Under åben himmel og masser af rosé

Fisk eller grubesteg på bål og et godt glas rosé er gode bud på pinselækkerier

Artiklens øverste billede

»Danse dagen lang, bekymre sig en anden gang...«

De gode gamle Fraggler, de vidste, hvad der gør en i godt humør: Nu kommer solen mere og mere frem, dagene bliver lysere og vi skal se pinsesolen danse. Men det der med at man skal se pinsesolen danse, hvor mange gør så egentlig det og hvad er det for nogle helligdage, vi går i møde? Det måtte jeg lige tjekke op på.

Men research er ret godt. Man lærer som regel noget nyt, og det gjorde jeg også. Til jul spiser vi and og til påske spiser vi lam. Men ved du, hvad man skal spise i pinsen?

Fisk. I 1999 startede biskop Jan Lindhardt fra Roskilde Stift en tradition, som handler om, at i pinsen skal man spise fisk. Den havde jeg ikke lige fanget, men nu er det da en oplagt mulighed for at besøge sin lokale fiskehandler.

Finder du så lige en gang asparges, så er du ikke langt fra et godt måltid.

Netop asparges er en af mine yndlingsråvarer i denne tid. Især de hvide, synes jeg, er fantastiske.

Skræl dem, ned i en pande med lidt smør, lidt vand og damp dem til de er ”al dente”, så der stadig er bid i. Ikke noget med at skamkoge det som et andet blomkål, men nænsomt og med respekt.

Dertil finder du så noget fisk, og der synes jeg faktisk, det er mere eller mindre lige meget hvilken fisk, bare den er i sæson. Men det taler du med fiskehandleren om. Steg, damp, bag eller grill den. Det hele kan gå an.

Alternativt, så nogle gode rejer, og kan du piske en Hollandaise, så er det stort set perfekt. Hollandaise er en ægte sauce, hvor du pisker smør i æggeblommer og smager til med citronsaft.

Over bål

Det er også den her tid på året, jeg begynder at lave mad i det fri. Mine unger elsker det. Jeg elsker det, men nu er jeg også en semi-natur tosse, eller stor natur tosse. Andre mener nok bare, jeg er en tosse. Det er lidt mere udfordrende, og så skal det for mig være simpelt. Der er ingen grund til at gøre det for avanceret.

Jeg har købt mig sådan et smart bålsted, lavet af nogle FGU elever. Det er ret sejt. Det har både grillrist, pande og gryde, det hele kan pakkes sammen og være i bilen. Så kan man lave mad alle steder. Det er skisme ikke så ringe.

Du kan gøre det samme, det kræver ikke meget andet end et bål, en rist og så derudaf. Det er altså bare lidt sjovere og bedre smag, når det er rigtig brænde, der bliver brugt, og ikke alt det gas og kul. Har du så lidt asparges i overskud fra forretten, så grill dem.

Hvis du virkelig skal prøve noget, som rykker, og folk tænker: ’det var filans, det er sgu ikke dumt’, så laver du en grubesteg.

Lav et bål, find nogle gode sten, og bland dem i bålet, så de bliver godt varme. Imens de hygger sig, graver du et hul. Det skal være så stort, at du kan have sten både i bunden og siderne. Så tager du en steg – lammekølle, køllen fra en sommerbuk eller en hel skinke, som man kan bestille ved slagteren – det sidste kræver dog en velvoksen familie, men det kan lade sig at gøre at komme igennem det, hvis man er ihærdig nok.

Giv kødet en masse smag med urter og krydderi, for eksempel rosmarin, citron og timian. Pak det ind i rabarberblade eller bare stanniol, hvis det er det, du har. Bare det er ret tæt, så saften ikke løber alt for meget ud. Så lægger du stegen oven på de varme sten, fordeler resten rundt omkring og dækker til med jord. Et lille tip her er at lægge kødet oven på en rist med en kæde eller snor i, så er det nemmere at hive op.

Pas på spaden

Så finder du en lækker rosé, for eksempel Clos Cibonne, Tradition Rosé, Provence Crü Classé 2020. Det er en vin fra Provence i Frankrig, som er et område, jeg som regel går udenom, men den her smager simpelthen fantastisk.

Lad stegen hygge sig nogle timer. Tænk på, at det fungerer som en ovn. Det skal have cirka lige lang tid. Så har du en dejlig, saftig steg.

Men lad være med at gøre, som jeg gjorde første gang. Jeg satte skovlen lige igennem det hele, da jeg skulle lave udgravningen. En lammekølle tilsmagt med jord får man som regel ikke ros for.

Nu, når man så laver mad over bål, ser pinsesolen danse og alt er godt, men der lige mangler det der ekstra, så er det at man finder lidt mere vin frem. Har du fået nok rosé, så prøv en en let afkølet Pinot Noir.

Temperaturen er meget vigtig i vinen. Er den for varm bliver det ofte for alkoholiseret, så hellere starte med at have den 3-4 grader køligere. Den skal nok komme op i temperatur.

Jeg glæder mig til sommeren – også selvom egen er sprunget ud før asken. Det skal nok gå alt sammen. Bare smil, tag en slurk af vinen og husk, at det altid smager bedre i godt selskab.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.