Hidsig debat om budgetkulturen

Venstre sagde et i udvalgene, men vendte rundt på en tallerken på byrådsmødet, da 'Budgetflertallet' bevilgede tillægsbevillinger på sammenlagt 17,6 mio. til børne- og ungeområdet og ældre, sundhed- og omsorgsområdet

Artiklens øverste billede
I tidligere borgmester Claus Wistofts optik er Økonomiudvalget ikke at sammenligne med et fagudvalg. "Økonomiudvalget skal samle trådene og have det store overordnede overblik." Udvalget kan ikke tillade sig at have et afslappet forhold til, at kommunen overskrider sin tildelte serviceramme, mener den tidligere borgmester, der dog erkendte, at det kunstneriske indtryk af Venstres ageren ikke var det smukkest sete. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen

ØKONOMI Er det okay som byrådspolitiker at blive klogere nærmest på rekordtid?

"Så absolut," lyder svaret fra Venstres byrådsgruppe, der opførte en sand linedans for nogle byrådsmedlemmers vedkommende på sidste uges byrådsmøde.

Her skulle byrådet tage stilling til tillægsbevillinger til børne- og ungeområdet på seks millioner kroner og 11,6 millioner kroner til ældre, sundhed- og omsorgsområdet.

Syddjurs økonomien er ramt af et såkaldt budgetpres, som har medført, at de nævnte områder ikke kan komme i mål med deres tildelinger i Budget 2018.

Venstres medlemmer af fagudvalgene, Udvalget for Familie og Institutioner, Jørgen Ivar Mikkelsen og Else Marie Høgh, og Udvalget for Sundhed, Ældre og Social, Marianne Kirkegaard, havde ellers nikket ja til at bede byrådet om flere penge, men i Økonomiudvalget, hvor Venstre repræsenteres af tidligere borgmester Claus Wistoft (V) og den unge komet, Christoffer Petersen, var der ingen hjælp at hente. Begge vendt tommelfingeren nedad sammen med den øvrige 'budgetopposition', Tommy Bøgehøj (C) og Jan Kjær Madsen (B).

I Økonomiudvalget udgør Venstre, Konservative og Radikale Venstre et politisk flertal overfor Socialdemokraterne, borgmester Ole Bollesen og Michael Stegger samt SF's tidligere borgmester Kirstine Bille.

Ny budgetkultur

Både Michael Stegger og Kirstine Bille udtrykte på byrådsmødet undren over Venstres ageren i sagen. At medlemmerne siger et i fagudvalg, men efterfølgende vender rundt på en tallerken.

"Inden for mit eget område har vi formået at effektivisere for 60 millioner kroner og har et mindre forbrug i 2018 sammenlignet med 2017-regnskabet," lød det fra Kirstine Bille.

Michael Stegger lod forstå, at Socialdemokratiet anbefalede at give de ønskede tillægsbevillinger ud fra den betragtning, at man ikke vil læsse udfordringerne videre til 2019, hvor Stegger forventer, at budgettet overholdes.

"Det her handler ikke om nogle få millioner, men tværtimod om vi er på vej til at indføre en ny budgetkultur. På nuværende tidspunkt har vi overskredet vores serviceramme med 25-30 millioner kroner, og vi har også brugt den for næste år," forklarede Claus Wistoft.

Underforstået, når en kommune går ud over den aftalte serviceramme, kan det få store økonomiske konsekvenser de følgende år.

Sanktioner

Når der hvert år laves en økonomiaftale mellem staten ved Finansministeren og kommunerne under et, aftales der også en ramme for, hvor mange penge kommunerne under ét må bruge på serviceudgifter i det enkelte år. Dette kaldes en serviceramme eller et serviceloft. Hvis kommunerne under ét ikke overholder dette loft, udbetaler staten ikke det betingede balancetilskud til kommunerne. Balancetilskuddet er en del af bloktilskuddet. Såfremt kommunerne ikke under ét overholder det budgetterede serviceloft ved regnskabsaflæggelser, vil der ske både individuelle og kollektive nedsættelser af det betingede balancetilskud.

Det er den frygt, som Claus Wistoft udmalede på byrådsmødet, men som han tilsyneladende ikke havde malet tydeligt nok op for sin byrådsgruppe.

"Vi foreslår at man ruller merforbruget videre til det næste og næste år med. Det er foruroligende, at byrådet ikke tager samme beslutning, for det er det samme, vi kræver af en børnehave eller skole. Det bliver en snebold, der ruller," sagde Claus Wistoft, der pegede på, at det ser ud til, at Syddjurs Kommune i 2018 får et kassetræk på 70 millioner kroner.

"Kassetrækket er fordelt med 25 millioner på anlæg, 20 millioner på midtvejsregulering og 25 millioner på drift," replicerede Michael Stegger.

Nedsmeltning

Forståelsen for Venstres måde at manøvrere på var lille på venstre side i byrådssalen, hvor Socialdemokraterne Christian Haubuf og formand for Udvalget for Sundhed, Ældre og Social, Jan Fischer, talte om "nedsmeltning" og mangel på troværdighed.

Jan Fischer bad direkte sin næstformand i udvalget, Marianne Kirkegaard, forsikre, at han kunne stole på hendes stemmeafgivning fremover i udvalget.

Til Fischers klagesang om, at uden en tillægsbevilling skulle der fyres 25-30 medarbejdere på et område, der i forvejen er svært styrbart, fordi antallet af ældre bliver flere og flere, havde Venstres Torben Therkelsen følgende bemærkning:

"Den private sektor kunne opsuge de fyrede medarbejdere. Fortsætter væksten i ældresektoren, bliver der ingen medarbejdere til den private sektor."

Torben Therkelsen mindede om, at Syddjurs Kommune har store likviditetsproblemer.

"Vi har i 2018 et anlægsbudget på 298 millioner kroner. Vi overfører 150 millioner til næste år. Havde vi brugt alt, kunne vi ikke have opfyldt vores økonomiske målsætning om 150 mio. i kassen."

Samme billede

Udvalgene fik deres tillægsbevillinger med opbakning fra 'Budgetflertallet' på 17: Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Alternativet og Dansk Folkeparti. Imod stemte Venstre, Konservative og Det Radikale Venstre.

Debatten afspejlede det billede, som tegnede sig under de foregående måneders debat om Budget 2019, som Venstre, Konservative og Radikale Venstre undlod at stemme for.

Indtil videre er der intet, der tyder på, at der bliver lavet om på dette, selv om signalet fra byrådsmødet var tydeligt, at der kommer yderligere pres på Syddjurs økonomien i de kommende år.

Borgmester Ole Bollesen (S) sagde på mødet, at han havde hørt i sin øresnegl, at der ikke ville komme sanktioner fra staten på grund af overskridelse af servicerammen.

Det her handler ikke om nogle få millioner, men tværtimod om vi er på vej til at indføre en ny budgetkultur

Claus Wistoft (V)

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.