Djurs Sommerland er friskt pust til kræftramte familier

22 gange har Lions arrangeret en dag med et ganske andet fokus end i en udfordret hverdag.

Artiklens øverste billede
Djurs Sommerlands to maskotter, Karlo og Karoline, gjorde stor lykke. Foto: Mogens Greve

Solvejg Kaae Hansen fra Lions Club Aarhus Régina kom for en del år siden i kontakt med en mand, der ville give kræftramte børn og deres familier armbånd til Tivoli i København.

Hun tog kontakt til Skejby, og så blev Tivolituren en realitet.

Bidrag fra 16 Lions klubber

»Jeg kørte rundt i min lille bil og købte sodavand, juice, pølser, servietter og krus med mere til tivolituren,« fortæller Solvejg Kaae Hansen, der har stået for arrangementet alle 22 gange.

»Den første gang i Tivoli var der familier med fra Skejby, Vejle, Odense og Rigshospitalet. I Aarhus startede vi hjemmefra klokken 7 – og var tilbage klokken 21.«

Det var en lang dag, og fra og med året efter er de efterfølgende 21 ture gået til Djurs Sommerland – med børn og familier fra Skejby.

Alle 16 Lions klubber i Aarhus-området bidrager til dagen, hvor der denne gang deltog godt 120.

Ikke nogen sur pligt

»Vi er rigtig glade for her at kunne give en god oplevelse til nogen, der virkelig har brug for det,« siger direktør i Djurs Sommerland, Michael B. Nielsen.

»Det årlige besøg er blevet til en dejlig tradition, hvor vi giver sodavand, pølser og is. Så er Solvejg også fri for at køre rundt og handle det ind.«

Der er dog stadig en række indkøb for Solvejg Kaae Hansen at tænke på.

»Der er blandt andet frugt til turen, som jeg køber engros – og juice,« fortæller hun engageret.

Det er tydeligvis ikke nogen sur pligt, selv om hun sjældent når at snakke med ret mange af deltagerne.

»Ingen af de 21 gange, har jeg selv været rundt i sommerlandet. Det har jeg til gengæld på andre tidspunkter sammen med børnebørnene.«

Nogle børn er for syge

Nogle af børnene på Sengeafsnit 1 er for syge til at komme med.

»Jeg har købt gaver til dem,« fortæller hun i ”pølsepausen” og viser to store sække frem.

Hun fortæller også, hvordan en ansat pige fra Djurs Sommerland et par timer forinden kom hen og sagde ”daw” til hende og Mette Isager, der er en af to lærere på afdelingen i Skejby.

»I 2009 var pigen en af dem på Skejby, der var for syge til at komme med i Djurs Sommerland. Hun har stadig gaven, jeg dengang købte til hende.«

Selv om Mette Isager i sin tid som lærer på Skejby har mødt alt for mange unge, genkendte hun pigen.

Også Mette Isager har været med alle 22 år og er en af to fra Skejby, for hvem turen i dag foregår i arbejdstiden.

Her ved bordet sidder desuden Susanne Nielsen, der i 25 år har lavet mad i køkkenet – et befriende hellested til at være sammen med familie og andre

Ved bordet i Djurs Sommerlands skygge. Fra venstre Mette Isager, Susanne Nielsen og Solvejg Kaae Hansen. Foto: Mogens Greve

Forældre og søskende rammes også

»Der også 6-7 sygeplejersker fra afdelingen med – på deres fridag,« fortæller Mette Isager.

At møde sygeplejerskerne i en ganske anden ramme betyder meget for børnene.

»Kontrasten mellem Djurs Sommerland og kemo, kvalme, og kaste op er enorm. Kemo på mandag er også helt anderledes sammen med en sygeplejerske, der også er med i dag.«

Mette Isager siger, at det også er godt at have turen at fortælle om, når hun sammen med børn skriver breve til klassekammeraterne hjemme på skolen.

»For søskende og forældre vender det også op og ned på alt, når kræften rammer. De har faktisk lige så stort behov for en gang i mellem at kunne lukke sygdommen ude.«

Kontrasten mellem Djurs Sommerland og kemo, kvalme, og kaste op er enorm.

Mette Isager

Meningsfuldt job

For Mette Isager er det et meget meningsfuldt job at undervise børn, der er ude af skolen i en periode.

»Men det tunge og det lette skal helst balancere, for at du kan være i det.«

Nogle gange kigger tidligere patienter ind på afdelingen og har måske kæresten med og/eller er gravide.

Hvilket står i skærende kontrast til snakken om de fællesskaber, der opstår på Skejby.

»Pigerne har et fællesskab – og går med til hinandens begravelser. Det er anderledes med drengene.«

De tager ikke så meget imod tilbud om samvær og holder sig mere til det vante univers med blandt andet computerspil.

»Til gengæld kan de så på alle tider af døgnet sidde og spille med kammerater i hele verden. For nogle af dem er det også noget af en omvæltning pludselig at have familie tæt på 24/7.«

Pigerne har et fællesskab – og går med til hinandens begravelser. Det er anderledes med drengene.

Mette Isager

Børn med andre sygdomme

Selv om behandlingen slutter, er det for mange unge et andet liv, de vender tilbage til efter det, de har været igennem.

»Nogle bliver voksne i løbet af kort tid, fordi de måtte gennem noget, et barn ikke skal gennem.«

Mette Isager har også hørt skolebørn sige, at de aldrig ville have været den tid foruden – hvorefter de døde to år senere.

»I forhold til mange andre sygdomme er vores børn meget eksponerede. Og vi må huske ikke at glemme børn med andre sygdomme.«

Hun blev en dag kontaktet af en person, der ønskede at donere penge til afdelingen.

»Jeg sagde, at der inde på den anden side af væggen var 500 børn i gigtbehandling. I mange tilfælde kunne de heller ikke kunne komme i skole. Lav en tur for dem. De trænger også til det.«

Nu arrangeres der også ture for dem.

»Vil du gerne støtte sygdomsramte børn, synes jeg i øvrigt, at SMILfonden er rigtig god til at favne bredt.«


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Norddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Norddjurs' nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Norddjurs på listen og tryk tilmeld.
d


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.