Mikael og Carina rykker butik fra Aarhus til Auning: Vil være Djurslands flise- og stencenter

For både Mikael Riis og Carina Prang var vejen ind i sten- og stenhuggerbranchen tilfældig - i december slår de dørene op for ny, unik forretning på Systemvej i Auning.

Artiklens øverste billede
Mikael Riis og Carina Prang slår 9. december dørene op til en ny forretning i Auning med bordplader og gulvfliser og -klinker. Sidstnævnte har de mere end 200 forskellige slags af - for enhver smag og budget. Foto: Søren Brunsgaard Ladefoged.

»Jeg skulle egentlig kun være der en måned, men jeg endte med at være der i 23 år.«

Sådan siger Mikael Riis, der oprindeligt er udlært købmand, om sin vej ind i branchen som stenhugger og forhandler af stenplader, fliser og klinker, som han har befundet sig i nu 30 år. Blandt andet ved Danske Stenhuggerier i Grenaa og som selvstændig siden 2012.

Sammen med sin kompagnon Carina Prang viser han Folkebladet rundt i det, der skal være Bordplads.dks nye showroom og lager på Systemvej i Auning.

Makkerparret, der til dagligt begge bor i Ryomgård, er i gang med de sidste forberedelser, inden butikken slår dørene op til åbningsreception 9. december.

Fra stress til sten

Bordplads.dk er leveringsdygtige i bordplader til køkkenet i alt fra marmor og andre natursten, komposit, keramisk, laminat og træ samt klinker til gulve, som de i høj grad importerer fra Spanien og Italien.

Mikael Riis og Carina Prang har i to år arbejdet i en butik på Trøjborg i Aarhus, hvorfra de solgte bordplader, og i maj i år overtog de så lokalerne selv, for de drømte om deres eget og gik med idéen til at udvide sortimentet med gulvklinker til køkken, bryggers og badeværelser blandt andet.

Pladsen på Trøjborg blev - på grund af det mere omfattende varesortiment - for trang.

»Vi skulle have mere plads. Stedet, vi har fundet her, er fire-fem gange så stort, som det, vi havde før, og så er huslejen omkring en tredjedel af, hvad vi gav i Aarhus,« fortæller Mikael Riis.

Kombinationen af bordpladeløsninger og klinker gør dem til en særlig spiller på markedet.

»Vi kan tilbyde hele løsninger til folk. Så kan de komme ind, hvis de skal have lagt nyt gulv og se, at vi også kan hjælpe dem i køkkenet og få det til at hænge sammen,« siger Mikael Riis.

»Folk skal som regel bruge begge dele, og der kan vi også hjælpe med rådgivning og de trends, der er på markedet i øjeblikket,« siger kompagnon Carina Prang.

»Vi vil gerne være hele Djurslands flise- og stencenter,« siger Mikael Riis.

Carina Prang er relativt ny i stenbranchen og kommer med en flerårig pædagogisk baggrund. I sit seneste job som fagkoordinator på et botilbud for psykisk sårbare blev hun ramt af stress og ønskede at skifte spor. Her kom hun ind i butikken i Aarhus og måtte sætte sig ind i et helt nyt fagområde.

Det fik hun hurtigt fod på og har nu sammen med Mikael Riis taget næste skridt og rykket ud i større lokaler i Auning.

Bedre end byggemarkeder

Med den lavere husleje og det faktum, at de gennem Mikaels mange år i branchen har et stort netværk blandt leverandører i netop Italien og Spanien, er de i stand til at presse priserne ned - og kan derfor tilbyde noget til enhver smag og de fleste budgetter, fortæller makkerparret.

»Når folk eksempelvis køber køkkener, kan de hos firmaerne nemt komme op og give 40 procent mere for pladerne, end de skal give hos os. De samme plader vel at mærke,« siger Mikael Riis og fortsætter:

»Du kan sagtens finde billige fliser og klinker i de større byggemarkeder, men der får du oftest også, hvad du betaler for. Vi har et udvalg af kvalitet, hvor alle kan være med, og så kører vi det til netpriser.«

»Vi har et større udvalg, og så kan vi tilbyde rådgivning, hjælp til trends og inspiration, og så kommer vi også ud og måler op og monterer i det meste af Danmark. Samtidig har vi på hjemmesiden linket til leverandørerne og deres udvalg, og ser man noget der, man vil have, så kan vi sagtens få det hjem,« supplerer Carina Prang.

Lige nu er især keramiske bordplader et hit, fortæller de to, da de kan modstå temperaturer op til 300 grader, og man derfor kan stille en varm gryde direkte på bordpladen.

»Målet er en fornuftig forretning«

Bordplads.dk handler med materialer til både private og til erhvervskunder, og der er allerede indgået samarbejder med køkkenfirmaer og lokale håndværkerfirmaer. De håber på at få flere i folden over tid.

Siden krig brød ud i Ukraine har priser og forsyningskæder været under fortsat pres, og det har også ramt materialer i byggebranchen. Det er også nået ind i stenbranchen, men Bordplads.dk har indtil videre haft et godt år.

»Vores mål er en fornuftig forretning, og selvom vi godt har kunnet se, at krisen spiller ind, så går det stadig ’godt’ sagt på jysk,« siger Carina Prang.

»Verden er i en speciel situation; det mærker vi også på kunder og leverandører, men det vender også igen, og vi skal nok holde skinnet på næsen,« siger Mikael Riis.

De nye bygninger på Systemvej har også en række mindre rum, som Bordplads.dk har fået med i handlen, og som på sigt skal fungerer som små, enkeltstående showrooms, hvor de netop kan fremvise hele koncepter og komplette løsninger, forklarer de. Men den del når de ikke helt i mål med inden 9. december.

Bordplads.dk holder åbent hus den 9. december fra klokken 12 til klokken 16, og adressen er Systemvej 4.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.