Årsmøde i Kvægbrugsudvalget med Dyrevelfærdsloven på dagsordenen
Hør blandt andet mere om kravene til miljøgodkendelse på ejendommen i henhold til Dyrevelfærdsloven.
Få mere at vide om krav til miljøgodkendelse på ejendommen i henhold til Dyrevelfærdsloven, når Kvægbrugsudvalget i Djursland Landboforening holder årsmøde.
Mælkeproducenterne i Djursland Landboforening er mandag 30. januar kl. 19.30 inviteret til Kvægbrugsudvalgets årsmøde på landbocenteret i Følle.
Efter beretningen ved formand Mogens Hjort Jensen, er der valg til udvalget og herefter debat. På valg denne aften er Mogens Hjort Jensen, Jacob Thomsen og Nicolai Kruse, som alle modtagergenvalg.
Rikke Skyum, Chef for Land, miljø & erhverv, Djursland Landboforening, vil efter kaffen give et indlæg om kravene til miljøgodkendelse på ejendommen i henhold til Dyrevelfærdsloven. Derefter bliver aftenen rundet af med et indlæg af Ida Storm, sektordirektør for Kvæg, og Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarer - Kvæg, som vil fortælle om aktuelt nyt for danske kvægbrugere.
Alle interesserede er velkomne.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Norddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Norddjurs' nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Norddjurs på listen og tryk tilmeld.
d
gs