Beredskabsdirektør efterlyser nye regelsæt efter dødsbrand på plejecenter

I sidste uge kunne transport,- bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i et åbent samråd om sikkerheden på de danske plejecentre præsentere en rapport om sikkerheden på Plejecenter Farsøhthus. Plejecenteret blev 3. august ramt af en voldsom brand, som endte med at koste tre kvindelige beboere livet, og derfor har Dansk Brand- og Sikringsinstitut foretaget undersøgelser på plejecenteret for at fastslå hvorvidt den ramte del af centeret var brandsikret i overensstemmelse med kravene.

Ifølge rapporten var der flere brud på sikkerhedskravene, og det påpeges således, at der i flugtvejsgangen ikke var røgtætte og selvlukkende døre, og at der i flugtvejsgangen var indrettet spisekøkken, som har reduceret gangens funktion som flugtvej. Det mest iøjnefaldende er imidlertid det manglende sprinkleranlæg på Farsøhthus.

Ifølge rapporten skyldes det, at da plejecentret blev ombygget i 1997, søgte det daværende Rougsø Kommune dispensation fra brandsikkerhedskravene. Den dispensation fik Rougsø Kommune med begrundelsen om, at der lå en brandstation i umiddelbar nærhed, og dermed kunne der hurtigt være brandfolk på stedet.

Selv om det er kommunerne, der har ansvaret for at brandsikkerheden overholdes i kommunalt byggeri, så vækker den argumentation undren hos transport,- bygnings- og boligministeren.

”Kommunen må gerne dispensere, hvis der er god grund til det. Min umiddelbare reaktion er dog, at det er underligt, at man giver dispensation, fordi der ligger en brandstation tæt på et plejehjem,” sagde Ole Birk Olesen til DR.

Myndighed og ejer

Samme undren finder man også hos Kasper Sønderdahl, der er beredskabsdirektør hos Brand & Sikkerhed Randers-Favrskov-Djursland. Det er Brand & Sikkerhed, der foretager brandsyn på de kommunale bygninger, og det blev senest gjort i september sidste år. Kasper Sønderdahl afviser således, at man i dag ville give en dispensation fra brandsikkerhedskravene ud fra argumentet om, at der ligger en brandstation tæt på.

Det rejser således spørgsmålet om, hvorfor der ikke er gjort opmærksom på det manglende sprinkleranlæg, og hertil forklarer Kasper Sønderdahl, at Brand & Sikkerhed slet ikke har hjemmel til at gå ind og skærpe de krav, der har været på bygningen.

”Ved et brandsyn tjekker vi de driftsmæssige forskrifter, og det handler om ABA-anlægget (brandalarmering, red.) og frie flugtveje. Men man bliver nødt til at vide, at det er bygningsmyndigheden, der stiller krav til bygningsejeren, og her er det jo kommunen i begge tilfælde. Det kan man jo godt sige er problematisk, for de krav der er stillet, de var også overholdt. Vores forudsætning er at se, om bygningen er i lovlig stand og ud fra de krav, der var stillet, så var Farsøhthus lovlig,” uddyber Kasper Sønderdahl.

Med andre ord, så manglede der i princippet ikke sprinkleranlæg, fordi bygningen i sin tid var opført med dispensationen om, at der ikke behøvede at være sprinkleranlæg.

”Vi har ikke hjemmel til at skærpe de krav, så hvis de skal ændres, så er det op til kommunen at gøre det,” tilføjer Kasper Sønderdahl, som ikke vil spekulere i, om et sprinkleranlæg ville have gjort en forskel i det tragiske udfald på branden.

”Det vil være useriøst at gisne om. Branden ville være dæmpet, hvis der havde været sprinkleranlæg, men det er umuligt at sige noget om konsekvenserne,” fastslår beredskabsdirektøren.

Efterlyser dynamiske regler

Beredskabsdirektøren mener således også, at der snart er behov for at se det overordnede regelsæt for beredskaberne igennem. Brand & Sikkerhed fungerer lige nu som et slags rådgivende organ for kommunerne, men den enkelte kommune har frit valg til at se bort fra Brand & Sikkerheds anbefalinger. Særligt problematisk bliver det ved, at når først der er udstedt nogle brandsikkerhedskrav, så kan de være meget vanskelige at ændre.

”Du kan tage et sted som Svinkløv Badehotel, der brændte forrige år. Den gamle bygning i træ havde stadig de samme brandsikkerhedskrav som for næsten 100 år siden. Jeg kunne godt tænke mig, at der var nogle mere dynamiske regler, som ændrede sig i takt med forholdene, så vi med vores erfaring kunne få en mulighed for bedre og hurtigere at sige fra over for mangler,” påpeger Kasper Sønderdahl.

Kommunen undersøger

Rapport fra Transport, - Bygnings og Boligministeriet om branden på Farsøhthus har desuden givet anledning til, at Norddjurs Kommune vil foretage en ekstra gennemgang af plejecenteret. Undersøgelsen er ligeledes en del af det arbejde, som kommunen igangsatte efter branden 3. august, som har til hensigt at kortlægge sikkerheden på kommunens plejecentre.

”Vi vil blandt andet foretage en grundig, teknisk brandgennemgang af plejecentret på baggrund af de nye oplysninger i rapporten, hvor vi også vil kigge på, om den nuværende indretning og konstruktion er hensigtsmæssig,” fortæller sundheds-og omsorgschef i Norddjurs Kommune Søs Fuglsang.

På trods af den tragiske baggrund ser beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl dog positivt på, at kommunens tiltag.

”Det er vigtigt, at kommunerne generel får kigget brandsikkerheden på deres bygninger grundigt igennem. Jeg er sikker på, at det vil medføre nogle meget bedre sikkerhedsforanstaltninger,” lyder det fra Kasper Sønderdahl.

Efter branden på Farsøhthus har også Aarhus Kommune besluttet at tjekke brandsikkerheden på plejecentrene grundigt igennem.

Frie flugtveje?

I rapporten fra Dansk Brand- og Sikringsinstitut lyder det, at der var indrettet spisekøkken flugtvejsgangen, hvilket kan have været med til at reducere gangen funktion som flugtvej. Kasper Sønderdahl Beredskabsdirektør hos Brand & Sikkerhed Randers-Favrskov-Djursland afviser dog den måde, det er blevet fremlagt på.

”Vi har registreret, at der er et køkken, men der har også været fri vej ud til trappetårnet, så flugtvejene har ikke været blokeret. Hvis de havde været blokeret, var vi ikke kørt før det var blevet udbedret,” fastslår Kasper Sønderdahl.