DN Norddjurs går videre med fredningsforslag for Hevring Hede

En afstemning i kommunalbestyrelsen betød et nej til at medvirke til at rejse et fredningsforslag - nu går Danmarks Naturfredningsforening Norddjurs videre solo.

Artiklens øverste billede
DN vil indsende et forslag om 'sovende' fredning af 412 hektar på Hevring Skydeterræn til Fredningsnævnet, mens 26 hektar med bygninger og undenomsareal udtages, markeret på billedet. Privat foto.

Først sagde kommunalbestyrelsen ja til at være medrejser af et fredningsforslag, men er sidenhen trådt fra. Derfor går Danmarks Naturfredningsforening (DN) nu selv videre med forslaget om den såkaldte »sovende fredning« af terrænet på Hevring Hede.


Arne Holm-Hansen, formand for DN Norddjurs. Privat foto.

En sovende fredning betyder, at fredningen først træder i kraft den dag, lodsejer forlader området – det kan altså være om alt fra en måned til 100 år eller aldrig. Og det er sådan et fredningsforslag for skydeterrænet på heden, som Danmarks Naturfredningsforening og Norddjurs Kommune tidligere havde aftalt at rejse sammen.

Ifølge Arne Holm-Hansen, der er formand i DN Norddjurs, handler forslaget om at bevare den fantastiske natur i området til gavn for naturen og ikke mindst fremtidige generationer.

»Rettidig omhu«

»Der er ofte god natur på Forsvarets arealer, og det gælder også her. Det er et unikt område, og skulle staten og Forsvaret en dag forlade området, så vil en fredning til den tid træde i kraft og fortsat beskytte det vigtige naturområde,« siger Arne Holm-Hansen.

Han kalder det for rettidig omhu.

»Vi mener, det er rettidig omhu for fremtidens naturværdi i Norddjurs. Lige nu er naturen derude jo i gode hænder hos Forsvaret, men hvem ved, hvad der sker, når de engang forlader området, hvis det ikke er fredet.«

Beslutning om fællesforslag

Arbejdet for et fælles fredningsforslag går helt tilbage til 2020, hvor kommunalbestyrelsen efter invitation fra DN besluttede at bakke op om et fælles forslag. Herefter blev der holdt møder, og DN udarbejdede et udkast, som kommunen og Forsvaret havde nogle rettelser til. Disse blev imødekommet og tilrettet, og derfor er alle bygninger og et større areal holdt uden for fredningen.

Norddjurs Kommune ønskede eksempelvis at udtage bygningerne, arealerne omkring bygningerne og et større skovareal syd for bygningerne, så der her ville kunne blive plads til forskellige muligheder.

Ærgerlig DN-formand

Det ærgrer Arne Holm-Hansen, at kommunalbestyrelsen i sidste ende alligevel ikke tiltræder fredningsforslaget.

»Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med kommunen og Forsvaret i øvrigt, så derfor er jeg selvfølgelig ærgerlig og lidt overrasket over, at forslaget pludselig faldt i kommunalbestyrelsen,« siger han og henviser til, at da forslagsteksten var på plads og klar til politisk behandling i kommunalbestyrelsen, skiftede et medlem mening og afstemningen endte derfor uafgjort – 13 for og 13 imod. Derfor faldt forslaget.

Han peger desuden på, at noget af det, der blev sagt forud for afstemningen i kommunalbestyrelsen, ikke stemmer overens med det, der faktisk står i fredningsforslaget.

»Jeg er lidt ærgerlig over, hvis holdningsskiftet stammer fra misforståelser.«

I hans ører lyder det for eksempel til, at nogle kommunalpolitikere tror, der er tale om fredning af hele Hevring Hede, hvilket ikke er tilfældet.

Fredningsforslaget rejses

Arne Holm-Hansen understreger, at DN Norddjurs stadig mener, at der er tale om et rigtig godt og fornuftigt fredningsforslag, der kan fungere som en underliggende sikring af et unikt naturområde i Norddjurs Kommune til glæde for fremtidige generationer.

»Samtidig er vi også stadig meget glade for, at halvdelen af kommunalbestyrelsen bakker helhjertet op. Vi siger også tak for samarbejdet med kommunen og den gode dialog vi har haft i forløbet, selvom de er endt med ikke at være med alligevel.«

DN fortsætter nu arbejdet og sender fredningsforslaget til Fredningsnævnet.

»Jeg er fortrøstningsfuld,« slutter Arne Holm-Hansen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.