U2's største hits i Pavillonen
Die Herren er tilbage i Grenaa
Det danske kopiband Die Herren serverer irske U2 s greatest hits i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa fredag 16. november klokken 20.
Sidst Die Herren besøgte Grenaa spillede de en udsolgt koncert i den tætpakkede Grenaa Kirke. Nu er de tilbage i Kulturhuset Pavillonen til et sublimt rockshow med alle de største U2 hits – serveret med nerve og indlevelse, som kun Die Herren kan præstere – næst efter ”the real thing”.
Die Herren - det danske band, med det tyske navn, der spiller irsk musik på engelsk - på 25’ende år.
Die Herren er kendetegnet ved deres evige søgen efter hele tiden at forædle det de gør. Hele tiden opsøge nye, banebrydende måder at præsentere U2’s eminente musik på, så publikum altid forlader en Die Herrenkoncert, beriget med en ny musikalsk U2-dimension.
Hvad kan publikum forvente af en Die Herren koncert i Pavillonen anno 2018? De kan forvente de største U2-hits, fest, energi, intensitet, nærvær, humor, tilstedeværelse og et dybfølt ønske om at gøre en mærkbar forskel.