Døren på Strandkroen blev smækket i. Og så åbnet lidt på klem igen

Der skal en ske en ny runde af tilladelser til at bygge indenfor strandbyggelinjen, hvis den gamle makrelfabrik i Fjellerup skal have nyt liv.

Artiklens øverste billede
Strandkroen er i de seneste år sygnet mere og mere hen. Derfor undrer politikerne sig over, at det ikke kan lade sig gøre at inkludere bygningen i Fjellerup Strandliv-projektet. Foto: Google Maps

Det er sjældent, at samtlige politikere i kommunalbestyrelsen er enige, men i sagen om den gamle makrelfabrik også kendt som Strandkroen i Fjellerup, er konsensus nærmest rørende.

Derfor er der omvendt også stor uforståenhed over, at der fra Bolig- og Indenrigsministeriet ikke kan gives dispensation til at inkludere omdannelsen af den faldefærdige bygning til et attraktivt turiststed i projektet Fjellerup Strandliv.

På kommunalbestyrelsens møde i februar var der verbalt håndslag på, at partierne skulle begynde at trække i trådene ind til Christiansborg for at få omgjort beslutningen, og i sidste uge stillede Venstres Michael Aastrup Jensen I Folketingssalen spørgsmål til bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) for at få ministeriet til at genoverveje en dispensation.

Ingen ’mindre ændringer’

Døren for umiddelbar dispensation klappede ministeren imidlertid hurtigt i. Med henvisning til ændringen af Planloven i 2020, der gav mulighed for mindre ændringer i den tilladelse til at bygge inden for strandbyggelinjen, som Norddjurs Kommune fik i 2015, noterede Kaare Dybvad Bek således, at projektet omkring makrelfabrikken ikke kan kategoriseres som ’mindre ændringer’.

»Det fremgår, at det vil være en forudsætning for at give en dispensation, at de ønskede mindre ændringer ikke medfører væsentlige ændringer af projektets samlede påvirkning af omgivelserne. En ændret anvendelse af den gamle makelfabrik og ny bebyggelse på stedet indgår ikke i kommunens oprindelige ansøgning og derfor heller ikke af tilladelsen fra 2015. Der vil således været tale om et helt nyt element i tilladelsen, og Bolig-og Planstyrelsen har vurderet, at der ikke er tale om mindre ændringer i forhold til det tilladte projekt. Jeg har i min afgørelse lagt vægt på, at der ikke vurderes at være hjemmel til at give tilladelse til det ansøgte,« sagde Kaare Dybvad Bek.

Misset chance

Den respons på forespørgslen havde Michael Aastrup Jensen svært ved at forstå.

»Situationen er den, at vi står med en totalt nedlagt bygning, der på ingen måder forskønner området. Det man taler om i kommunalbestyrelsen - som jo er totalt tværpolitisk i deres støtte til projektet - at det er så små ændringer, at det ikke vil komme ud over den bygningsmæssige ramme, der var for det overordnede projekt,« konstaterede Michael Aastrup Jensen og tilføjede:

»Her står vi med en udvikler, som er villig til at gå ind og støtte op om et projekt i Norddjurs, som ikke bare vil kraftigt forskønne, men også vil tiltrække arbejdspladser til et område, af vores land, som virkelig trænger til nye arbejdspladser. Og som samtidig vil kunne vise, at der altså sker noget i Fjellerup. Vi har chancen for at der kan ske udvikling i Norddjurs Kommune, og derfor kan jeg kun appellere til ministeren om, at når det er inden for de bygningsmæssige rammer, er der så ikke mulighed for en dispensation?«

Ny mulighed

Indenrigs- og boligministeren holdt sig dog til manuskriptet med udgangspunkt i forliget om Planloven, som Venstre også selv har været med til at udfærdige.

Kaare Dybvad Bek Konstaterede således også, at han sagtens kan kan se det fornuftige i, at der kan gives tilladelse til et projekt, der både kan skaffe arbejdspladser og turister til Fjellerup. Ministeren har således også holdt møde med borgmester Kasper Bjerregaard (V) om sagen.

Det er tosset, at projektet nu skal udskydes og ikke kan etableres i forlængelse af Fjellerup Strandliv-projektet, når både borgere, kommunalbestyrelse og folketingsmedlemmer på rød og blå side bakker op om det.

Michael Aastrup Jensen, medlem af Folketinget, Venstre

En dispensation til at inkludere makrelfabrikken i Fjellerup Strandliv kommer dog først til at ske, hvis partierne bag forliget om Planloven kan blive enige om en ny udbudsrunde, fastslog ministeren.

En ny udbudsrunde vil Norddjurs Kommune i så fald kunne søge ind i på lige fod med andre kommuner.

»Det vil være en proces, hvor forskellige kommuner får mulighed for at søge, så ligesom der i Norddjurs Kommune er bredt flertal for at forsøge at skabe den her mulighed, så tror jeg også, at der mange andre steder i landet tilsvarende er et flertal på tværs af partierne, der ønsker sig, at man nogle steder kan gå på kompromis med den naturbeskyttelse, vi har. Sidst kom der 36 ansøgninger til de tilladelser, og der vil nok også komme mange næste gang. Men det er klart, at Norddjurs selvfølgelig skal have mulighed for at søge på lige fod, for jeg håber, man kan realisere det projekt i Fjellerup,« lød det fra Kaare Dybvad Bek.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Norddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Norddjurs' nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Norddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Dør på klem

Efterfølgende lød konklusionen fra Michael Aastrup Jensen på svarene, at projektet ikke er aflivet endnu, selv om det ser ud til, at der er lang vej til en realisering af det nye projekt i makrelfabrikken.

Han ærgrer sig derfor over, at indenrigs- og boligministeren ikke vil se projektet i helheden med Fjellerup Strandliv, men i stedet insisterer på at projektet skal ses separat.

Til gengæld venstrepolitikeren sig over, at ministeren er åben for at se på ansøgningen igen og dermed åbne døren på klem for projektet.

»Jeg vælger at se ministerens svar som positivt, men er naturligvis ærgerlig over at ministeren ikke var villig til at give tilladelsen. Jeg har svært ved at forestille mig, at der i forligskredsen skulle være nogle der er imod projektet, og derfor er jeg fortrøstningsfuld i forhold til, at projektet nok skal blive realiseret, hvis man fastholder projektet og sender en ansøgning igen. Det er tosset, at projektet nu skal udskydes og ikke kan etableres i forlængelse af Fjellerup Strandliv-projektet, når både borgere, kommunalbestyrelse og folketingsmedlemmer på rød og blå side bakker op om det,« siger Michael Aastrup Jensen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.