På Herrens mark: Giver landbrugsmessen stadig mening eller har den overlevet sig selv?
Fremtiden er usikker for Landbrugsmessen Gl. Estrup. Mens det Grønne Museum ser messen som et aktiv med spændende udviklingsmuligheder, mener landboforeningen at messen har haft sin tid.
Anne Bjerrekær, direktør for Det Grønne Museum og eneste tilbageværende bestyrelsesmedlem i foreningen bag Landbrugsmessen Gl. Estrup lægger ikke skjul på, hvor stor en skam hun mener, det vil være, hvis det ikke lykkes at redde landbrugsmessen.
Det vil være virkelig ærgerligt, hvis messen ikke kommer videre. Det er et fantastisk sted hvor land og by kan møde hinanden og producenter kan møde forbrugere
»Det vil være virkelig ærgerligt, hvis messen ikke kommer videre. Det er et fantastisk sted hvor land og by kan møde hinanden og producenter kan møde forbrugere,« konstaterer hun og tilføjer:
»Messen er oprindeligt startet op af landboorganisationerne, og personligt forstår jeg ikke, at de ikke tager mere ejerskab og er mere interesserede i at messen overlever. Der er så meget godt i messen, men det er klart, at den også skal udvikles. Den skal gentænkes og fornys. Det skal der findes kræfter til,« understreger hun.
Anne Bjerrekær kunne samtidig godt ønske sig mere velvilje fra Norddjurs Kommune.
»Det er oplagt, at kommunen også tager ejerskab og viser mere velvilje i forhold til messen. Ud over det rent økonomiske ville det være en stor hjælp, om kommunen hejser flaget og tilbyder hjælp med praktiske opgaver. Landbrugsmessen er jo et kæmpe aktiv for Norddjurs Kommune. Med 25.000 besøgende svarer det til, at to ud af tre af Norddjurs’ borgere besøgte den i 2022,« pointerer hun.
Har landbrugsmessen haft sin tid? Ja, det tænker jeg. Vi har med internettet fået helt andre måder at henvende os til forbrugerne på, som vi får meget mere ud af
Haft sin tid
Hos Djursland Landboforening er interessen for messens overlevelse imidlertid overvældende.
»Landbruget har ændret sig rigtig meget de seneste 30 år, og der er kommet mange nye måder at rette henvendelse til forbrugerne på. Det er traditionelt set det, messen har været brugt til. Messens rolle som udstillingsvindue for landbruget har ikke længere den samme betydning,« konstaterer foreningens formand, Hans Gæmelke.
»Har landbrugsmessen haft sin tid? Ja, det tænker jeg. Vi har med internettet fået helt andre måder at henvende os til forbrugerne på, som vi får meget mere ud af. Jeg kan godt have mine tvivl, om messen kommer igen, men måske hvis det lykkes at finde de frivillige til at løfte opgaven,« tilføjer han.
Stor lokal begivenhed
Hos Norddjurs Kommune træder borgmester Kasper Juncher Bjerregaard (V) vande. Selvom det ville have stor signalværdi for messen, hvis kommunen kastede en livline til den absolut største event på hele Djursland inden den afgørende generalforsamling, ønsker han at afvente udfaldet.
»Det vigtige nu er den ekstraordinære generalforsamling. Det er første step. Foreningen skal kunne leve videre, og forhåbentlig gør den også det. Så har vi nogen, vi kan tale med om fremtiden. Det er den nye bestyrelse, der skal tegne foreningen, og det er svært på forhånd at sige, hvad kommunen kunne byde ind med. Vi har støttet messen økonomisk, og er der behov for praktisk hjælp, så må vi se på det. Det er jo også et spørgsmål om ambitionsniveau. Men kommunen er positivt indstillet overfor messen. Det er en stor begivenhed, der betyder meget for lokalområdet,« understreger borgmesteren.