Fregatten faldt efter 355 skud
Grenaa Marineforening har holdt årets fregatskydning
GRENAA Så blev årets fregatkaptajn kåret i Grenaa Marineforening.
Den årlige fregatskydning i Grenaa Marineforening foregik på banerne ved Næsgårdvej og forløb helt planmæssigt.
Der var i år tilmeldt 25 skytter, hvilket er nogenlunde samme antal i forhold til de tidligere år og efter der var affyret 355 skud, lykkedes det for Søren Holck at nedlægge krudtkammeret og han blev dermed årets fregatkaptajn.
Om aftenen mødtes skytterne igen sammen med fruerne til spisning i marinestuen for at fejre fregatkaptajnen Søren Holck og øvrigt selskabeligt samvær.
Resultaterne ser i øvrigt således ud:
Store bram: Claus Jensen – eget skud, Fore bram: John Christensen – eget skud, Berginen: Bent H. Nielsen –fFor Lars Meyer, Store mærs: John Christensen – eget skud, Fore mærs: Gert Christensen – eget skud, Blænd sejl: Jørgen Holm – eget skud, Mesan sejl: Sonja Kirk – eget skud, Stor sejl: Jørgen Holm – for Lars Meyer, Fok: Henrik Møller – eget skud, Krudtkammer: Søren Holck, som blev Fregatkaptajn.