To nye koncerndirektører til Region Midtjylland

Helene Bilsted Probst og Poul Michaelsen bliver henholdsvis lægefaglig koncerndirektør og koncerndirektør i Region Midtjylland.

Artiklens øverste billede
Helene Bilsted Probst er ny lægefaglig koncerndirektør i Region Midtjylland. Foto: Sundhedsstyrelsen.

Sammensætningen af direktionen i Region Midtjylland er nu faldet på plads, skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Regionsrådet godkendte onsdag 23. november indstillingerne fra bedømmelsesudvalget, og det betyder, at Helene Bilsted Probst og Poul Michaelsen bliver henholdsvis lægefaglig koncerndirektør og koncerndirektør i Region Midtjylland.

Poul Michaelsen kommer fra en stilling som hospitalsdirektør på Regionshospitalet Gødstrup gennem syv år. Han er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet i 1996, hvorfra han også er Master of Public Health i 2002. Poul Michaelsen stod som projektansvarlig direktør i spidsen for byggeriet af det 148.000 m2 store hospital i Gødstrup, som patienter og medarbejdere tog i brug i begyndelsen af året.

Helene Bilsted Probst kommer fra en stilling som vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, hvor hun har haft ledende stillinger siden 2013. Hun er uddannet læge fra Københavns Universitet i 2002, speciallæge i samfundsmedicin og har en master i offentlig ledelse fra Copenhagen Business School.

»Det er to meget stærke profiler, vi får ind på begge poster, og jeg glæder mig meget til samarbejdet. Jeg er sikker på, at vores nye koncerndirektører, sammen med den øvrige direktion, kan være med til at løfte regionen og sætte nye perspektiver på strategi og ledelse med respekt for de særlige betingelser, der kendetegner en politisk ledet organisation,« udtaler regionsrådsformand Anders Kühnau (S) i pressemeddelelsen.

Poul Michaelsen tiltræder som ny koncerndirektør i Region Midtjylland 1. februar 2023. Foto: Region Midtjylland.


»Jeg glæder mig utroligt meget til at lære sundhedsvæsenet i Region Midtjylland bedre at kende, og jeg ser virkelig frem til i samarbejde med alle de mange dygtige folk i regionen at finde løsninger på nogle af de store udfordringer, vi står med. Vi skal have et meget stort fokus på, at vores sundhedsvæsen både nu og fremad er et sted, hvor sundhedsprofessionelle gerne vil arbejde, hvor der er mulighed for udvikling og hvor vi fortsat kan levere høj kvalitet. Vi skal tænke sundhedstilbud på nye måder og i endnu højere grad på patienternes præmisser, samtidig med at vi tydeligt kommunikerer til befolkningen, hvad de kan forvente af deres sundhedsvæsen,« siger Helene Bilsted Probst, der tiltræder stillingen som lægefaglig koncerndirektør i Region Midtjylland den 16. januar 2023.

»Region Midtjylland rummer mange potentialer i form af viden, dybt engagerede medarbejdere og teknologier. Samtidigt er vi udfordret af et voksende gab mellem forventningerne til os, og hvad vi kan. Jeg glæder mig til at samarbejde om at finde muligheder og veje til glæde for borgere, kvaliteten i vores indsats og et godt arbejdsmiljø,« siger Poul Michaelsen, der tiltræder stillingen som koncerndirektør i Region Midtjylland den 1. februar 2023.

De to nye koncerndirektører afløser Ole Thomsen, der fratrådte i maj. I forbindelse med fratrædelsen blev det besluttet, at der fremover skal være yderligere fokus på læge- og sundhedsfaglig rådgivning og den læge- og sundhedsfaglige ledelsesopgave i direktionen. Direktionen skal derfor fremover bestå af fire medlemmer, hvoraf den ene har lægefaglig baggrund.

Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) benytter i øvrigt lejligheden til at takke Rikke Skou Jensen og Jørgen Schøler Kristensen, der har været konstitueret i stillingerne som koncerndirektører. Jørgen Schøler Kristensen har valgt at gå på pension, når hans konstituering er tilendebragt, mens Rikke Skou Jensen vender tilbage til sin tidligere stilling som vicedirektør i Sundhedsplanlægning.

Når de to nye koncerndirektører er tiltrådt består Region Midtjyllands direktion af regionsdirektør Pernille Blach Hansen, koncerndirektør Anders Kjærulff, koncerndirektør Poul Michaelsen og lægefaglig koncerndirektør Helene Bilsted Probst.

Nuværende direktør i Præhospitalet Henning Weihrauch Voss konstitueres som hospitalsdirektør på Regionshospitalet Gødstrup fra 1. februar 2023.

Nuværende kontorchef i Sundhedsplanlægning Dorthe Klith konstitueres som direktør i Præhospitalet fra 1. februar 2023.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Norddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Norddjurs' nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Norddjurs på listen og tryk tilmeld.
d


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

sra

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.