Fem generationer samlet

Corona udsatte 90 års fødselsdag - men nu lykkedes det at holde festen på tværs af fem generationer.

Artiklens øverste billede
På billedet ses siddende fra venstre: Volmer, 2. generation og fødselaren Jørgen Haumand. Stående fra venstre: Nanett, 3. generation, Aya, 5. generation og Julie, 4. generation. Privatfoto

Jørgen Haumand fyldte 90 år 24 marts 2020 og hele familien var indbudt til spisning på Gjerrild Kro. Men blot få dage før festen, blev det besluttet at aflyse, og dagen efter lukkede Mette Frederiksen landet på grund af corona.

Men forleden lykkedes det dog Jørgen at samle hele familien til fest. I den mellem liggende tid opnåede Jørgen at blive tipoldefar, og alle fem generationer mødte op til festen.

Jørgen er født og opvokset i Grenaa, og han vendte tilbage til byen, efter han mistede sin kone i 2008. Han boede en årrække i Herlev, for siden at købe hus i Gjerrild, som dannede ramme om familien i 40 år.

Jørgen har sejlet med skoleskibet Georg Stage som elev og senere et år som lærer. Derudover har han sejlet med Kongelig Grønlandske Handel og på fyrskibene i de danske farvande. Han har opnået 40 års jubilæum i Fyr- og vajervæsenet, og han var en årrække formand for deres fagforening.



Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen