»Norddjurs har alt, hvad familier behøver. Det nytter bare ikke noget, hvis tingene ikke fungerer«

Grenaa Gymnasium var rammen om en af de første store valgdebatter. Her forsøgte de studerende at blive klogere på de emner, der fylder i deres hverdag.

Artiklens øverste billede
Sofus Helmer Nielsen, Signe Pej, Emilie Bachmann Bräuner, Cathrine de Nijs og Ida Bøhl (desværre ikke til stede da billedet blev taget) kunne godt bruge valgdebatten til at nuancere nogle af forskellene på partierne. De savnede dog stadig konkret stillingtagen til nogle af de emner, der fylder hos de studerende. Foto: Simon Carlson

Klokken er lidt i 12 og ved et bord i kantinen på Grenaa Gymnasium sidder en gruppe af de studerende og tygger lidt på deres frokost, mens de også er ved at fordøje de valgdebatter, de netop har overværet.

Valgkampen op til kommunalvalget 16. november er for alvor ved at rulle i gang.

Onsdag nåede den Grenaa Gymnasium, hvor en række af kandidaterne til valget stillede op til spørgsmål og den efterfølgende debat, som spørgsmålene måtte afføde.

Tidligere har valgdebatten på gymnasiet været en klassisk paneldebat med alle partier samlet ved et langbord. Denne gang havde Grenaa Gymnasium valgt en anderledes tilgang, hvor politikerne fik lov at veksle mellem fire forskellige lokationer og dermed også tre forskellige forsamlinger.

Den klassiske paneldebat var denne gang udskiftet med forskellige lokationer på gymnasiet. Det gav en mere rolig stemning til de studerendes spørgsmål til politikerne, som her til Ulf Harbo fra Enhedslisten og Nye Borgerliges Jens Kannegaard Lundager. Foto: Simon Carlson

Alligevel var der emner, der gik igen alle tre steder, hvor de studerende særligt forsøgte at få svar på, hvad politikerne vil gøre for skoler og uddannelse, transportproblematikken og klimaet.

Det er blandt andet de emner, som Sofus Helmer Nielsen, Ida Bøhl, Signe Pej, Emilie Bachmann Bräuner og Cathrine de Nijs nu gør status over.

Folkeskoler fylder

Når man tænker på, at publikummet til debatterne var studerende på en ungdomsuddannelse, var det en smule overraskende, at spørgsmålet om folkeskolerne og deres turbulente tid i den indeværende valgperiode fyldte.

De studerende forsøgte således at få svar på, hvad politikernes holdning er til det nuværende antal folkeskoler, og hvorvidt der er opbakning til friskolerne som supplement til de kommunale skoler.

De spørgsmål fylder, fordi der rent faktisk er en kærlighed til området, forklarer Cathrine de Nijs.

»Jeg kunne måske godt se mig selv vende tilbage til Norddjurs, når jeg på et tidspunkt er færdig med at studere. Som jeg ser det, er her alt, hvad for eksempel en børnefamilie behøver af natur, hav og skov. Det nytter bare ikke så meget, hvis de andre ting ikke er i orden. Hvis der ikke er en ordentlig skole tæt på, hvor man gerne vil bo, så vælger man det fra. Derfor synes jeg, det er interessant, hvilke muligheder politikerne vil give for lige nu synes jeg, der er for få,« siger Cathrine de Nijs.

Pludselig populært klima

Rundt om bordet er der enighed om, at politikerne til dagens valgdebat generelt satte et positivt aftryk i forhold til at gøre egne mærkesager tydelige. Det hjælper til at nuancere forskellene mellem partierne, som de studerende ellers mener har en tendens til at smelte sammen.

Debatterne var skåret således, at kandidater fra partier, der umiddelbart ligger et stykke fra hinanden i politiske holdninger, blev parret i debatterne. Her er det Konservatives Mads Jensen og SF's Aleksander Myrhøj. Foto: Simon Carlson

Og det gør sig da også stadig gældende på enkelte områder. For eksempel i klimaspørgsmålet, hvor alle partier lige pludselig er blevet meget grønne udadtil, mener de studerende.

»Jeg har på fornemmelsen, at der er mange partier, som pludselig har fundet ud af, at det er meget populært at snakke om, hvor meget man gerne vil gøre for klimaet, men jeg kan godt tvivle på, om det virkelig er det, de mener. Og vi hører heller ikke så meget til, hvad det er, de vil gøre. Så bliver det pludselig svært at tage ordentlig stilling,« noterer Signe Pej.

Et kæmpe problem

En konkret stillingtagen savner de studerende også til problematikkerne om transport rundt i kommunen.

Emilie Bachmann Bräuner bor i Gjerrild, og Ida Bøhl bor i Trustrup. De bekræfter begge den frustration, som mange unge har omkring transporten til og fra kommunens landsbyer.

For Emilie Bachmann Bräuner er det den til tider lange og ufleksible bustransport, der fylder, mens letbanen ofte skaber frustration hos Ida Bøhl i Trustrup.

Det er efterhånden længe siden, at letbanens halvtimes-drift skulle være igangsat, men det er endnu ikke sket. Det har skabt lidt af et dilemma imellem to af de emner, der fylder allermest, fortæller Ida Bøhl.

»Letbanen er sindssygt ustabil, og det er et kæmpe problem, når man gerne vil mindske privat transport. Jeg er så heldig, at vi har en bil stående, som jeg kan bruge, og det gør jeg, fordi letbanen ikke kører. Det betyder, at jeg kører én person i én bil, og det er jo ikke særlig godt for klimaet. Jeg synes, det er et problem, men jeg er begyndt at tage bilen mere, fordi så ved jeg, at jeg kan nå det, jeg skal,« konstaterer Ida Bøhl.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen