23 ud af 27 med i budgetaftale

NORDDJURS Det blev bredt, men ikke så bredt som håbet af borgmester Jan Petersen, (S), da han allerede ved økonomiudvalgets førstebehandling af budgettet for 2019 samlede flertal for en budgetaftale. 23 ud af 27 kommunalbestyrelsesmedlemmer er med i aftalen, som hvis den føres igennem vil give Norddjurs en af landets højeste skatteprocenter på 27,1 - en stigning på 1,5 procentpoint. Om en skattestigning medfører sanktion, så en stor del af beløbet i stedet ender i statskassen, afhænger af andre kommuners skatteprcenter.

Det vil hverken de to LA-medlemmer eller de to konservative være med til - så derfor er budgetaftalen indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Viceborgmester og gruppeformand for De Konservative Benny Hammer forstår ikke flertallets beslutning om at hæve skatten.

"Det betyder, at vores skatteprocent kommer over Odsherred Kommune, og det kun er Langeland, der er højere i Danmark. Det er ikke en måde at brande Norddjurs Kommune på. Samtidig bliver vi formentlig sanktioneret, så ud af de 80 millioner, vi får ind ved at hæve skatten, der bliver vi nødt til at sende 60 millioner videre til København. Det er virkelig meget købekraft, der forsvinder ud af Norddjurs Kommune, og når der samtidig med et stort skattetryk er lagt op til dårligere velfærd på grund af andre besparelser, så kan jeg slet ikke ramme det ind," siger Benny Hammer.

Samme holdning ligger til grund for, at Liberal Alliance står uden for budgettet.

"Det er simpelthen dårligt købmandskab at sætte skatten op og hive 80 millioner kroner mere op af borgernes lommer, men kun holde 20 millioner i lokalområdet. Det synspunkt vil jeg gå imod for enhver pris," fastslår gruppeformand Jens Meilvang.

Borgmester Jan Petersen deler langt fra den opfattelse, at en skattestigning med eventuelle sanktioner blot er at sende masser af lokale kroner ud af kommunen.

"Alternativet til at sætte skatten op er jo at spare yderligere flere steder eller låne pengene, og hvis vi låner, skal de penge jo betales tilbage. Det skal skattepengene trods alt ikke. Rent strukturelt for kommunen er det bedre at sætte skatten op, for jeg synes allerede vi har skåret rigelig mange steder, der smerter meget. Vi skal fortsat kunne levere nogle services, så det må jo være op til Jens og Benny at svare på, om de hellere vil skære yderligere eller låne pengene.

Aftalen er grundlag for 1. behandlingsbudgettet som økonomiudvalget nu sender i høring og som den samlede kommunalbestyrelse skal tage stilling til onsdag på rådhuset i Grenaa. Dagen efter er der borgermøde om budgettet i Ørum Aktiv Center.

I løbet af høringsperioden vil der også være en afklaring af eventuel tilskud fra puljen til vanskeligt stillede kommuner og på lånepuljerne. Økonomiudvalget har 2. behandling af budgetforslaget 2. oktober og kommunalbestyrelsen skal behandle den endelige vedtagelse af budgettet 9. oktober.

Ny kurs

Forligsparterne mener, at man med aftalen indleder en ny kurs for at skabe en solid balance mellem kommunens økonomiske muligheder og de fremtidige investeringer. Aftalepartierne er enige om, at prioritere en samlet forsvarlig løsning af den økonomiske situationen. Det betyder, at der bliver gennemført en række omfattende sparetiltag både i Budget 2019 og i Budget 2020.

Der er enighed om, at aftalen medvirker til at skabe en mere robust økonomi, så der skabes plads til at prioritere målrettede investeringer i kommunens lokale styrkepositioner og medvirke til den størst mulige velfærd.

"Norddjurs Kommune skal således også fremover være et attraktivt sted at bo, arbejde og leve. Norddjurs Kommune vil i 2019 og ind i 2020 være i en omstillingsproces, hvor det er væsentlig at holde den økonomiske retning med opbygning af kassebeholdning, driftsbesparelser og meget lave investeringer. Men det er også nødvendigt, at borgerne har adgang til den service lovgivningen kræver," hedder det i budgetaftalen.

Det tror Jens Meilvang imidlertid ikke på.

"Jeg mener stadig ikke, at det budgetforlig, der er flertal for, hænger sammen. Der er stadig ikke strukturel balance, for der er ikke foretaget besparelser nok. Budgettet er stadig så sårbart, at der kun skal ske meget få udsving, før det hele skrider igen. Sådan løser vi ikke problemet. Jeg tror ikke på det her projekt. Jeg tror, at selv med de her besparelser, så ryger vi stadig under administration i 2019," siger Jens Meilvang, der mener, at der i stedet er behov at kigge kommunens struktur grundigere efter i sømmene.

"Jeg oplever slet ingen nysgerrighed på, hvorfor andre kommuner kan yde bedre service, men meget billigere end os. Vi ligger rigtig dårligt på alt. Vi har en lav udliciteringsgrad og høje administrationsomkostninger, men det røde flertal mener åbenbart, at pengene kun kan findes ved at sætte skatten op eller skære i tilbuddene til borgerne. Jeg kan ikke forstå, at det kan være rigtigt, at vi skal fortælle borgerne, at vi forringer servicen, men vi sætter lige prisen op. Den var ikke gået andre steder," lyder kritikken fra gruppeformanden.

Den preller imidlertid af på borgmesteren.

"Det er skrevet ind i budgetforslaget, at kommunen skal gennemgås for at se, om der er nogle steder, der kan effektiviseres, og hvis der opstår noget interessant, så kigger vi selvfølgelig nærmere på det. Men udlicitering er jo ikke bare sådan et kvik-fix, der ordner det hele. Jeg vil gerne arbejde seriøst med det og ikke bare budgettere med tal, som Cepos (liberal tænketank, red.) har udregnet. Vi er nødt til at budgettere med tal fra vores virkelighed," konstaterer Jan Petersen, der mener, at det i stedet er de borgerlige partier, der er nødt til at komme på banen med ordentlige forslag.

"Jens skal jo mene noget negativt om det her, men jeg synes, det ville være rart hvis han i stedet ville være med budgetforliget, for han har også medansvar for, at vi er hvor vi er. Jeg synes, de budgetforslag, han er kommet med, ville gøre det hele værre. Det virker som fugle på taget. Jeg synes, der er brug, for at de i stedet peger på nogle reelle punkter, der kan være med til at styrke indtægtssiden," mener Jan Petersen.

Udlicitering undersøges

Netop udlicitering af driftsområder har været en del af drøftelserne i forbindelse med indgåelse af aftalen. Der er ikke budgetteret med forventede beløb ved udlicitering, da de ikke kan beregnes forud og erfaringer fra andre kommuner ikke umiddelbart kan overføres til mulige driftsbesparelser i Norddjurs Kommune.

Der skal udarbejdes et oplæg over mulige driftsområder, der er egnet til udlicitering, idet der er enighed om, at velfærdsområdet ikke indgår. Der skal samtidig fremlægges en plan for igangsætning på områder, der findes egnet. I oplægget skal indgå, hvorvidt udlicitering af dele eller hele rengøringen i Norddjurs Kommune indeholder en mulig besparelse i 2020-22.

Fra sårbar til dramatisk

Norddjurs Kommune er i en meget vanskelig økonomisk situation. Det økonomiske grundlag for kommunens service, investeringer og udvikling er ændret fra sårbar til dramatisk, da alene en forøgelse af udgifterne til forsørgelse på arbejdsmarkedsområdet er vokset med 55 millioner kroner i 2019.

Aftalepartierne ønsker fuld klarhed over, hvorfor Norddjurs Kommune er kommet i en så ændret økonomisk situation. Bloktilskud for 2019-22 falder i lighed med tidligere år og borgernes indkomster stiger ikke i samme omfang som landsgennemsnittet. Der var i 2018 budgettet ikke forudsat en udligningsreform, uanset der var landspolitiske enighed om at følge op på blandt andet refusionsomlægningen på arbejdsmarkedsområdet med en udligningsreform, som regeringen nu har skudt til hjørne.

Den likviditetsmæssige situation er således, at der på nuværende tidspunkt kan forudses en gennemsnitlig kassebeholdning på cirka 29 millioner kroner i 2019. Norddjurs Kommune vil derfor i 2019 være under skærpet tilsyn fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det er sidste skridt før man bliver sat under administration af ministeriet.

Hverken De Konservative eller Liberal Alliance tror på, at budgetforslaget kan nå at ændre sig så meget i den kommende høringsperiode, at de ender med at bakke op om det, når det skal endeligt vedtages 9. oktober.

"Det tror jeg ikke kommer til at ske. En mulighed skulle være, hvis vi kan slippe for sanktioner i forbindelse med skattestigningen, men det er der jo ikke noget, der tyder på lige nu, hvor andre kommuner også tænker på at hæve skatten. Nu vil vi selvfølgelig lytte til, hvad der kommer i høringerne, men jeg har svært ved at se, at det kan flytte sig så meget, at vi vil gå med i forliget," vurderer Benny Hammer.