Ny aftale skal fremtidssikre taxi i landområderne

Lokale vognmænd bliver en del af landsdækkende virksomhed, men vil fastholde den nære service

Artiklens øverste billede
Kim Nielsen er en af de vognmænd i Grenaa, der har valgt at hoppe med i det nye samarbejde.

De seneste år har det ikke været lige ud af landevejen at drive lokal taxikørsel, og med den ny taxilov, der trådte i kraft 1. januar 2018, er udfordringerne blevet større, da der både sættes højere krav til teknologien, mens de geografiske bindinger på bestillinger inden for kommunegrænserne også er blevet ophævet. Det har sat landtaxien under pres, men nu skal en lang række aftaler være med til at sikre landtaxiens fremtid. Det er i hvert fald budskabet fra det landsdækkende taxiselskab Dantaxi 4x48, der har indgået aftaler med i alt 25 jyske taxivognmænd, heriblandt 12 vognmænd på Djursland, så selskabet nu udvider betydeligt til landdistrikterne, og det er en aftale, som direktør i Dantaxi 4x48 Carsten Aastrup ser store fordele ved.

"Vi er så glade for, at byde de mange nye vognmænd velkommen i Dantaxi 4x48. Vi har hele tiden sagt, at vi tror på en fremtid for både by- og landtaxien. Aftalen vil styrke landtaxivognmanden, der nu kan høste de samme stordriftsfordele som tidligere har været forbeholdt vognmænd i byerne. Vi har vist, at vi som det største kørselskontor i Danmark er gode til at holde omkostningerne nede, og det kommer alle vognmænd og ikke mindst kunderne til gode. Det er en god nyhed, at aftalen nu sikrer taxidrift i mange mindre byer og landsbysamfund," lyder det fra Carsten Aastrup.

Nye muligheder

En af de vognmænd, der fremover skal have Dantaxis logo på siden, er Kim Nielsen der driver Persontransport v/ Kim Nielsen i Grenaa. Han har tidligere kørt under Grenaa Taxas faner, men den nye lovgivning var samtidig muligheden for at tage fremtiden op til overvejelse.

"Den nye taxilov siger, at der skal ske noget andet, og der har jeg valgt at prøve noget ny, som jeg tror, vi gavne min forretning. Jeg kunne godt frygte, at loven ellers kunne gå ud over nogle af de mere tyndt befolkede områder, der lige så stille vil blive tømt for taxier, men aftalen her giver mig blandt andet nogle stordriftsfordele, fordi Dantaxi har store kunder rundt omkring i landet, der vil give noget lokalt, som jeg også kan få gavn af," forklarer Kim Nielsen, der fastslår, at han fortsat vil være netop lokalt orienteret.

"Men tidligere skulle vores bestillinger være inden for kommunegrænserne. Det betød for eksempel, at jeg kunne blive bestilt til en tur til Aarhus, men herefter blev jeg nødt til at køre en tom bil tilbage. Det behøver jeg ikke nødvendigvis længere, så jeg tror på, at det her er fremtiden for mig," siger Kim Nielsen.

Stadig lokal

Også længere sydpå bliver der set positivt på fremtiden. Hos Kalø Taxi i Rønde er vognmand Inger Therkildsen således også gået med i det nye samarbejde, og hun forudser gode lokale fordele ved at blive en del af det store netværk.

"Det har i de seneste år været særdeles hårde tider for landtaxien. Hvis ikke vi gør noget, vil landtaxien ganske enkelt forsvinde mange steder, Men taxierne i byerne kan også lære noget af os. Jeg tror, at nogle i byerne kan lære noget af, hvordan vi behandler kunderne med god service ude hos os. Både vi og vores kunder skal vænne sig til, at Kalø Taxi nu er del af noget større, og at der også står Dantaxi på siden af døren, når chaufføren ankommer. Men det er ikke sådan, at alt vil blive vendt op og ned fra dag et. Vi er stadig en del af lokalsamfundet, og det er det vigtigste for mig," fastslår Inger Therkildsen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.