En ildsjæl runder de 80 år

Kai Hansen har sat gang i mange aktiviteter i sin tid i Grenaa.

Artiklens øverste billede
Kai Hansen fylder 80 år tirsdag 6. december. Privatfoto

Der skal en god kondition til at følge med Kai Hansen, der i sin tid i Grenaa har sat gang i så mange aktiviteter, at man kan blive forpustet af bare at opremse dem.

Tirsdag 6. december fylder han 80 år - og fejrer dagen med at være hjemme i det sommerhus, som hans far for år tilbage opførte på Lærkevej 1 - tæt på den strand og natur, som han elsker at færdes i.

Han er født og opvokset i Randers på en dag så kold, at der hævdes at have været rimfrost på dynen. Og det var herfra, at hans far tog turen til Grenaa Strand på motorcykel - ofte med materialerne til at bygge de fire sommerhuse, som han opførte ved Grenaa Strand. I Randers gik han til FDF, hvor han i en ung alder også var patruljefører, og som 16-17 årig var han atletiktræner for 30-40 piger/unge kvinder.

I Grenaa var det lærerjobbet på Vestre Skole, der i mange år fyldte arbejdstiden ud, indtil han afsluttede arbejdslivet som naturvejleder og leder af Grenaa Naturskole, hvor han selvfølgelig sørgede for, at der kom en naturlegeplads, som også var en fordel, når han stod for udlejning af Solhytten. Han har modtaget Dronningens Fortjenstmedalje for 40 års ansættelse i samme kommune.

Kondi-Kai

Og i fritiden - ja, hvor skal man starte.

Helt forkert er det ikke, at man i folkemunde hæftede ordet kondi til hans navn.

Han var med til at etablere kondistierne i Grenaa Plantage - blå, gul og rød - og til foråret har de 50 år på bagen.

Han stod også bag atletik i Grenaa, venskabsbystævnerne med Drøbak fra Norge, Åmål fra Sverige, Loiima fra Finland, og blev efter de mange år med orienteringsløb i OK Djurs, som han var med til at stifte for 40 år siden, mere aktiv i Åstrup Idrætsforening, hvor han har sørget for liv til krolfspillet og aktuelt kæmper han for en padelbane i klubben.

Foreningen Norden har han også taget en tørn for - og han tager sig også af de mangeårige aktiviteter med Mandagstraverne, Tirsdagsholdet og Åens Sange.

Kai Hansen har også været formand for Djursland Turistforening og været guide for byvandringer i Grenaa.

Politisk er han aktiv i Venstre, som han har repræsenteret i flere perioder i Grenaa Byråd - og selvfølgelig kan han heller ikke holde sig væk fra Grenaa og Omegns Pensionistforening.

En stor indsats har han ydet for Åstrup Loppemarked og senest genbrugsbutikken på Grenaa Havn. Og bliver det vinter, vil man helt sikkert se ham rydde skispor i Plantagen.

Tre børn

Familien, som tæller tre børn - Lone, Bodil og Christian og fem børnebørn - roser ham for at være god til at sætte i værk, formidle, være vedholdende, tegne, være hjælpsom, idérig, at passe og ordne sin have. Han er meget passioneret, arbejdsom, viljestærk, at holde orden (både i huset og haven), han er god til at sylte og lave saft og gør det stadig. Han har altid været stor naturelsker/interesseret og kender hvert et rævehul og en klat uglegylp i Grenaa Plantage.

Og særlig stolte er de over, at han har rejst sig og fortsat har lyst og glæde – efter de mistede deres mor, som han var sammen med i knap 40 år. Senere var han sammen med Hanne i ni år, som han også mistede p.g.a. kræft og nu har han fået en ny kæreste i en alder af 79 år. Fantastisk - lyder det fra familien.

Han lærte som voksen at sy, og går til folkedans, gymnastik og vinterbadning. Han har vagter i ’lopperen’ og sidder fortsat i diverse udvalg. Slægtsforskning går han også meget op i, og han løber stadig orienteringsløb. Pensionistbal passes om fredagen og er der mulighed for lørdagsjazz, så er han også der.

Han tager gerne til København eller Stockholm, hvor hans børn og børnebørn bor. Forleden var han i Stockholm til sit barnebarns 10 års fødselsdag.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.