»Vi skal ikke fikse deres problemer, men lære dem at tackle udfordringerne selv«

De unge har selv ressourcerne til at løse udfordringer, men skal have hjælp til at lære at sætte dem i spil.

Artiklens øverste billede
Forstander Per-Olaf Schmidt oplever en voksende usikkerhed og skrøbelighed blandt unge. »Det er meget tydeligt, at en del af usikkerheden ligger i nogle ting, som før corona var helt almindelige sociale spilleregler. De er usikre på, hvordan de skal forholde sig i en helt masse forskellige, men helt almindelige situationer,« konstaterer han. Foto: Grethe Bo Madsen

Undersøgelse på undersøgelse dokumenterer, at stadig flere unge har småondt i livet. Det oplever man også på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole, hvor flere unge end normalt har valgt at afbryde deres efterskoleophold. 

»Vi har i lighed med tidligere år en fyldt skole, men i år dækker situationen over en større udskiftning, end vi plejer. Flere elever er stoppet på skolen siden skolestart, samtidig med, at der også er kommet flere nye til i løbet af skoleåret,« forklarer forstander Per-Olaf Schmidt. 

Man kan jo også bare leve sig gennem det. Det er helt almindeligt, at have dage, hvor man er ked af det. Derfor kan man jo godt komme og være med alligevel. Det kan jo være, det virker, og man kommer i bedre humør. Og uanset hvad kan man sagtens vaske op selvom man er ked af det

Per-Olaf Schmidt, forstander, Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole

»Det er et problem, man nikker genkendende til alle steder. Der er en større usikkerhed og større skrøbelighed blandt de unge. Sådan er det lige nu. Vi troede, vi ville komme i den situation sidste år lige efter corona, men det er så først slået igennem hos os i år,« tilføjer han og peger på corona-isolationen af de ældste skolebørn som en del af forklaringen. 

Corona-senfølge

»Man kan godt kalde det en corona-senfølge. De elever, vi har lige nu, det er dem, der har siddet alene for an en skærm i den vildt vigtige tid, hvor man går fra barn til teenager. Der, hvor de skal etablere et nyt selvbillede, danne nye relationer og finde ud af, hvordan det er at være ung i stedet for at være et barn. Det er meget tydeligt, at en del af usikkerheden ligger i nogle ting, som før corona var helt almindelige sociale spilleregler. De er utrolig usikre på, hvordan de skal forholde sig i en helt masse forskellige, men helt almindelige situationer,« konstaterer han.

»De har svært ved at knække koden for, hvordan man bliver en del af en gruppe. Og grupperne kan i sig selv virke mere ekskluderende end tidligere, fordi dem, der er med i grupperne, er lige så usikre og derfor holder fast i, at nu er de heldigvis med. For os som skole betyder det, at vi skal hjælpe en hel del flere unge med at komme ind i det fællesskab, der før gik helt af sig selv. Vi skal lære dem de sociale spilleregler.«

Samtidig oplever Per-Olaf Schmidt også det modsatte, nemlig at mange flere elever end tidligere trækker sig fra fællesskabet og har brug for skånehensyn.

Flere skånehensyn

»Flere elever end tidligere trækker sig fra fællesskabet. Vi kan se et helt klart mønster. For nogle år siden, var det en absolut undtagelse, at vi lavede skåneskemaer, hvor elever havde mulighed for at trække sig. Nu har flere og flere elever behov for skånehensyn. Nogle har timer i deres skema, hvor de kan trække sig, og der er afsat bestemte steder, hvor de kan være alene. Det er en generel tendens, og den er opstået over de senere år,« understreger forstanderen, der hører samme meldinger fra de ledernetværk, han sidder med i.

For Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole er det helt store spørgsmål, hvornår man skal give de unge plads og luft, og hvornår det er bedre at skubbe på. Det betyder mange flere samtaler med de unge, og meget mere tid brugt på at vejlede og guide dem. Samtidig er en af efterskolens ansatte blevet uddannet KRAP-medarbejder – Kognitiv og Ressourcefokuseret Anerkendende Praktik. 

»Vi skal ikke fikse de unges problemer, men lære dem at tackle udfordringerne selv. Vi skal vise dem, at de selv har ressourcerne til at løse deres problemer. De har selv nøglen til at gøre noget ved det, men de har brug for guidning til at lære hvordan.« 

Selvom årene med corona bærer en del af skylden, er der ifølge Per-Olau Schmidt også andre forhold, der spiller ind på den voksende skrøbelighed blandt unge.

Voksende pres

»Det vil være forkert at give corona hele skylden, for der er masser af andre ting, der spiller ind. Først og fremmest de pres, de unge lægger på sig selv. Det glansbillede og idealbillede, de forsøger at leve op til i kraft af de sociale medier. Men der ligger også et stort pres fra samfundets side om, at de skal videre. De skal skynde sig at komme godt gennem en uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Det er svært præcis at pinpointe, men der er mange unge, der er meget pressede,« forklarer han.

Og netop på det punkt har forstanderen et særligt ønske til forældrene. 

»Midt i al den pressethed oplever vi ofte en meget stor usikkerhed også blandt forældrene i forhold til, hvordan de bedst støtter deres unge. Og lige der kunne jeg godt ønske mig, at forældrene ville være lidt bedre til at skubbe på og holde lidt mere ved end tilfældet ofte er. Forældrene vil deres børn det bedste, men for mig at se skubber det til de unges usikkerhed, når forældrene – i den bedste hensigt – går med alt, hvad deres børn siger, i stedet for at vise dem vej,« siger Per-Olaf Schmidt og tilføjer: 

»Nogle gange skal man passe på ikke at snakke sig gennem alt. Man kan jo også bare leve sig gennem det. Det er helt almindeligt, at have dage, hvor man er ked af det. Derfor kan man jo godt komme og være med alligevel. Det kan jo være, det virker, og man kommer i bedre humør. Og uanset hvad kan man sagtens vaske op selvom man er ked af det.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.