Lidt under halvdelen af arbejdsparate ukrainere i Norddjurs Kommune har job

Det er især sprog og logistik, der er med til at vanskeliggøre at få ukrainske flygtninge i arbejde, fortæller virksomhedskonsulent i kommunen.

Artiklens øverste billede
Landbruget står for mange af de jobs, som ukrainske flygtninge tager i Norddjurs Kommune. Arkivfoto: Stine Schjøtler

En ny opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at lidt over halvdelen - 54 procent - af de arbejdsparate ukrainere, der er i Danmark efter særloven som følge af krigen med Rusland, er i arbejde her ni måneder efter invasionen. I alt godt 6.100 har fået arbejde.

En af dem, der er lykkedes med at få arbejde i Norddjurs Kommune, er Olena Prokhorova, der har byttet tilværelsen som advokat i hjemlandet ud med et fuldtidsjob som surdejsbager i Auning, som du kan læse om på foregåede side eller herunder.

Ifølge virksomhedskonsulent i Arbejdsmarkedsafdelingen i Norddjurs Kommune, Ricki Møller Pedersen, ligger tallet for Norddjurs Kommune lidt under landsgennemsnittet.

I alt anslås det, at 241 ukrainske flygtninge bor og opholder sig i Norddjurs Kommune, hvoraf 149 af dem er arbejdsparate mellem 20 og 66 år. Heraf er omkring 67 mennesker p.t. i arbejde, fortæller han.

Tallene er behæftet med usikkerhed, fordi der er mange, der rejser hjem - enten på ferie eller bestandigt - mens nye kommer til.

»I starten gik det stærkt med at få folk i arbejde, men det er stagneret lidt på det seneste,« siger Ricki Møller Pedersen, der er med til at etablere kontakt mellem flygtningene og virksomhederne.

Vil gerne arbejde

De udfordringer, der er med at få de flygtede ukrainere i arbejde, er i høj grad lavpraktiske, forklarer Ricki Møller Pedersen.

»Hvis vi tager det positive først, så har vi at gøre med mennesker, der rigtig gerne vil arbejde. For det vil de, og de er ikke kræsne med, hvad de laver. Derfor er der også så mange, der kommer i arbejde. Og de er gode til at bruge egne netværk og finde jobs ud over det, vi kan hjælpe med at finde,« siger han.

»Det negative og det, der kan gøre det vanskeligt, er, at der - logisk nok - ikke er mange, der taler dansk. Og så er det en begrænset mængde, der taler engelsk. Jeg tror, det ligger omkring ti procent af dem, der kan tale engelsk på et niveau, hvor vi kan besøge en virksomhed uden tolk,« siger han.

Derudover er der logistiske udfordringer for rigtig mange, fortæller han.

»Mange af de, der er her, er kvinder, der er alene med børn. Det stiller nogle krav til, hvilke jobs de kan passe, for det skal passe med daginstitutionerne, når man er her som aleneforælder,« siger Ricki Møller Pedersen.

»Og så er der logistikken. Der er mange, der bor geografisk langt fra arbejdspladsen, og som er udfordrede på transportmulighederne til og fra arbejde. Vi kan ikke bevillige køretøjer frem og tilbage.«

Ricki Møller Pedersen oplever generelt, at de lokale virksomheder er positive og velvillige til at tage imod den ukrainske arbejdskraft.

»Man tager gerne folk ind, der hvor de kan. Men det kræver også, at arbejdsopgaverne er ret rutineprægede, når der er en sprogbarriere. Men virksomhederne er klar og kan se, at det er folk, der kan bidrage med noget.«

Virksomhedskonsulenten forklarer, at de typiske arbejdspladser ligger i landbruget, men at der også er flere, der har taget fast eller sæsonarbejde på hoteller og restauranter, eller i rengøringsbranchen. Generelt er det jobs uden store adgangskrav.

»Det er bare svært at blive revisor i Danmark, når du hverken kan dansk eller engelsk. Også selvom du måske er revisor hjemmefra,« siger han.

Knap så repræsentativ

Ricki Møller Pedersen kender godt til historien om Olena Prokhorova og Forrådskammeret i Auning; en god historie, mener han.

»Det er et rigtigt godt eksempel på, hvordan man kan blive god til arbejde, man ikke har prøvet før, eller har forestillet sig, man skulle have. Men Olena taler rigtig godt engelsk og er måske ikke så repræsentativ på den måde, « siger Ricki Møller Pedersen og fortsætter:

»Men alt i alt et rigtig godt eksempel på, hvor langt man kan nå, når både virksomheden og den jobsøgende kan og vil,« siger han

De ukrainere, der ikke er i arbejde, modtager den såkaldte ’selvforsørgelses- og hjemrejseydelse’ fra staten, der for en enlig forsørger ligger på 12.456 kroner før skat og for en ikke-forsørger under 30 år ligger på 6.228 kroner før skat.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.