Oppe på første: Drømmen om et fællesskab

Mikkel Barker er selvstændig og driver kontorfællesskab ved siden af.

Artiklens øverste billede
Mikkel Barker driver en enkeltmandsvirksomhed og et kontorfællesskab for at få kolleger at sparre med. Foto: Erland Rasmussen

»Man kan godt savne lidt at have kolleger, når man er er soloselvstændig«.

Sådan fortæller Mikkel Barker om en vigtig del af af forklaringen bag, at han har åbnet kontorfællesskabet ”Oppe på første” på Silkeborgvej mellem Skovby og Galten.

Selv driver han en enkeltmandsvirksomhed, hvor han laver 3D visualiseringer af bygge- og anlægsprojekter.

I bund og grund handler det om, at jeg gerne ville have et godt sted at gå på arbejde. Når jeg nu er soloselvstændig, så er det at have nogle kollegaer omkring sig ret vigtigt. Jeg er social, så jeg kan godt lide at have nogen at snakke med, og at der er noget liv omkring mig.

Mikkel Barker, stifter af Oppe på første

Lejer hele førstesalen

I Oppe på første huserer Mikkel Barker selv i et af kontorerne, men han har lejet hele førstesalen i ejendommen 223D, som består af en række kontorer og fællesfaciliteter med køkken, frokoststue og toilet med bad. Han har allerede en lejer, ligesom han håber, at en mere er på vej. Men der er stadig plads tilbage til yderligere tre selvstændige.

Men hvordan finder man på at lave et kontorfællesskab ved siden af, at man også selv driver en virksomhed?

»I bund og grund handler det om, at jeg gerne ville have et godt sted at gå på arbejde. Når jeg nu er soloselvstændig, så er det at have nogle kollegaer omkring sig ret vigtigt. Jeg er social, så jeg kan godt lide at have nogen at snakke med, og at der er noget liv omkring mig«, siger Mikkel Barker.

Mikkel Barker var tidligere en del af kontorfællesskabet Kildebjerg Ry Erhvervshus i fire år, men han savnede noget, der var tættere på bopælen i Høver og noget lidt mindre med firmaer, der består af en eller to.

Derfor begyndte Mikkel Barker at lede efter lokaler til et kontorfællesskab i Galten, men kunne ikke rigtig finde noget, før han tilfældigt så ejendommen på Silkeborgvej, der havde nyistandsatte lokaler på førstesalen, som var dejligt imødekommende og nemt at gå til og heller ikke for stort.

»Så var det bare at tage en hurtig beslutning, for det er et sted, hvor jeg selv synes, at det er megadejligt at være på arbejde«.

For Mikkel Barker var der ikke noget eksisterende kontorfællesskab, som han havde lyst til at rykke ind i.

»Jeg ville gerne lave noget ud fra min egen drøm. For 15 år siden sad jeg i en kontorfællesskab på Klosterport i Aarhus, og det var virkelig en dejlig tid. Der var en god energi, og det gjorde dagen sjov og produktiv at møde på arbejde med nogle søde mennesker omkring sig. Men også med et godt socialt liv, der er vigtigt«, siger Mikkel Barker og nævner, at inspirationen og drømmen med Oppe på første netop har været at lave noget lignende, hvor han selv kunne sætte rammerne og være medbestemmende.

Går og og ned

Mikkel Barker fremhæver som det fede ved at være i kontorfællesskab, at når man er selvstændig, så går det op og ned, nogle dage er det fedt, andre lidt træls og man er spændt på, om der kommer penge ind, og om man har opgaver til næste måned.

Det at have et netværk, man kan tale med om tingene, når man spiser morgenmad sammen om fredagen, eller gå ind til naboen og spørge, om han eller hun kan hjælpe med et eller andet, man ikke er god til selv. Der er så mange små ting i hverdagen, som bliver nemmere, fordi man ikke selv behøver opfinde den dybe tallerken. Jo, det kan noget at være i kontorfællesskab«, mener Mikkel Barker.

Mikkel Barker, der er 49 år, har også prøvet at arbejde hjemmefra Men det har stor betydning for ham at have en arbejdsadresse et andet sted end der, hvor man bor, og så samtidig at have nogle kolleger.

Og så er der i øvrigt heller ikke plads hjemme mere, fordi hans kone Mette, som han sammen med parrets tre døtre bor sammen i Høver, arbejder hjemmefra med hendes selvstændige virksomhed, UdeUnger.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.