Sjælden leopard får unger

I Ree Park Safari har alle svært ved at få armene ned. Parkens sjældne nordkinesiske leopard, Jilin, har født tre killinger, som alle har det godt.

Artiklens øverste billede
Indtil videre ligger Jilin og hendes tre killinger i fødekassen i stalden.  Killingerne skal være lidt større, inden de kommer ud i anlægget.  Pressefoto

Om morgenen den 18. april lå der tre små leopardkillinger i en kasse i stalden hos leoparden Jilin, som selv er født i parken. Det er Jilins første kuld, ligesom det er første gang, at hannen Max har fået afkom. Alle i parken er meget begejstrede, da killingerne bærer nogle af de vigtigste gener i det europæiske avlssamarbejde.

Ree Park har tidligere haft held med at få et par Nordkinesiske Leoparder, Jilins forældre, Balao og Dong, til at yngle. Balao og Dong døde begge med forholdsvis kort mellemrum i 2020, men de fik syv overlevende unger, hvoraf flere er sendt til andre europæiske zoos.

Det var tid til at få friske gener ind i det europæiske avlsarbejde, og det lykkedes for den europæiske avlskoordinator at skaffe to hanner fra Seoul i Sydkorea. Den ene, kaldet Max, var udset til at blive ny mage til Jilin i Ree Park og efter en karantæneperiode i Hamburg Zoo, ankom han til parken i december 2020.

»Max havde aldrig tidligere fået afkom, så det var usikkert, om det ville lykkes at få de to til at yngle. Hunnen Jilin er af natur meget sky, så det var med spænding Max og Jilin blev sat sammen,« fortæller direktør Jesper Stagegaard i en pressemeddelelse.

På afstand

Efter flere forsøg, hvor det ikke så ud til, at Max helt havde styr på det, så viste den seneste parring sig at bære frugt. Dyrepasserne i Rovdyrafdelingen syntes, at Jilin på det seneste så lidt rundere ud, og håbede, at hun var drægtig, så det er med stor glæde, der nu er tre sunde killinger i anlægget.

Da Jilin skulle have så meget ro som muligt, var det uvist, hvornår dyrepasserne fik en chance for at komme ind og se til killingerne. Jilin og killingerne blev tilset af dyrepasserne gennem et lille hul i kassen for ikke at stresse unødigt. Men chancen bød sig, da Jilin skulle ud for at få noget at spise. Dyrepasserne var hurtige til at få lavet et sundhedstjek på alle killinger og vejet og chippet dem. Det viste sig, at killingerne er en han og to hunner.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.