver luft

Den beslutning hilses særdeles velkommen hos Anholt Borgerforening. 

Her fastslår formand Karen Konge, at borgerforeningen er mere end imødekommende over for vedvarende energi, men projektet syd for Anholt vil ganske enkelt have for stor påvirkning for livet på øen. 

Det her giver os noget luft og måske også en mulighed for at påvirke, at der kommer noget mere struktur på, hvor vindmøllerne må stå.

Karen Konge, formand for Anholt Borgerforening

I projektet ansøger Andel således om tilladelse til at opsætte 33 vindmøller med en totalhøjde på 256 meter fra havoverflade til vingespids. 

Mindsteafstanden til Anholts kyst er desuden på blot syv kilometer. I alt skal vindmølleparken dække et areal på 54 kvadratkilometer. 

Til sammenligning har de eksisterende møller ved Anholt en totalhøjde på 142 meter og en mindsteafstand på 21 kilometer til Anholts kyst. 

»Det her giver os noget luft og måske også en mulighed for at påvirke, at der kommer noget mere struktur på, hvor vindmøllerne må stå. Det håber jeg da også, at politikerne bruger det her break til, at de ikke bare tager imod projektet med kyshånd. Nu vil vi prøve at påvirke politikerne i Grenaa, og ellers må vi jo se, om vi kan påvirke Jens Meilvang, der er kommet i Udvalget for Landdistrikter og Øers Sammensætning i Folketinget. Det er jo det, vi kan gøre for i sidste ende handler det jo om flertalsbeslutninger,« siger Karen Konge.

Pillet af dagsorden

Ansøgningen var egentlig på dagsordenen, da Økonomiudvalget i går, tirsdag 7. februar, holdt møde. Her skulle udvalget tage stilling til et høringssvar fra Norddjurs Kommune til Energistyrelsen, som ville give grønt lys til en forundersøgelse af projektet.

Inden mødets start blev punktet imidlertid pillet af dagsordenen på grund af afgørelsen fra Energistyrelsen. 

Dermed afventer politikerne ligeledes, hvordan EU stiller sig i forhold til ’åben dør-ordningen’. 

Indtil videre har projektet Sønderbjerg Havvindmøllepark dog haft snæver politisk opbakning. Da sagen i slutningen af januar blev behandlet i Miljø- og Teknikudvalget sagde tre af udvalgets fem medlemmer ja til at sende høringssvar til Energistyrelsen.

De sidste to medlemmer, Niels Basballe (S) og Niels Skov Petersen (K), ønskede dog at bruge den kommunale vetoret, som kan benyttes, når projektet ligger inden for 15 kilometer fra kysten.

For tæt på øen

For næstformand i Miljø- og Teknikudvalget Niels Basballe er det således en god nyhed, at vindmølleprojektet syd for Anholt indtil videre er sat på pause

»Når jeg læser høringssvarene fra Anholt, så deler jeg den bekymring for, at blandt andet lysene fra de her kæmpestore vindmøller, de vil have for stor negativ påvirkning på øen,« forklarer Niels Basballe.

Han henviser blandt andet til Dark Sky-projektet på Anholt, hvor mindre lysforurening skal være med til at promovere øen som et unik sted for stjernekiggere. 

Det betyder dog ikke, at et enkelt projekt som Dark Sky dermed skal være bremseklods for kommunens forpligtelser i at deltage i den grønne omstilling, fastslår Niels Basballe. 

»Jeg vil bestemt gerne have havvindmøller, og vi har også allerede sagt ja til et lignende projekt ud for Gjerrild Nordklint, men det her projekt ved Sønderbjerg ligger efter min opfattelse for tæt på Anholt. Flytter de det længere væk fra kysten, så er det fint for mig.«

Ud over Dark Sky-projektet har høringssvarene fra Anholt også udtrykt bekymring for fiskeriet af blandt andet jomfruhummer samt påvirkning af fugleliv og bestanden af sæler og marsvin. 

Andel har i den forbindelse anerkendt, at projektområdet ligger i et område, der benyttes til at fange jomfruhummer, og fiskeriet dermed kan blive påvirket.

Selskabet har ligeledes oplyst, at dyrelivet i området vil kunne blive påvirket i anlægs- og driftsfasen. 

Copenhagen Air Taxi, der flyver på den faste rute mellem Roskilde og Anholt, har desuden oplyst, at vindmøllerne vil udgøre en sikkerhedsrisiko ved indflyvningen til øen, og at selskabet derfor ikke længere kan betjene en fast rute til Anholt. 


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.