Aarhus bliver vært for Europas største luftfartskonference

Ambitionen er, at det skal få en langvarig betydning for Aarhus, når byen om to år skal være vært for Routes Europe, der er kontinentets største luftfartskonference.

Artiklens øverste billede
Aarhus skal være værtsby for den største europæiske luftfartskonference blev det onsdag præsenteret på et pressemøde.
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Europas største luftfartskonference, Routes Europe, kommer til Aarhus i 2024, hvilket betyder, at luftfartsbranchens topfolk fra hele verden for en stund samles i Aarhus.

Det blev onsdag formiddag præsenteret på et pressemøde på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus, hvor borgmester Jacob Bundsgaard (S), Pia Lange Christensen, direktør i Visit Aarhus, Brian Worm, direktør for Aarhus Airport samt Steven Small, direktør for Routes Europe, deltog.

»Routes Europe 2024 er en fantastisk mulighed for at udvikle Aarhus Airport og sætte Aarhus på verdenskortet. Det er ikke en almindelig konference. Det er luftfartens nøgleaktørers topmøde og dermed også et meget stort vindue ud i verden, og det er også en mulighed for, at verden kan komme til Aarhus,« lød det indledningsvis fra borgmester Jacob Bundsgaard, som på pressemødet lagde vægt på, at den store konference vil få en enorm betydning for Aarhus’ vækst:

»Det giver mulighed for at skubbe til den udvikling, der er i vores turisme, og i det hele taget skabe gode rammer for byens virksomheder, uddannelsesmiljøer og i det hele taget trække vækst og udvikling til vores del af landet,« fortsatte borgmesteren.

1.500 folk fra branchen

Det er første gang, at den store konference, som har været afholdt i europæiske storbyer siden 2006, kommer til Danmark. Det forventes, at 1.200 topfolk fra lufthavnsbranchen deltager, og der er ifølge borgmester Jacob Bundsgaard tale om personer, »som alle er beslutningstagere i forhold til at knytte nye internationale relationer mellem Aarhus, Europa, Mellemøsten og Afrika.«

Dermed er det både lufthavnen, Visit Aarhus og kommunens fælles ambition, at konferencen skal udmunde i nye destinationer.

»Statistikken viser, at den spiller en væsentlig rolle i fremtidig ruteudvikling de steder, hvor den har været afholdt. Det styrker sammenhængskraften mellem Aarhus og verden, og er en investering i hele Aarhus-regionen,« lød det fra borgmesteren på pressemødet.

Lufthavnsdirektør Brian Worm lagde da heller ikke skjul på, at han er glad for at få den store konference til Aarhus, som ifølge ham får enorm betydning for Aarhus Lufthavn.

»Det her er absolut vitalt for vores lufthavn og for at promovere den udvikling, vi er inde i,« sagde han.

Aarhus er en anerkendt by for forretningskonferencer, og med de infrastrukturinvesteringer, der er i gang i Aarhus, kunne Routes Europe ikke komme på et bedre tidspunkt for Aarhus.

Steven Small, direktør Routes Europe

Langvarig betydning

Hos Routes Europa, som står bag konferencen, er det ifølge direktør Steven Small ganske oplagt, at Aarhus bliver vært for den store luftfartskonference.

»Aarhus er en anerkendt by for forretningskonferencer, og med de infrastrukturinvesteringer, der er i gang i Aarhus, kunne Routes Europe ikke komme på et bedre tidspunkt for Aarhus,« sagde Steven Small, som også lagde vægt på, hvad konferencen kan få af betydning for Aarhus som by:

»Som vært for konferencen har Aarhus en platform til at udbygge antallet af destinationer, som ikke ville kunne opnås på traditionelle konferencer,« fortalte han og tilføjede, at det vil få en langvarig effekt for turismen i Aarhus, hvilket var sød musik i Visit Aarhus-direktør Pia Lange Christensens ører.

For efter coronapandemien halter Aarhus på turismefronten.

»Hvis vi kigger på de første fire måneder i år, så ligger antallet af internationale turister 21 procent under niveauet for 2019,« fortalte Pia Lange Christensen på pressemødet.

»Derfor er de internationale flyforbindelser til Aarhus helt essentielle for at vi kan tilbagevinde markedet.«

Det er endnu uvist, hvilke datoer konferencen helt præcis kommer til at blive afholdt i Aarhus, men på mødet blev det oplyst, at det bliver i foråret 2024.

»I løbet af 2023 offentliggør vi de eksakte datoer for, hvornår eventen løber af stablen« fortalte Brian Worm.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.