Folketingspolitiker kræver ministersvar på Strandkroen

Venstres Michael Aastrup Jensen er uforstående over for, at den nedslidte bygning i Fjellerup ikke kan komme under kommunens dispensation.

Artiklens øverste billede
Michael Aastrup Jensen (V) kræver nu svar fra Indenrigs- og Boligministeren i spørgsmålet om Strandkroen i Fjellerup. Arkivfoto

Venstres folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen går nu ind i sagen om den forfaldne bygning Strandkroen i Fjellerup.

På onsdag 2. marts vil Michael Aastrup Jensen have indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek i Folketingssalen for at få en forklaring på, hvorfor ministeriet ikke vil give dispensation til, at den private investor Arne Niemann omdanner den nedslidte ejendom til et sted til gavn for turismen.

Den forfaldne strandkro i Fjellerup skal omdannes til turiststedet ”Makrelfabrikken”, med spisested og butikker.

Bygningen ligger ligeledes inden for det område, hvor Norddjurs Kommune har fået særlig tilladelse til at bygge inden for strandbyggelinjen, og hvor projektet Fjellerup Strandliv er undervejs.

Kan ikke være rigtigt

Da sagen blev behandlet på kommunalbestyrelsesmødet i tirsdag, var samtlige partier da også meget uforstående over for, at indenrigs- og boligministeriet havde givet afslag på ansøgningen om, at ændringen af Strandkroen kunne indgå projektet.

Der blev således givet verbalt håndslag på, at politikerne skulle begynde at trække i trådene på Christiansborg, og Michael Aastrup Jensen er derfor klar til at tage fat.

»Jeg er komplet uforstående over for svaret fra ministeren. Regeringen ønsker selv at der skal være udvikling i landdistrikterne, og så giver ministeriet afslag til et projekt der vil skabe udvikling, arbejdspladser og mere liv i vores del af Danmark. Derfor går jeg ind i sagen, og trækker ministeren i Folketingssalen. For det her kan ikke være rigtigt. Når byrådet ønsker projektet skal det ikke være en minister i København der stopper det,« siger Michael Aastrup Jensen i en skriftlig meddelelse.

Forstår lokal frustration

Han vurderer således, at lokalområdet ikke kan være tjent med, at Strandkroen blot forfalder i stedet for at benytte chancen for at give liv til området.

»Jeg forstår til fulde frustrationen i Norddjurs og vil gøre mit til at lægge pres på ministeren. Hvad er en dispensation egentlig værd, hvis man alligevel skal spørge ministeriet fra sag til sag. Det her er for mig at se en klokkeklar sag, hvor man i 2015 har givet Norddjurs Kommune en dispensation til at udvikle Fjellerup, og i den dispensation tolker jeg det klart sådan at projektet med den forladte Strandkro er omfattet. Den står og forfalder, hvilket ingen kan være tjent med, og da slet ikke Fjellerup,« noterer Michael Aastrup Jensen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.