Formand siger farvel i utide til Grenaa Menighedsråd

Åge Dragsted fik godt et år på formandsposten - han lovede at "balladen var forsvundet". Det holdt ikke stik.

Artiklens øverste billede
Godt et år fik Åge Dragsted på formandsposten i Grenaa Menighedsråd - nu har han fået lov til at forlade menighedsrådet af hensyn til sit helbred. Foto: Søren Andersen

Det blev til en kort, men meget hektisk formandsperiode for Åge Dragsted i Grenaa Menighedsråd. Godt et år fik han i spidsen for menighedsrådet, som i hele denne periode, har fået medieopmærksomhed langt ud over sognets grænser.

Onsdag aften bad han på årets første møde om at få lov til at forlade menighedsrådet - og fik lov til det efter en afstemning, hvor ingen stemte imod.

Arbejdet som menighedsrådsformand har udviklet sig til en sådan arbejdsmæssig og personlig belastning, at jeg ikke finder det forsvarligt fortsat at udsætte mit helbred for det

Åge Dragsted

Det skete efter, at han oplæste denne begrundelse: »Arbejdet som menighedsrådsformand har udviklet sig til en sådan arbejdsmæssig og personlig belastning, at jeg ikke finder det forsvarligt fortsat at udsætte mit helbred for det.”

Avisen var til stede under menighedsrådsmødet og tilbød Åge Dragsted at uddybe baggrunden for sit ønske om at udtræde af menighedsrådet. Men det tilbud ønskede han ikke at tage imod.

Forinden havde han da også på mødet - efter at have oplæst begrundelsen - forladt lokalet i Sognegården i Grenaa med denne besked: »Dette er ordene fra min side, og jeg vil ikke svare på spørgsmål nu.«

Dagsorden ændret

Det kom sikkert bag på både Åge Dragsted og menighedsrådet, at avisen var mødt op til mødet.

For det blev helt klart af denne grund indledt med et ønske fra Åge Dragsted om at bytte om på to dagsordenspunkter, så menighedsrådet i stedet for tidligt på aftenen at skulle tage stilling til hans ansøgning om udtrædelse, behandlede det som sidste punkt før det lukkede møde.

»Det skyldes, at jeg har forberedt en tale, men den vil jeg ikke holde på det åbne møde. Det er fint nok, at min ansøgning kommer til pressens kendskab, men hvis der er opbakning til det, vil jeg gerne holde min tale på den lukkede del af dagsordenen,« lød Åge Dragsteds begrundelse.

Og den opbakning fik han rundt om bordet, så det er ikke muligt for avisen at fortælle de 11.500 medlemmer af Folkekirken i Grenaa Sogn - og de øvrige læsere - om hvorfor Åge Dragsted nu har sagt farvel til menighedsrådsarbejdet. Efter den åbne dagsorden var gennemgået, blev der sagt farvel til avisens udsendte.

Ændringen af dagsordenen må så iøvrigt betyde, at Åge Dragsted ikke var medlem af menighedsrådet, da han bag de lukkede døre holdt sin tale - for han var jo på det tidspunkt trådt ud. Kort inde i år to af de fire år valgperioden varer.

Da han forud for valget i 2020 meldte sig på banen som formandskandidat, forklarede han således om formålet:

»Vi har samlet en gruppe, som vil forny kirkelivet og kirkens rolle i Grenaa og indføre en ny struktur i menighedsrådets virke. Vores hovedanke er, at der hidtil har været for få aktiviteter og for meget, at man ”gør som vi plejer”.«

Han flyttede til Grenaa i 2014 fra Randers, men har efter eget udsagn haft solid lokal tilknytning stort set hele livet, da han er student fra Grenaa Gymnasium og har haft sommerhus ved Grenaa Strand også i de år, hvor han ikke har boet på Djursland.

Stor erhvervserfaring

Han mødte som kandidat med en stor erhvervserfaring, og forklarede, at han efter at have afviklet sit managementsfirma nu havde tid til at prioritere arbejdet i et menighedsråd.

»Jeg har altid haft et kirkeligt engagement, og ikke som de fleste blot været kirkegænger ved livets store begivenheder som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Og mit håb er at få flere til at tage aktivt del i kirkelivet,» sagde han.

Ikke et kup

Han rystede på hovedet, da han hørte om det daværende menighedsråds opfattelse af, at der blev gennemført et kup på valgforsamlingen i Grenaa Kirke i september 2019, hvor man kunne have sat et menighedsråd sammen og undgået et kampvalg.

»Vi må i hvert fald konstatere, at vi var meget bedre forberedt end det daværende menighedsråd, som ikke havde set det her komme og var ganske chokerede over afstemningsresultatet på aftenen. Men det skete jo efter en aftalt, demokratisk proces,” mente Åge Dragsted.

Lige efter var han med egne ord godt og grundigt træt af, at der nu skulle være et kampvalg i Grenaa Sogn, men efterhånden blev han mere og mere tilfreds med, at det skete.

»Så kan medlemmerne af folkekirken i Grenaa se, hvor der er forskelle på de to lister og deres kandidater. Jeg ser det personligt som en styrke, at jeg ikke har været med til det, der er gået forud. Og jeg ved fra mit job, hvad der kræves for at lede en bestyrelse, for jeg har nogle værktøjer til at bruge til ledelse,” sagde Åge Dragsted.

Kirkens paradoks

Han kaldte det et paradoks, at den danske folkekirke har en af de højeste organisationsgrader af alle - men samtidig den laveste mødeprocent, fordi langt den største del af medlemmerne ikke er aktive kirkegængere.

»Jeg mener, at vi kan nå mange flere ved at gøre os meget mere synlige. Det er mit bud, at i det daværende menighedsråd har man brugt 80 procent på at organisere og på de faste opgaver, men et menighedsråd skal ikke bruge tiden på at administrere. Kræfterne skal bruges på synliggørelse og levendegørelse af kirken. Som det for eksempel er lykkedes med det gospelkor, som kirkens organist satte i gang, I dag er over 100 med i koret, og de var ikke alle vant til at komme i kirken og være tiltrukket af folkekirkens salmesang. Udover dannelsen af det nye Fornæs Pastorat og gospelkoret mener jeg ikke, at der har været gennemført fornyelse af betydning de sidste mange år i Grenaa Sogn. Det trænger der til nu,” sagde Åge Dragsted forud for valget.

Præsterne måtte stemme

På mødet onsdag aften var der uklarhed om, hvorvidt præsterne i menighedsrådet måtte deltage i afstemningen. Usikkerheden skyldtes, at præsterne ikke må stemme, når menighedsrådet konstituerer sig, men provst Lars Seeberg så ingen grund til at holde præsterne uden for denne afstemning, som han kaldte en almindelig menighedsråds-afgørelse.

I dagens anledning havde Åge Dragsted - da det nu blev hans sidste møde i menighedsrådet - bedt om at få lov til at vælge salmen til at indlede mødet - og også dette ønske fik han imødekommet. Valget var faldet på nummer 292 i salmebogen - ”Kærlighed og sandheds ånd”, som Grundtvig skrev tilbage i 1837.

Valget gav uro

Hvis man havde håbet på, at der efter en temmelig kaotisk valgprocedure forud for menighedsrådsvalget i Grenaa Sogn i november 2020, ville falde ro over gemytterne i den nye valgperiode - så kunne man godt tro om igen.

En tredjedel af menighedsrådet valgte kort inde i valgperioden at trække sig i protest mod den behandling, de fik af den gruppe, der sikrede sig ni af de 15 pladser i rådet - og dermed flertallet.

Valgets matematik gjorde det muligt for flertalsgruppen at sætte sig på alle vigtige pladser på et konstitueringsmøde, hvor stemningen var iskold hen over bordene i Sognegården i Nørregade.

Der skulle forinden to valghandlinger til før det nye menighedsråd var på plads. Først blev der gennemført en valgforsamling i Grenaa Kirke, hvor især en stor gruppe samlet omkring Grenaa Gospelkor mødte op i så stort tal, at de kunne sætte sig på langt de fleste pladser.

Kup eller rettidig omhu

Det kaldte formand og næstformand i det tidligere menighedsråd for et kup, mens Åge Dragsted, der stod frem som talsmand og formandskandidat for Liste 1 kaldte det rettidig omhu.

Provst Lars Seeberg blev beskyldt for at have været for aktiv med at orkestrere valgforsamlingen, så der kom nyt blod ind i menighedsrådet. Han beklagede siden sine gerninger og fortrød at være gået for langt - og den beklagelse delte biskop Henrik Wigh-Poulsen.

Resultatet blev et kampvalg i Grenaa Sogn - det eneste i Aarhus Stift. Med ni pladser til Liste 1 og seks pladser til Liste 2, der dog leverede valgets absolutte topscorere i form af den daværende formand, Birthe Jensen og Mette Kirk, der fik 111 og 109 stemmer. Der var langt ned på listen for Åge Dragsted, der opnåede 42 stemmer, men blev valgt som ny formand af flertalsgruppen, som stemte konstitueringen igennem.

En tilbage fra Liste 2

I dag er kun den tidligere formand Birthe Jensen tilbage fra Liste 2 - fem medlemmer sagde farvel i utide.

Og Åge Dragsted ønskede ikke at bruge Menighedsrådslovens mulighed for at holde suppleringsvalg, så menighedsrådet igen kunne få 15 medlemmer.

»Her er det min holdning, at det behøver vi ikke. Vi skal ikke bruge energi på det, fordi skal der suppleres, skal det ske med en ny valgforsamling, og jeg mener, at vi skal bruge kræfterne på at løse de opgaver, der venter. Vi er ti tilbage og mange danske virksomheder ledes af bestyrelser, der er mindre, så vi skal nok klare det,« sagde Åge Dragsted til avisen om dette.

Men emnet om at supplere menighedsrådet er alligevel dukket op undervejs - og var det også på det sidste møde i Åge Dragsteds formandsperiode. Og da menighedsrådet umiddelbart før indledningen på et nyt kirkeår i slutningen af 2021, atter skulle konstituere sig, viste der sig sprækker i sammenholdet hos Liste 1. Afstemningen om, hvem der skulle være formand, viste denne gang syv stemmer til Åge Dragsted og tre til Jan Nørager Sørensen.

Udvide menighedsrådet

Der har vist sig uenighed om man skal benytte sig af muligheden for at udvide menighedsrådet fra de nuværende ti medlemmer.

På et tidligere møde var man blevet enige om at spørge Aarhus Stift, om det er muligt at undgå hvad Åge Dragsted kaldte ”en besværlig valgprocedure” og så i stedet selv finde egnede emner til menighedsrådet. Men her er svaret fra biskoppen et klart nej - fordi det ikke er lovmedholdeligt.

På mødet onsdag spurgte Carina Sax fra Liste 1, om man så ikke skulle stemme om, hvorvidt man skal holde et suppleringsvalg.

»Nej, for det er ikke på dagsordenen som et beslutningspunkt. Ønskes det, må det blive på det næste møde,« svarede Åge Dragsted.

På mødet fik han også afslutningsvist luftet sin modstand mod at lave skulpturer i træerne på kirkegården i Grenaa - som det er sket tidligere med en effektiv motorsav. Og måske vil ske igen på et træ lige uden for kapellet.

»Det har jeg altid været imod. Min holdning er, at man skal lade træerne leve, så længe de kan - og er der behov for kunst på kirkegården, så køb noget ordentlig kunst,« sagde Åge Dragsted.

Balladen forsvandt ikke

I et meget langt indlæg, som fyldte en helside i avisen, fik Åge Dragsted lov at forklare og fortælle om sit syn på de begivenheder, som har været omtalt i ikke alene denne avis, men også i andre medier. Åge Dragsted brugte overskriften ”Balladen der forsvandt” - men det viste sig ikke helt at holde stik.

Han afsluttede sit indlæg således: »Menighedsrådet er et helt andet sted i dag, og der er ingen kulde at spore. Fra mødet 6. maj har vi igen kunnet holde fysiske møder. Stemningen er god og varm. Det er blevet sommer, coronarestriktionerne er næsten afviklet. Der holdes igen rigtige højmesser i kirken i fuld længde med salmesang og nadver. Menighedsrådet fungerer og kirken har det godt. Vi ser alle frem til et indholdsrigt kirkeliv i efteråret og den kommende vinter.«

Nu har han selv sagt farvel i utide til menighedsrådet. Liste 1 skal finde en stedfortræder. Og menighedsrådet skal igen drøfte, om man synes det er en god idé med et suppleringsvalg.



Læs også

Del artiklen