Kløfterne er dybe i Norddjurs Kommune
Kæmpe fremmøde til borgermøde om kommunens økonomi
Om man vil være ved det eller ej, så er der splittelse i Norddjurs Kommune. Kommunen har siden sin fødsel i 2007 en lang historik af kulturelle forskelligheder fordelt på de mange små by- og landsbysamfund, og mange af dem kom til udtryk under borgermødet i Ørum Aktiv Center. Der er ganske enkelt masser af utryghed i kommunen i den nuværende økonomiske situation og hvert områd kæmper sin kamp for at komme bedst muligt gennem de kommende besparelser.
Allerede en time før borgermødet startede, var en stor flok af de mest indædte protestanter på plads foran centeret. Det var elever, forældre og lærere fra Mølleskolen, som med matchende t-shirts, bannere og kampråb gjorde opmærksom på deres utilfredshed med politikernes planer om at lukke skolen og i stedet flytte eleverne til Toubroskolen.
Iblandt protestanterne var blandt andre Sidsel Lykke Andersen, der er forældrerepræsentant i Mølleskolens bestyrelse, og hun havde ingen forståelse for politikernes planer.
"Vi kan jo se, at vi er en skole, som folk søger til, og vi er velfungerende med stigende elevtal, men det er alligevel os, der bliver ved med at stå for skud," konstaterede hun med henvisning til, at Mølleskolen gentagne gange har været stærkt inde i billedet til en lukning.
Hendes mand Per Lykke Andersen var ligeledes mødt frem for at protestere, og heller ikke han forstår politikernes ræsonnementer.
"Det skriger til himlen, at det ikke hænger sammen, at man vælger at lukke en velfungerende skole og i stedet sende eleverne over på en skole, som har faldende elevtal, og hvor forældrene har valgt at flytte deres børn væk fra. Jeg synes, det lugter af politiske rævekager," lød det fra Per Lykke Andersen.
Store kløfter
Inde i hallen var det også den stemning, der fyldte debatten, efter borgmester Jan Petersen (S) bød velkommen og konstaterede, at der var væsentligt flere fremmødte end normalt til de traditionelle borgermøder forud for vedtagelsen af budgettet. Straks efter gennemgangen af kommunens situation og de foreløbige politiske planer for at rette skuden op, begyndte spørgsmålene således at fyge ind over borgmesteren, og langt de fleste omhandlede ændringerne i kommunens skolestruktur.
Her fremstod det tydeligt, at bekymringerne over konsekvenserne af de politiske beslutninger fylder ekstremt meget. Særligt i landsbyområderne, der naturligvis frygter, hvilken betydning ændringerne kan få for for sleve byernes fremtidige overlevelse. Derfor blev tonen ind imellem også ganske skarp i de udvekslede synspunkter fra repræsentanterne fra de enkelte skoler. Når budgettet er endeligt vedtaget, venter der borgmesteren og resten af kommunalbestyrelsen en overordentlig stor opgave i at finde fælles fodslag imellem de institutioner, der lige nu kæmper for deres egen overlevelse, men på den anden side skal forsøge at arbejde sammen med kollegaer fra andre skoler. Den problematik pointerede afdelingsleder på Vestre Skole Christine Storgaard.
"Jeg synes simpelthen, det er så ærgerligt at høre, når folk står her og kaster skidt efter hinanden. Det er usmageligt, for vi står altså i en situation, hvor vi skal arbejde sammen bagefter, og der venter en stor opgave," fastslog Christine Storgaard, der efter mødet uddybede sin bekymring.
"Jeg synes, Børneby Mølle skyder meget på Toubroskolen i det her. Alle forsøger at gøre det bedste, de overhovedet kan, men ressourcerne er ikke til det. Jeg har absolut ikke behov for, at der skal lukke skoler, men vi er i forvejen skåret ind til benet, så vi ikke kan levere tilfredsstillende til vores elever, som tingene er nu. Vi har behov for flere ressourcer, og derfor synes jeg, det er godt, at skolestrukturen bliver kigget efter, så vi kan få taget nogle varige beslutninger og ikke hele tiden står med den her uro og polemik. Vi har behov for stabilitet," lød det fra Christine Storgaard, som ifølge budgettet selv kan se overbygningen forsvinde fra Vestre Skole.
Efterfølgende faldt spændingsniveauet da også en anelse, mens flere af borgerne startede deres argumenter med at pointere, at de ikke havde noget imod de andre skoler. Summen er imidlertid, at der lige nu er langt til et konsensus imellem borgerne og politikerne.
Netop den problematik høstede aftenens længste bifald, da der fra salen blev sat spørgsmålstegn ved politikerne og administrationen i Norddjurs Kommunes kompetencer sammen med en slet skjult hentydning til, at Jan Petersen måske skulle se at overdrage borgmesterkæden til en anden.
Det tændte tydeligvis også borgmesteren, der lidt bistert spurgte retorisk, om spørgeren ville have, at borgmesteren gik af. Jan Petersen uddybede efterfølgende:
"Der er jo ikke mulighed for at gå af. Vi er i en demokratisk proces, og som kommunalbestyrelse kan man jo ikke bare udskrive valg."
Men du kan jo i princippet godt gå af.
"Ja, og det ville han jo også have, at jeg gjorde, og han mente jeg løb fra ansvaret. Det gør jeg ikke. Jeg er vokset op med at tage ansvar, og det bliver jeg ved. Det er det, opgaven går ud på," noterede Jan Petersen.
Han havde imidlertid også bemærket de store kløfter, der var imellem de forskellige interessenter, der forsøgte at råbe deres egen sag op, og når man med historiske briller allerede har haft svært ved at samle forskellighederne under en samlet Norddjurs-paraply, så kan det synes som en uoverstigelig opgave at samle kommunen efter den igangværende spareøvelse.
"Men det skal vi jo kunne. Jeg håber, vi kan bruge det her som en øjenåbner på, at vi ikke skal se hinanden som modsætninger, men i sammenhæng. Vi vil hele tiden blive konfronteret med, at man bygger sit lokalsamfund op omkring sig selv, og der er bare så meget identitet i for eksempel skolerne, men vi er en tyndt befolket kommune med mange små landsbyer og spredt befolkning, så vi er bare nødt til at arbejde det sammen," fastslog borgmesteren, som dog også konstaterede, at forskellighederne også kan bidrage positivt.
"Det er jo meget stærke landsbyer, vi har rundt omkring. Den kraft er positiv, så grundlæggende synes jeg, det er en styrke med landsbysamfundene, der kæmper, fordi civilsamfundene kan også levere og være med til, at vi finder sammen på en ny måde," vurderede Jan Petersen.
Der er høringsperiode på det foreløbige budget frem til 12. september.
På vores Facebooksite kan du se video af hele debatten fra torsdagens borgermøde.