Solcelleskeptiske borgere stadig frustrerede, trods flot fremmøde

Ifølge to af initiativtagerne til græsrodsbevægelsen "Solcellepark Kejsegården – nej tak" var arrangementet vellykket, selvom det ikke rykkede det store, ved deres syn på sagen.

Artiklens øverste billede
Niels Holm Larsen (tv.) og Per Birkelund (th.) kaldte arrangementet en succes, selvom de ikke syntes, at de var blevet meget klogere end før mødet. Foto: Mark Sigetty Bøje

Indbyggerne i Ålsrode havde længe set frem til vælgermødet mandag aften. Det blev understreget, at det store fremmøde i Ålsrode forsamlingshus. Få havde dog set ligeså meget frem til mødet, som Niels Holm Larsen og Per Birkelund. Sammen med de resterende medlemmer af gruppen ”Solcellepark Kejsegården – nej tak”, har de kæmpet utrætteligt mod solcelleprojektet i Ålsrode i mere end to år.

Selvom de nu endelig fik mulighed for at mødes fysisk med et helt panel af politikere, måtte de dog alligevel forlade mødet uforløste.

»Politikerne står fast på deres standpunkter, og vi kunne ikke flytte det store. Jeg havde nok heller ikke forventet, at de ville kunne tage stilling til mange af de ting, vi kom med,« sagde Per Birkelund.

Fortsat uafklarede

Selvom spørgsmålet om solcelleanlægget i Ålsrode var på dagsordenen størstedelen af aftenen, er de stadig overbevist om, at solcellerne skal ud af Ålsrode.

»Nu var Grethe inde på det med en fond, men om det flytter solcellepanelerne her på stedet.. det tvivler jeg på. Hvis de skal i gang med at lave sådan noget, så skal forudsætningen være, at Kejsegården på sigt bliver nedlagt. Ålsrode er bare ikke det mest optimale sted til det her projekt. Der skal vi ud til randområderne,« sagde Per Birkelund.

Tilgengæld har han fået mere klarhed over, hvor han vil sætte sit kryds 16. November.

»Ja, det tror jeg nok. Spørgsmålet er, hvor meget man er enig. Jeg blev flyttet en lille smule, vil jeg sige,« sagde han.

Den oplevelse delte Niels Holm Larsen dog ikke umiddelbart.

»Jeg er nok i tvivl, om jeg er blevet klogere, end jeg var før i aften. Jeg er ikke blevet overbevist om hverken det ene eller det andet. Men vi har jo også små tre uger til at finde ud af det,« sagde han med et smil.

»Det er dog herligt, at der kom så mange folk. Det er vi rigtig glade for. Jeg synes, at det var et vellykket arrangement. Deltagerantallet har nok overskredet vores vildeste forventninger. Så det er vi glade for.«


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Norddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Norddjurs' nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Norddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Del artiklen