Forvirring og uklarhed om Aldi i Allingåbros fremtid

Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt Rema 1000-kæden, der overtager mange af Aldis butikker i Danmark, også overtager butikken i Allingåbro - også selvom en video Facebook påstår det modsatte.

Artiklens øverste billede
Aldi trækker sig ud af Danmark - og dermed også Allingåbro. På trods af netbaserede rygter, er det endnu for tidligt at sige, om Rema 1000, der overtager flere af butikkerne, åbner i Allingåbro. Akrivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Da det fredag 9. december brød ud, at den tyske discountkæde Aldi ville trække sig ud af Danmark og lukke 188 butikker - og det i samme ombæring blev kendt, at den norskfødte discountkæde Rema 1000 ville overtage 114 af de lukkende butikker - begyndte spekulationerne lokalt.

Kommer Rema 1000 til min by?

Også i Allingåbro, hvor der på Rougsøvej 47b ligger en Aldi-butik. 

Ifølge Rema 1000s egen hjemmeside er butikken på listen over de 114 butikker, som er under transaktionen mellem Aldi og Rema 1000 Danmark. Men det er endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt der bliver en Rema 1000-butik i Aldis tidligere lokaler.

Det meddeler kommunikationschef for Rema 1000 Danmark, Jonas Schrøder, til Lokalavisen Norddjurs skriftligt.

»Det kan vi desværre ikke sige noget om endnu. Vi overtager 114 butikker og regner med at åbne Rema 1000 i mellem 60-80 af dem. Resten sælger vi videre. Men indtil konkurrencemyndighederne har behandlet sagen, kan vi ikke sige, hvor vi konkret forventer at åbne,« skriver han.

Facebook-video påstår åbning

I en video, der er blevet delt på Facebook - blandt andet i gruppen 8950 Ørsted for Alle - ser man videoaffilmning af Aldis facade i Allingåbro, mens der speakes hen over videoen med blandt andet:

»Jeg har lige fået at vide inde i butikken, at der kommer en Rema til Allingåbro. Den gode nyhed er, der kommer en Rema til Allingåbro.«

Videoen har fået flere kommentarer og delinger, men budskabet i den holder ikke vand. Det er i hvert fald for tidligt at konkludere noget endeligt, meddeler Jonas Schrøder fra Rema 1000.

»Nej, det kan man ikke regne med,« skriver han til Lokalavisen Norddjurs.

Sagen om overtagelsen af de 114 Aldi-forretninger i Danmark afventer i øjeblikket endelig godkendelse af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Et antal af Aldis resterende 74 butikker i Danmark, der ikke er en del af aftalen med Rema 1000 forbliver åbne og ventes at blive solgt til andre parter. Resten vil blive lukket ved udgangen af januar 2023, ligesom Aldis hovedkontors funktioner, der i øjeblikket er placeret i Albertslund, vil blive afviklet i løbet af året.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.