»Jeg sidder lidt med følelsen af, at hjertet siger ja, men munden siger nej«

Ifølge landmand Jørgen Vest gør Landbrugsmessen Gl. Estrup ikke længere nogen forskel for landbruget. Men han vil savne den forfærdeligt.

Artiklens øverste billede
Det bliver med et blødende hjerte, hvis landmand Jørgen Vest skal sige farvel til Landbrugsmessen Gl. Estrup, men samtidig har han svært ved at se, at messen spiller nogen rolle for landbruget i dag. Privat foto.

»Jeg håber så inderligt, det lykkes at redde landbrugsmessen. Den har stor betydning socialt for landmændene, især for de mindre. Alt for mange bønder går alene. De mødes på messen og snakker. Det er det, de mangler. Et sted hvor de kan være sociale sammen. Jeg vil komme grov til at savne den, hvis det ikke lykkes at redde messen.« 

Landmand Jørgen Vest ved Fausing har et hjerte, der banker varmt for den messe, han tidligere var med til at arrangere, men som han nu nøjes med at deltage i.

Jeg håber inderligt, der bliver en landbrugsmesse i 2024, men jeg synes ikke, vi skylder nogen noget, hvis den bliver solgt som den sidste »koncert« inden orkesteret går på pension

Jørgen Vest, landmand

Foreningsdanmark er død

»Det er jo ikke kun et spørgsmål om at få bestyrelsen op at stå igen. Der ligger et meget stor koordineringsarbejde forud for og under messen, og det kræver mange frivillig. Men det er lidt lige som om, foreningsdanmark døde af corona. Folk har fundet en måde at sno sig udenom. Det er jo et kæmpe problem alle vegne at finde frivillige, og der er brug for mange frivillige, hvis landbrugsmessen skal overleve,« understreger han. 

»Samtidig dør klapsalverne, som de frivillige får med på vejen, hurtigt ud, mens »skæld-ud’en« over de ting, der gik mindre godt, bliver ved med at poppe op af hatten. Det dræner de frivillige,« mener han.

Selvom Jørgen Vest holder meget af Landbrugsmessen Gl. Estrup, har han svært ved at pege på dens betydning for landbruget som erhverv i dag. 

Skal betale sig økonomisk

»For mig personligt handler messen om sammenholdet, samarbejdet og den glæde, det giver, når jeg er i godt selskab. Reklameværdien, land- og by-snakken og rollen som landbrugets udstillingsvindue betyder mindst. Men skal udstillerne på sigt kunne se en mening i at være på pladsen, så skal der være økonomi i det. Det har været svært for mange, og jeg tror de færreste har solgt voldsomt meget på messen. Men de har måske sået nogle frø, og så er de måske også kommet hjem med noget værdifuld inspiration til deres egen drift derhjemme,« konstaterer Jørgen Vest og peger på, at messen oprindeligt havde helt andre mål end i dag.

»Jeg har været med fra det første hul på pladsen blev gravet og den første kubikmeter beton til blev lagt. Meget af det, der dengang gav mening, har ændret sig. Dyrenes avlsværdi vurderes anderledes og foregår nu ved genetisk udvælgelse. Maskinhandlerne har meget store udgifter i forbindelse med messen til aflønning og levering af nye, ofte meget store og dyre maskiner. Men landmændene foretrækker at mødes hos maskinhandleren fremfor på messen, hvor de sidder og handler om en maskine til 700.000 kroner, mens de bliver afbrudt af et rend af gæster. Så det er nok et meget stort spørgsmål, om det kan betale sig for maskinhandlerne at være på messen.« 

Skylder ikke nogen noget

»Så hvis du spørger, hvad messen betyder for landbrugserhvervene i dag, så er det svært for mig at sige, at den spiller en stor rolle. Som brobygning mellem land og by er der bedre muligheder i dag. Der er »åben gård« og køerne springer foråret i møde og hvad der ellers bruges af for at få folket op af sofaen. Og det virker. Dem, der gør det, og de fortjener en stor tak, de får tusindvis af gæster ud på gårdene, så folk kan se, hvordan dyrene har det i det daglige. Jeg tror, det er den bedste måde at vise og fortælle, hvordan maden kommer fra jord til bord, når dem, der skal lære, kan se det i virkeligheden og lugte tingene, som de er. Det giver også landmænd og fagfolk mulighed for at forklare, fremfor at forsvare, hvilket er et meget bedre udgangspunkt for en positiv dialog,« forklarer han. 

Når talen falder på fremtiden for Landbrugsmessen Gl. Estrup, bliver Jørgen Vest derfor lidt melankolsk.

»Jeg sidder lidt med følelsen af at hjertet siger ja, men munden siger nej. Det er et kæmpearbejde – og et langt større, end folk forestiller sig – at få messen stablet på benene og få alt til at gå op i en højere enhed. Det lykkedes for 25 år siden, men verden har forandret sig. Jeg håber inderligt, der bliver en landbrugsmesse i 2024, men jeg synes ikke, vi skylder nogen noget, hvis den bliver solgt som den sidste »koncert« inden orkesteret går på pension.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.