Lions Gl. Estrup traver Auning tynd for julemærkehjemmene

Traditionen tro inviterer Lions Gl. Estrup til julemærkemarch den første søndag i december med afgang fra Kulturperronen i Auning.

Artiklens øverste billede
Lions Club Gl. Estrups tog, Futte, vil også være at finde til dette års julemærkemarch i Auning. Arkivfoto: Lions Club Gl. Estrup.

Lions Club Gl. Estrup ligger an til en dag med masser af hygge og fællesskab, lidt motion for at forebygge, at juleanden sætter sig for tungt på sidebenene og samtidig med støtte til et godt formål.

Det gør de, når de traditionen tro inviterer til den såkaldte julemærkemarch, sammen med mange andre Lions Club-afdelinger landet over den første søndag i december.

Man melder sig til med et lille beløb, og så sætter marchen ud fra Kulturperronen i Auning klokken 10 eller klokken 11 søndag formiddag, alt efter om man har lyst til at gå fem eller ti kilometer, fortæller to medlemmer af Lions Club Gl. Estrup, Jens Peter Andersen og Tom Bytoft.

»Der er en meget venlig rute på fem kilometer, og så er der en på ti, og vi kommer til at gå en rute gennem Løvenholmskoven og kommer også tæt på Skovskolen,« fortæller Jens Peter Andersen.

»Julemærkemarchen er en chance for at få gået en tur, inden julefedtet sætter sig. Så er det en god og hyggelig formiddag i fællesskab, og vi lægger op til, at folk bliver efterfølgende og får en snak om noget af det, vi laver af aktiviteter i Lions Club. Forhåbentlig er der også nogle, der får lyst til at blive medlem,« siger Tom Bytoft.

Håber på stort fremmøde

Julemærkemarchen i Lions Club Gl. Estrup er ikke et nyt fænomen, men har været en juletradition i efterhånden flere år. Det startede, da Jens Peter Andersen var med på en julemærkemarch i Grenaa arrangeret af Grenaa Fodslaw.

»Jeg tænkte: Jeg må lave sådan én i Auning. Det mente Grenaa ikke var konkurrerende, så det blev en ting. Jeg har altid støttet julemærkehjemmene og ment, det var et godt formål. Vi har givet en 6-8.000 kr. de år, hvor vi har været mange ude at gå,« fortæller Jens Peter Andersen.

Det er også i den omegn, Lions Club Gl. Estrup forventer at kunne komme til at donere ved årets julemærkemarch, fortæller de. Opbakningen plejer at være god, og selvom sidste år stadig var præget af pandemi, så var der pænt fremmøde. Igen i år tager de toget Futte med, som dog ikke vil køre på dagen, men stå til skue for de vandrende.

»Vi håber, der er mange, der vil komme og støtte op, så vi kan give et pænt beløb videre til julemærkehjemmene. Så håber vi, der kommer en masse Auning- og Djurslandsborgere og hygger sig, samtidig med de får lidt motion,« siger Tom Bytoft.

Det er heller ikke unormalt, at der kommer folk til fra hele landet, når der gås julemærkemarch, fortæller Jens Peter Andersen.

»Sidste år havde vi besøg af nogle fra Sønderjylland, der tager rundt i hele landet og går forskellige julemærkemarcher hvert år. De ville prøve dem alle,« siger Jens Peter Andersen.

På landsplan indsamlede julemærkemarcherne i 2021 omkring 1,2 mio. kr. til de danske julemærkehjem, fortæller Jens Peter Andersen.

Julemærkemarchen er en chance for at få gået en tur, inden julefedtet sætter sig. Så er det en god og hyggelig formiddag i fællesskab, og vi lægger op til, at folk bliver efterfølgende og får en snak om noget af det, vi laver af aktiviteter i Lions Club. Forhåbentlig er der også nogle, der får lyst til at blive medlem.

Tom Bytoft, medlem Lions Club Gl. Estrup

Flere gode formål

I Auning er der to lokale afdelinger af Lions Club: Lions Club Gl. Estrup, der er for mænd og har 16 medlemmer i øjeblikket, og så er der Lions Club Svanerne for kvinder, der noterer sig 21 medlemmer.

Lions Club Gl. Estrup håber på at kunne værge lidt flere medlemmer til deres klub, der er for alle, understreger arrangørerne.

»Julefreden vil sænke sig over Gl. Estrup, hvis vi fik lidt flere medlemmer. Vi er nogle ældre, halvskaldede mænd, som det ser ud nu,« siger Tom Bytoft muntert.

»Vi er med til at støtte mange andre gode ting end julemærkehjemmene, vi støtter også lokalt. Snart uddeler vi julepakker til særligt trængende for eksempel,« siger Tom Bytoft.

Eksempelvis afholder Lions Club Gl. Estrup sammen med netop Lions Club Svanerne og Auning Motionsklub også det årlige motionsløb Auning Løbet, hvor der både cykles og gås rundt. I 2022 deltog omkring 1.000 betalende motionister, og overskuddet gik ubeskåret til både Børnecancerfonden og Julemærkefonden.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.