Sådan vælges musikerne til gadefestivalen

Måden, folkene bag Grenaa Gademusiker Festival udvælger kunstnerne på, har ændret sig gennem tiden.

Artiklens øverste billede
Anders Gantriis er en af de lokale kunstnere, du kan opleve på Grenaa Gademusiker Festival 19. september. Pressefoto

De første gange, gaderne i Grenaa blev fyldt af gademusikerfestivalen, var den bygget op som en konkurrence for musikerne.

»De tilmeldte sig en konkurrence, og så stemte publikum og en jury på, hvem der skulle være årets gademusiker i både grupper og solister. Det fungerede egentlig fint, men da vi for to år siden blev lukket ned med corona, fik vi den ide at lave gademusik rundt i forskellige haver på Djursland. I den forbindelse var vi ude og finde kunstnere, som kunne være interesseret, og der ramte vi et ret højt kunstnerisk niveau. Det var lidt en øjenåbner for os, så derfor gør vi det sådan nu. Vi udvælger nøje dem, som gerne vil optræde, og de får betaling for det, så konkurrencedelen er helt væk« forklarer Jesper Jul, en af initiativtagerne til festivalen.

Populært

Og der er i følge Jesper Jul mange at vælge imellem. Grenaa Gademusiker Festival er nemlig kommet på det musikalske Danmarkskort.

»Vi er nået til et sted, hvor musikere i alle afskygninger henvender sig og gerne vil være med. Vores festival er attraktiv, og den er noget, man i musikmiljøet kigger på på landsplan, fordi det er et originalt koncept, man ikke finder i så mange andre steder.«

Ideen med Grenaa Gademusiker Festival har fra starten været at præsentere musikken i sin reneste form uden indpakning og på den måde lave en anderledes festival. Med andre ord at sætte fokus på Norddjurs som et udviklende og attraktivt musikmiljø, hvor folkelighed og talentudvikling går hånd i hånd.

Udvælgelsen af musikere baserer sig derfor nu på, at de skal kunne præstere høj kunstnerisk kvalitet. Samtidig har gruppen bag festivalens program selvfølgelig også skelet til, at der er en vis spredning.

»Vi har sammensat et program, som er alsidigt både i forhold til genre, så folkemusikken også krydres med artister, der spiller mere jazz’et eller rock’et, at både kvindelige og mandlige kunstnere er repræsenteret, og at der også er både solister, duoer, trioer og så videre,« afslutter Jesper Jul.

Musikerne på årets program kommer således fra hele landet, og der er også et par enkelte lokale i mellem.

Traditionen tro afsluttes Grenaa Gademusiker Festival med et hovednavn, og det sker også i år på scenen ved kirken. Her vil Mathilde Falch give festivalens sidste koncert.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.