Danmarks Naturfredningsforening alarmerer: Så ofte bliver der fundet giftrester i aarhusianernes drikkevand

»De her tal er alarmerende læsning,« siger præsident for Danmarks Naturfredningsforening om boringsresultater. 

Artiklens øverste billede

Der er grund til bekymring for Aarhus Kommune og aarhusianske borgere, mener Danmarks Naturfredningsforening.

For når vi tapper vand fra vandhanerne, så er der altså en vis sandsynlighed for, at det indeholder rester af sprøjtegifte.

Det advarer foreningen mod i en pressemeddelelse, hvor man har afdækket omfanget af giftrester fundet i drikkevandsboringer landet over.

I Aarhus Kommune er der siden 2016 funder rester af pesticid i 32 procent af 136 undersøgte aktive boringer. Kun ved en boring har man dog fundet giftstoffer, der når over den fastsatte grænseværdi.

Og problemet ser desværre ud til at have vokset sig større.

På landsplan er der således i årets hidtidige prøver frem til 6. september aldrig før fundet så mange giftrester, så der bliver slået en kedelig rekord.

1.355 boringer er undersøgt i hele landet, og i hele 63 procent af dem er der fundet pesticid. I 14 procent af prøverne var grænseværdien overskredet.

»Det må ikke ske«

Resultatet for Aarhus i 2021 har Danmarks Naturfredningsforening ikke opgjort, idet det ikke vil give et retvisende billede af tilstanden i kommunens boringer.

Den enkelte boring skal nemlig kun måles hvert femte år, og derfor er man nødt til at kigge på tallene for en femårig periode for at få det fulde billede.

»De her tal er alarmerende læsning. De understreger endnu en gang behovet for politisk handling. Heldigvis ligger en af løsningerne lige for. Vi skal beskytte de områder, hvorunder vores grundvand dannes, så vi ikke anvender pesticider her. De jorde kan så enten omlægges til økologisk jordbrug eller til natur. Vi er nødt til at bremse tilgangen af stoffer til jorden, som på sigt kan havne i vores drikkevand,« siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, og fortsætter:

»Vi ser ind i en fremtid, hvor vi ikke længere kan levere rent drikkevand til alle danskere, uden at det kemisk skal renses, før det sendes ud i vandhanen. Det er en helt unik dansk ressource, vi er i gang med at sætte over styr. Det må ikke ske.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

ddp

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen