»Det er her, vi har hjemme«: Andersen Winery sigter efter udlandet fra tryg base på Mols

Vrinners-baserede Andersen Winery er gået fra iværksættervirksomhed til etableret markedsmastodont inden for mousserende frugtvin - og eventyret er nået meget længere, end hvad idémand turde håbe på.

Artiklens øverste billede
Mads Groom Andersen havde aldrig regnet med, at Andersen Winery ville vokse til den størrelse, det har i dag - fra en produktion på 3.000 flasker for syv år siden til 110.000 flasker om året nu. Pressefoto: Andersen Winery.

Der sker rigtig meget, som undertegnede træder ind ad døren hos Andersen Winery i Vrinners. På venstre hånd er vinflaskerne arrangeret ved den lille disk, hvorfra »stalddørssalget« foregår. Og lige ude, midt på gulvet mellem rækker af vintanke, sidder stifter Mads Groom Andersen med sine kollegaer og begge hænder begravede i svenske tyttebær.

»Det er første gang, vi har fat i tyttebær siden 2016,« fortæller han entusiastisk, inden han kasserer gummihandskerne og inviterer på rundvisning i vineriets godt og vel 600 kvadratmeter til produktion og lager i det gamle Arla-mejeri på Vrinners Hovedgade.

Siden Andersen Winery rykkede ind i Vrinners i 2015, har de udvidet vineriet flere gange. Seneste udbygning sikrer lagerplads til deres gærende frugtvine, og den er netop taget i brug. Og det har været tiltrængt.

»Når du har for lidt plads, er du nødt til at flytte det hele rundt hele tiden. Vi har måttet leve i et permanent Tetris-spil for at få det hele til at gå op. Det går vi væk fra nu,« fortæller Mads Groom Andersen.

Methode traditionelle

Kimen til Andersen Winery blev sået i Favrskov cirka år 2009, hvor Mads Groom Andersen begyndte at eksperimentere med vinproduktion. Sideløbende med vinmark og drueeksperimenter begyndte han at lave vin på æbler og fandt ud af, at det kunne det samme - endda var det mere sikkert end druevin.

»To timers nattefrost i maj, og så er hele din årsproduktion ødelagt. Det er der ingen, der vil låne dig penge til.«

I stedet fandt Mads Groom Andersen sammen med medstifterne Frantz Mourice Scott Lundby og Morten Rinder Stengaard frem til at lave et højkvalitetsprodukt af frugtvinen ved at bearbejde det efter methode traditionelle, som man gør med champagne.

Frugtvinen hældes efter første gæring på flaske tilsat sukker og gær, hvor det skal ligge i mindst et år - mange gange længere. I flasken æder gæren sukkeret og efterlader alkohol og boblende CO2.

I starten var processen håndholdt, og Mads Groom Andersen havde fat i én flaske 70 gange, før den var færdig. Andersen Winery har med tiden fået et mere professionelt produktionsanlæg og fem fuldtidsansatte.

»Vi har etableret os i det danske vinmarked nu og er lykkedes med at øge kvaliteten samtidig med produktionen. De to ting udelukker absolut ikke hinanden - faktisk modsat. Større volumen gør, at man kan få en mere stabil produktion. Vi har flyttet os ekstremt meget,« siger stifteren.

I årgang 2015 lavede Andersen Winery 3.000 flasker. Sidste år var det vokset til 110.000. Efterspørgslen er vokset samtidig.

»Det, der for tre år siden for mig så ud til at være en kæmpe årgang, jeg aldrig ville få solgt, der tager Frantz lige telefonen, ringer til vores forhandlere, og så er det i bund og grund væk,« siger han.

Storytelling og årets cocktail

Vi sætter os i køkkenet og fortsætter snakken. Her kommer Anna Garcia Bergel ud og presser videre på de forsvarsløse tyttebær. Hun er fra den spanske region Catalonien og har altid ønsket at arbejde med vin - særligt den mousserende fra Champagne. Tilfældigt faldt hun over Andersen Winery og har været der i halvandet år.

»Da jeg først smagte frugtvinen, var jeg blæst bagover. Traditionel druevin er svært for mange at smage på og vide noget om. Men smagene fra det her - æbler, rabarber og solbær - tager automatisk folk tilbage til barndomsminder. Det er mere tilgængeligt at smage på,« fortæller hun.

Udbredelsen af vineriets mousserende frugtvine har krævet kræfter, for de har måttet arbejde med en del skepsis.

»Folk kan en forestilling om, at det ’bare er et eller andet cider-agtigt - hvad kan det?’ Ikke én køber en flaske mousserende solbærvin til 200 kroner uden at vide, hvad det er, og hvad det kan bruges til. Historiefortællingen er vigtig,« siger Mads Groom Andersen.

Derfor var det også en fjer i fortællingshatten, da Andersen Winery løb med prisen for Årets Cocktail på Food Festival i Aarhus tidligere på måneden med deres ’Ellemands Ynde’-cocktail, der hylder Mols og Djursland, hvor deres Rose Marie-vin indgik.

Går bevidst efter gourmeterne

Efter Andersen Winery havde de første flasker parate efter etableringen i 2015, endte de med at komme ud til de helst store gastronomi-fyrtårne herhjemme. Helt bevidst.

»Mit jyske sind var måske ikke med på, at det kunne strække sig så langt. Heldigvis var Frantz og Morten mere sådan: ’Der er ingen grænser, lad os starte hos Geranium med tre Michelin-stjerner.’ Efter kort tid var vi på fem-seks Michelin-restauranter herhjemme,« siger han.

Vinene ligger i den højere prisende netop på grund af omfang og omkostning ved methode traditionelle. De konkurrerer ikke på pris - men på kvalitet, siger grundlæggeren. Men som produktionen er blevet strømlinet med årene, har prisen stået stille de sidste syv år.

Det, der for tre år siden for mig så ud til at være en kæmpe årgang, jeg aldrig ville få solgt, der tager Frantz lige telefonen, ringer til vores forhandlere, og så er det i bund og grund væk

Mads Groom Andersen, medstifter Andersen Winery

Mads Groom Andersen har lige nu har sit drømmejob. Han nørder i vin og rejser rundt i verden og sætter smagninger op af sit eget produkt. Samtidig er setupet nu så professionelt, at det er blevet »et job, man kan tage hjem og holde fri fra.«

Selvom udviklingen er kommet bag på grundlæggeren, drømmer han stort for fremtiden.

»Vi skal bare blive ved med at blive bedre til at lave vin. Vores kvalitet bliver bedre, og vi er ikke toppet endnu. Og så er det jo ikke for sjov, at vi skriver ’indeholder sulfitter’ på japansk på flasken,« siger han og fortsætter:

»Nu venter Europa og resten af verden. Det er det næste store fokusområde. Men det er basalt set som at starte forfra.«

Strategien er den samme. Ind på high-end restauranter og blive blåstemples af gourmeterne. Senest har nogle af verdens førende kokke og sommelierer fra hedengangne og hæderkronede El Bulli i Barcelona, taget interesse i det Mols-producerede produkt.

»Jeg tror ikke, jeg havde forestillet mig, det ville komme så langt. Efter nogle år kunne jeg godt se, at det kunne vokse, men at det bare bliver ved er fantastisk.«

Trods drømmene om udlandet har vineriet har ingen planer om at flytte. Siden de rykkede ind i det gamle Arla-mejeri har de fået et tilhørsforhold til Mols og Vrinners, de gerne vil holde fast i.

»Det er her, vi har hjemme. Nu er vi sikret et par år frem, og så må vi tage den derfra. Jeg er holdt op med at tro, jeg ved, hvad der sker i fremtiden. For når jeg kigger bagud, tænker jeg ’What the fuck?’,« siger han.

»Hvem ved, hvor vi er om to år? Jeg ved, der vil være sket en masse, og så må vi tage udfordringerne, som de kommer.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.