Norddjurs sender en hær af egern ind i kampen mod »kæmpe problem«

Rågernes råben, skrigen, svineri og formering er blevet en plage for mange mennesker, der bor tæt på kolonierne. Norddjurs Kommune tager nu et nyt våben i brug i kampen mod de skrigende og svinende fugle - nemlig egern.

Artiklens øverste billede
Normalt engagerer Norddjurs Kommune jægerforbund i kampen mod plagen fra råger i kommunen - men i år har de taget et helt nyt våben i brug, fortæller Pia Heidemann. Pressebillede

Det er fristende nærliggende at drage en parallel til Disney’s klassiske tegneserie ’Nøddepatruljen’, hvor de to jordegern Chip og Chap træder til med en hjælpende hånd, når man nærlæser kommunens nyeste tiltag i kampen mod plagen fra råger i kommunen.

Kommunens nye idé til nedbringelse af bestanden er nemlig naturens eget våben - de pjuskede gnavere, egern.

Navnligt i Anlægget i Grenaa og Porsbakkerne i Auning er rågekolonier til stor gene for de mennesker, der bor tæt på, fortæller idékvinde og driftsplanlægger i Norddjurs Kommune, Pia Heidemann.

»Råger er et kæmpe problem. I Porsbakkerne for eksempel er der mennesker, der ikke kan sidde ude på terassen i rågernes yngleperiode, fordi de sviner så meget. De larmer fra solopgang til solnedgang, men for nogle betyder det også, at terasserne er overskidt. Det er ikke rimeligt, hvis vi kan gøre noget ved det,« siger Pia Heidemann.

En kollegas gode idé

Norddjurs Kommune er derfor gået i gang med at sætte kasser op i Porsbakkerne og i Anlægget i Grenaa for at forbedre levestandarden for de egern, der er i forvejen, fortæller Pia Heidemann.

Idéen om at bruge egern i kampen mod de grinende, svinende plageånder kom til Pia Heidemann fra en kollega i en anden dansk kommune.

»Jeg blev inspireret til et skov-erfa-møde, hvor jeg talte med en kollega fra Ringkjøbing-Skjern, der havde mange års erfaring med rågeregulering, og som ved en tilfældighed havde opdaget, at egern var effektive. Hvis der var egernbestande nær rågekolonierne, blev kolonierne faktisk nedbragt væsentligt,« fortæller driftsplanlæggeren.

I Silkeborg havde de allerede taget godt imod læringen fra Ringkjøbing-Skjern, lærte Pia Heidemann på mødet.

»De havde formået at udrydde to rågekolonier med egern. Så jeg tænkte, hvis de kan, så kan vi også. Vi skal i hvert fald prøve.«

Kommunen udsætter ikke egern til formålet, men forsøger ved hjælp af egernkasser at gøre levevilkårene bedre for de pjuskede skadedyrsbekæmpere. Kasserne sættes i første omgang op i Anlægget i Grenaa og Porsbakkerne i Auning.

I rågernes ynglesæson vil der være masser af unger, og egernene vil have let adgang til føde.

Formålet er ikke at udrydde rågerne, men at forstyrre dem så meget, at de flytter væk fra beboelsesområder og ud i skovene, hvor de ikke generer mennesker.

»Egern er en naturlig fjende for rågen. Man bruger også rovfugle i kampen mod dem, men de (rågerne, red.) finder hurtigt ud af, at hvis ikke fuglene slår på dem, så bliver de faktisk ligeglade med dem. Det er meget intelligente fugle faktisk. Så det er bare at udnytte deres naturlige fjende,« siger Pia Heidemann.

Worst case: Det virker ikke

Problemet med rågerne i Norddjurs Kommune er et stadig stigende problem. Da fuglene egentlig er fredede, er det kun muligt at regulere ved at skyde ungerne i perioden 1. maj til 15. juni. Norddjurs Kommune har - igen i år - engageret lokale jægerforbund til at nedbringe bestanden.

I Grenaa er 1.900 rågeunger blevet skudt, mens der i Porsbakkerne i Auning er skudt omkring 720 i år, fortæller Pia Heidemann.

»Hvis der er ti reder, og der er bare en unge, der overlever i hver rede, så har du en større bestand, end før ungerne kom til. Jægerne gør et kæmpe stykke arbejde, men der skal godt nok meget til for at få antallet af råger ned. Derfor håber vi på en god historie, men vi ved det ikke, for vi har ikke anden erfaring med det end fra andre kommuner.«

Hvilke overvejelser har der været om, hvorvidt det kunne have negative konsekvenser at gøre det mere behageligt for egern at bo her?

»Altså egern er jo et rovdyr, og de tager æg og unger, så man skal være obs på, om de tager noget, de ikke skal. Men vi håber på, når det bliver let tilgængeligt for dem at få fat i rågerne i ynglesæsonen, så holder de sig til det. Jeg har ikke hørt fra dem, jeg talte med, at de skulle have påvirket noget negativt egentlig,« siger hun og fortsætter:

»Det værste, der kan ske, er, at det ikke virker, kan man sige. I bedste fald kan vi nedbringe bestanden eller forstyrre dem så meget, at de flytter ud i noget af al det skov, der er, hvor de ikke er tæt på beboelse. Det er egentlig det, der er formålet med det. Der er en masse mennesker, der ikke kan sidde udenfor på grund af larm og svineri.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.