Naturvidenskabsfestival sætter deltagerrekord i Kattegatcentret

Mere end 1300 skoleelever skal være nysgerrige, undersøgende og eksperimenterende, når Kattegatcentret 27. og 28. september slår dørene op for dette års naturvidenskabsfestival under overskriften ”Gådefulde verden”.

Artiklens øverste billede
Der bliver trængsel i Kattegatcentret, når mere end 1300 skoleelever kommer forbi til Naturvidenskabsfestival. Pressefoto.

Den 27. og 28. september tager 1309 elever og 67 lærere fra Norddjurs Kommunes skoler og ungdomsuddannelser de naturvidenskabelige briller på, når Kattegatcentret tuner ind på den gådefulde verden, som omgiver os.

Det kommer til at summe af liv, når dette års Norddjurs Naturvidenskabsfestival, der i år sætter deltagerrekord, tager børnene med på opdagelse i den ”Gådefulde verden”, skriver Kattegatcentret i en pressemeddelelse.

»Det er altid noget helt særligt at byde velkommen til så mange spændte unge mennesker, og i år bliver ingen undtagelse, når vi byder velkommen til rekordmange børn og unge. Jeg glæder mig især til at opleve, hvordan de unge mennesker fra ungdomsuddannelserne vokser af at skulle undervise folkeskoleeleverne. De studerende på Grenaa Gymnasium og Viden Djurs bliver rollemodeller for de mange børn, som deltager i festivalen. Vi har efterhånden haft Naturvidenskabsfestival i så mange år, at dem som kommer og underviser fra ungdomsuddannelserne, selv engang har været med som deltagere. Det får dem til at stå lidt på tæer, fordi de godt ved, hvor god en oplevelse, det er for de mange skolebørn,« fortæller Søren Koops Forsberg, der er ansvarlig for Kattegatcentrets Skoletjeneste og naturfagskoordinator i Norddjurs kommune.

Borgmester i Norddjurs Kommune, Kasper Bjerregaard, åbner festivalen begge dage.

Naturvidenskab for alle

Overalt i Danmark afholdes der naturvidenskabsfestival i uge 39, og formålet er at motivere børn og unge til at udforske, forstå og forandre verden igennem videnskab. I Norddjurs Kommune er det lokale aktører, som skaber indhold for skolebørnene, og diversiteten er bred, for deltagerne tæller nemlig alt lige fra forsyningsselskaber til et herregårdsmuseum.

»Diversiteten er en styrke i fortællingen om, at der er naturvidenskab i alle afkroge af samfundet, og at naturvidenskaben er for alle. Med den brede opbakning fra Norddjurs Kommunens formidlingsfyrtårne bliver naturvidenskab fortalt på mange forskellige måder, og det vil appellere til børn, som normalt ikke nødvendigvis kan identificere sig i den retning. Det kunne for eksempel være den store gruppe af piger, som ikke vælger den naturfaglige vej i uddannelsessystemet,« fortæller Søren Koops Forsberg.

I uge 39 er der naturvidenskabsfestival overalt i Danmark. Formålet er at motivere børn og unge til at udforske, forstå og forndre verden gennem videnskab. Pressefoto.

Naturvidenskabsfestival i spritnye omgivelser

Naturvidenskabsfestival i Kattegatcentret er for 6.-10. klassetrin, og der venter eleverne en dag med nye smagsoplevelser, udfordrende aktiviteter og spændende sanseindtryk, når festivalen åbner for sluserne.

»Eleverne bliver kastet ud i et superspændende program, hvor de skal arbejde med vores gådefulde verden. Eleverne skal blandt andet stifte bekendtskab med vores helt nye skolelaboratorium tæt på hajerne og Kattegatcentrets nye pingviner. Her skal de gå i forskernes fodspor og undersøge naturens vigtigste bloddonorer, når de får levende fossiler i hænderne i form af vores atlantiske dolkhaler,« fortæller Søren Koops Forsberg.

Det er niende gang, at Kattegatcentret, Norddjurs Skoletjeneste, Astra og en lang række lokale og nationale aktører går sammen om at invitere til naturvidenskabsfestival i Kattegatcentret, og arrangementet bakkes som tidligere år op af økonomisk støtte fra den nationale naturvidenskabsfestivals uddelingspulje.

»Jeg bliver simpelthen så stolt over den kæmpestore opbakning, vi hvert år møder, når vi arrangerer naturvidenskabsfestival. Alle aktører knokler så det driver, for at give eleverne en fantastisk oplevelse med naturvidenskab, og det gør mig superglad på elevernes vegne,« fortæller Søren Koops Forsberg.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Norddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Norddjurs' nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Norddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

sra

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.