3. stik: Nye vaccinationssteder åbner i Grenaa og Hornslet

Regionshospitalet Randers åbner tre nye lokale vaccinationssteder i Hornslet og Grenaa. Åbningen sker i forbindelse med udrulningen af 3. stik, og samtidig indskrænkes muligheden for vaccination uden tidsbestilling.

Artiklens øverste billede
Nu kan borgerne på Djursland få deres tredje stik i både Grenaa og Hornslet. Pressefoto

Rigtigt mange borgere inviteres nu til re-vaccination mod covid-19 (3. vaccinestik). Derfor åbner en række nye lokale vaccinationssteder i Norddjurs og Syddjurs Kommuner.

Fra uge 43 vil det derfor være muligt at booke tid til vaccination i:

  • Vaccination Hornslet, Tingvej 45, 8543 Hornslet
  • Vaccination Grenaa, Østerbrogade 2, 8500 Grenaa

Det vil ikke være muligt at blive vaccineret uden aftale på de to nye lokale vaccinationssteder.

Borgerne vil modtage en besked i deres e-boks eller pr. brev, når det er tid til 3. stik, og de kan se, hvornår de kan booke tid på vaccinationsstederne på Vacciner.dk. Tiderne lægges ud løbende, meddeler Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Randers fortsat

Som det har været hidtil, er det også muligt at blive vaccineret i Vaccinationscenter Randers på Kirketerpsvej 5, 8930 Randers NØ.

Fremover vil det kun være muligt at møde op til vaccination uden tidsbestilling i Vaccinationscenter Randers.

Åbningstiderne for denne mulighed kan se her: https://www.rm.dk/om-os/aktuelt/corona/vaccination-mod-covid-19/vaccinationssteder/

For at undgå kø og ventetid anbefales det dog at booke tid på forhånd.


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen