Her rummer man hinanden: Stjerner i Vivild finder pusterum i håndboldtræning

Hos Vivild Idræts- og Gymnastikefterskole træner et ganske særligt håndboldhold hver uge, hvor dommerfløjt og træningsregimer er byttet ud med kammeratskab, fællesskab og rummelighed.

Artiklens øverste billede
5. november var Vivild Håndbold Starz vært ved Starz-Cup under Lykkeliga, hvor 20 hold fra hele landet gav hinanden kamp til stregen, kram og high-fives. Mød hjemmeholdet her. Foto: Vivild Håndbold Starz.

Det ligner en ganske almindelig håndboldtræning, som man træder ind i hallen ved Vivild Idræts- og Gymnastikefterskole onsdag aften. Men ved nærmere eftersyn, konstaterer man, at der er gang i en helt særlig træning præget af leg, store smil, holdånd og højt humør.

Mens det yngste af Vivild Håndbold Starz’ to hold muntrer sig, overlader træner Rikke Kristensen taktstokken til sin medtræner for at fortælle nærmere om holdet på banen.

Hun er en erfaren håndboldtræner med 25 år under sit bælte efter eget udsagn. Da hun for fem år siden var med til at starte Vivild Håndbold Starz sammen med »alles mor«, stifter af holdet Anja Søgaard Sørensen, fandt hun alligevel noget helt nyt.

»Jeg har altid elsket at træne håndbold, men jeg går altid fra de her træninger med et ekstra stort smil. Der er kram og hygge, og der er ingen brok - heller ikke over hinanden eller holdkammeraterne. Her rummer man hinanden på en hel anden måde,« siger Rikke Kristensen.

For Vivild Håndbold Starz er et håndboldhold for børn og unge med udviklingshandicap og med særlige behov - og her træner mere end 37 spillere - efter sidste år fordelt på to aldersgrupper: under 16 år og over 16 år.

Her på holdet er der kammeratskab og plads til store forskelligheder, og så kommer håndboldreglerne ligesom efter det, fortæller Rikke Kristensen. Det er et fællesskab for de børn og unge, der på grund af udfordringer og handicap har svært ved at finde sig til rette på andre håndboldhold.

»Vi har selvfølgelig håndboldregler, men det er ikke noget, vi står stejlt på. Men vi træner kaste-gribe-øvelser, driblinger og boldkontrol - selvfølgelig i forskellige sværhedsgrader – og kondition, men leg med bolden er det vigtigste især for de mindste, « siger hun og fortsætter:

»De store forsøger vi at presse lidt hos dem, vi ved, kan. Der er stor forskel på vores store hold. Vi har ’tonsere’, der har spillet i mange år, og så har vi nybegyndere og de lidt mere forsigtige – alle skal have noget ud af træningen og være trygge.«

Fællesskab og en del af noget

Selvom der måske presses lidt på i træningen er det ikke noget, der skræmmer spillerne væk. Rikke Kristensen fortæller, at de altid er fuldtallige, medmindre der er fødselsdage eller arrangementer på skoler og institutioner. Spillerne vælter ind hver onsdag fra mange forskellige steder i Norddjurs og Syddjurs Kommune.

»Jeg tror, det er et frirum for spillerne også, for her ser vi dem også på en anden måde, end de bliver mødt mange andre steder,«siger Rikke Kristensen.

For spillerne på Vivild Håndbold Starz kan mere, end de selv regner med, og det mærker Rikke Kristensen jævnligt.

»Jeg får en masse glæde af at være træner her og føler, jeg er med til at gøre en forskel, når jeg ser, hvordan de bygger venskaber op på kryds og tværs og tydeligt udvikler sig - nogle fra gang til gang – både med bolden og fra at være generte og tilbageholdne, siger hun og fortsætter:

»Og så får de unge også en følelse af at være en del af noget større. Holdet her hører under Vivild IF Håndbold, og det betyder, at de får samme trænings- og spillerdragter som alle de andre hold i foreningen.«

LykkeLiga og LykkeCup

Samtidig kan man ikke sige Vivild Håndbold Starz uden også at sige LykkeLiga. Håndboldfællesskabet for børn og unge med udviklingshandicap, der blev etableret af tidligere landsholdspiller Rikke Nielsen i 2017, har været en tæt samarbejdspartner for Vivild Håndbold Starz, og holdet er med til stævner under LykkeLiga flere gange om året.

Hvert år kulminerer det hele i LykkeCup i Boxen i Herning, hvor hundredevis af spillere fra hele landet mødes til det, arrangøren selv kalder »en buillonterning af kærlighed og begejstring«.

Senest var Vivild værter for et LykkeLiga-stævne, Starz-Cup, den 5. november, hvor 20 hold fra Frederikshavn til Hillerød deltog, og hvor borgmester Kasper Bjerregaard (V) bød velkommen. En helt igennem fantastisk dag med high-fives, kram og grin, fortæller Rikke Kristensen.

»Man bliver bare glad af at være med og se, at der bliver dannet venskaber på kryds og på tværs af alder og klubber,« siger hun.

Generelt giver har trænergerningen også givet Rikke Kristensen også et blik ind i de udfordringer, som børn og unge med handicap lever med.

»Vi har børn og unge med meget forskelligt med i rygsækken; nogle med fysiske andre med psykiske udfordringer. Vi har børn fra institutioner uden far og mor på lægterne, og det kan godt give lidt ondt i maven en gang i mellem.«

Vil gerne have flere med

Selvom der altid er fyldt holdkort til træningen, så er der plads til endnu flere spillere hos Vivild Håndbold Starz, fortæller Rikke Kristensen. Der er intet loft på, hvor mange der kan være, og de vil gerne give så mange som muligt chancen for at være med i fællesskabet. Men det kræver også støtte, forklarer hun.

»Vi kunne godt bruge noget hjælp. Vi forsøger at gøre opmærksomme på os selv og søge fonde - især i forbindelse med transport. For der er vi udfordrede, især når vi skal til stævner, for busser er dyre. Vi laver samkørsel med andre klubber og forældre, der støtter stort op til stævnerne, men udfordringen kan være at komme til træning for nogle af vores børn. Fyldte Anja ikke sin bil, når hun kørte til træning, så var der mange, der ikke kom til træning,« siger Rikke Kristensen.

Vivild Håndbold Starz træner i Vivild Idræts- og Gymnastikefterskoles hal onsdage fra 16.30 til 17.30 for U16 og 17.30 til 18.30 for holdet over 16.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.