Knap hver 10. ung i Norddjurs har ikke noget at stå op til om morgenen
En alarmerende stor andel af de unge i gruppen 16 til 24 år i Norddjurs Kommune står udenfor systemet. De har hverken et job eller gang i en uddannelse, og deres fremtidsudsigter er dystre.
340 unge i alderen 16 til 24 år i Norddjurs Kommune har ikke noget at stå op til om morgenen. De tilhører gruppen af sårbare unge, der hverken er i gang med en uddannelse eller har et job. Deres fremtidsudsigter på jobmarkedet er dystre. Gruppen udgør cirka 9 procent af de 16 til 24-årige. Dertil kommer en gruppe af unge ledige uden uddannelse, man ikke kender størrelsen på, som er flyttet til kommunen, men ikke har kontakt til jobcenteret eller ungdommens uddannelsesvejledning.
Skrækscenariet er, at udviklingen vil fortsætte
»Skrækscenariet er, at udviklingen vil fortsætte,« konstaterer Thomas Olesen, chef for Ungeindsats og ungdommens uddannelsesvejledning i Norddjurs Kommune.
»Alt for mange unge er ikke i gang med en uddannelse og står uden for arbejdsmarkedet. Vi har brug for de unge. Befolkningsfremskrivninger viser, at andelen af plus 80-årige vokser med 60 procent inden for en årrække mod 20-30 procent nu. Der er også en stor tilgang af nye generationer. Gruppen af nul til seksårige vokser også, så der er virkelig brug for de unge. Det er den dagsorden, vores nye regering har taget fat i, og som statsministeren adresserede i sin nytårstale,« pointerer han.
Ifølge Thomas Olesen har mange i gruppen sociale problemer og over halvdelen har psykiatriske diagnoser som autisme, ADHD, borderline og angst.
Mange med diagnoser
»Det er ikke nogen ligetil problemstilling. Det er komplekst. Og selvom vi selvfølgelig gerne vil gøre så mange unge som muligt i stand til at forsørge sig selv, så handler det her først og fremmest om menneskelig trivsel og livskvalitet. Mennesker har brug for at høre til,« understreger Thomas Olesen.
»Overraskende nok er der her i Norddjurs lidt flere piger end drenge, der hverken er under uddannelse eller har et job. For de 15-24-årige piger er andelen 9,9 pct, mens andelen er 8,9 pct. for drengene. Det kan måske forklares med, at vi har relativt mange erhvervsuddannelser, og de traditionelt set tiltrækker drengene,« forklarer han.
Kommunens Ungeindsats har en række af indsatser målrettet gruppen af ikke-aktive. Det omfatter blandt andet særlige tiltag, der skal hjælpe unge autister til større selvforståelse og netværksgrupper, hvor de føler sig accepterede og kan møde ligesindede, samt særlige praktikspor til autister.
Andre tiltag handler om at hjælpe unge, der har brug for at blive fagligt løftet. Aktiveringsprojekterne Springbrættet i Grenaa og Startskuddet i Allingåbro hjælper unge til at blive klar til at starte op i uddannelse eller beskæftigelse. Kommunen deltager også i Region Midtjyllands projekt Ung i Uddannelse, hvor de unge kan få en ungeguide til at hjælpe dem i overgangen fra skole eller FGU til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.
Tidlig karrierelæring
»Vores mindset er, at vi skal hjælpe den her gruppe af unge med at komme tættere på arbejdsmarkedet. Det gør vi bedst med en vedholdende, koordineret og helhedsorienteret plan,« forklarer Thomas Olesen.
»Vi er her for at støtte den drøm, de unge har, og hjælpe dem på vej mod deres mål. Noget af det, vi meget gerne vil arbejde mere med, er tidlig karrierelæring i folkeskolen, hvor man allerede i indskolingen begynder at give eleverne et billede af, hvad der er af jobmuligheder, så de også tidligere får tændt en drøm om, hvad de gerne vil, og hvad der matcher deres kompetencer. Det skal naturligvis differentieres i forhold til klassetrin, og vil i indskolingen have en mere legende tilgang. Målet er at give eleverne et meget større udsyn og bedre viden om arbejdsmarkedet,« uddyber han.
Karrierelæringen skal også i meget højere grad end i dag inddrage det lokale erhvervsliv.
»Det skal være læringsforløb, hvor vi får virksomhederne ind på skolen og skolen ud på virksomhederne. Vi har et erhvervsliv, som meget gerne vil være med til at løfte opgaven med at få alle unge – også unge på kanten af arbejdsmarkedet – med. Det skal vi i højere grad arbejde sammen om.«