Ny skole krydser fingre for fred

Søren Kanne-skolen blev dannet seks måneder inden coronakrisen ramte Danmark. Nu gælder det om at kick-starte fællesskabet.

Artiklens øverste billede
Søren Kanne-skolen ser frem til samle eleverne fra skolens fem afdelinger Foto: Arkiv

Skoler landet over har været hårdt ramt, når de gang på gang er blevet mødt med restriktioner i kampen mod corona. Få skoler har dog været lige så påvirket som Søren Kanne-skolen i Grenaa, der blev dannet et halvt år inden hjemsendelsen.

»Vi er en skole, der blev skabt for to år siden ved en sammenlægning af næsten fem forskellige skoler. I dag er vi placeret på fire afdelinger. Nu skal vi til at bringe de her elever sammen, så de lærer hinanden at kende på kryds og tværs,« siger skoleleder, Jacob Hørlyk.

Hovedfokus på Søren Kanne-skolen det kommende skoleår er derfor helt enkelt.

»Det største fokus vi har, er egentlig bare at håbe og krydse fingre for, at vi ikke skal til at lukke ned, « fortæller han.

Det er der god grund til. I og med skolen blev lagt sammen seks måneder inden coronakrisen, har opstarten i høj grad været plaget af restriktionerne. Den identitet og det fællesskab der er så vigtigt for en skole at opbygge, har nemlig haft svære kår det sidste halvandet år.

»Vi glæder os til, at vi nu har muligheden for rent faktisk at kunne føre eleverne sammen til nogle fælles arrangementer, så de får et kendskab til hinanden på tværs af hold og årgange«

Jacob Hørlyk, Skoleleder, Søren Kanne-skolen

»Alle de bestræbelser der er for en ny skole, er jo blevet forsinket, i og med vi har haft halvandet år med corona, hvor vi ikke har kunne bringe noget sammen og lave nogle fælles tiltag,« fortæller han.

I stedet for at skabe et samlet ståsted for skolen, har de første to år i højere grad handlet om at få dagligdagen til at glide. Det ændrer sig nu, hvor skolen er fri for restriktioner.

»Nu er vi gået i gang med at lave en fælles vision og en fælles rød tråd for nogle fag, som ikke har været muligt før nu,« siger Jacob Hørlyk.

Gode erfaringer, trods modgang

Selvom restriktionstiden har været hård for skolen, så har den alligevel bragt en masse godt med sig, fortæller Jacob Hørlyk.

»Der er ingen tvivl om, at vi har gjort os nogle gode erfaringer. Både med en kortere skoledag og med nogle elever og lærere som har haft lidt mere overskud.«

De erfaringer vil skolen så vidt muligt føre videre i det kommende skoleår. Her vil eleverne se en reducering af undervisningstimer, samt flere lektioner med to lærere. Samtidig fortsætter skolen også med udendørsundervisning

»Der vil stadigvæk blive holdt fast i, at vi skal så meget udenfor som muligt, så vi har så meget bevægelse i skoledagen som muligt. Det er nogle elementer, der bliver holdt fast i også,« siger Jacob Hørlyk.

De nye tiltag, er Søren Kanne-skolen ikke ene om at have indført, og de skal ses i lyset af en tid, som har krævet handlekraft fra skolerne. Her møder de opbakning fra kommunen.

»Politisk vil vi give skolerne størst mulig handlefrihed til at komme tilbage til hverdagen. Især fordi det bliver en lidt ny hverdag,« siger formanden formanden for Børne- og Ungdomsudvalget i Norddjurs Kommune, Mads Nikolajsen.

Det vil kommunen gøre via de øgede frihedsgrader, som Søren Kanne-skolen for eksempel har gjort brug af til at erstatte noget af timetallet med to-lærer besætning. Den frihed vil kommunen værne om, siger Mads Nikolajsen. Samtidig fortæller han, at der op til sommeren blev vedtaget en fælles skolepolitik for alle Norddjurs’ skoler.

»Vi vil tage en dialog med skolerne om, hvornår og hvordan introducerer de nye ting, der ligger i den fælles skolepolitik. Det skal være i et tempo og på en måde som lever op til, at skolerne skal finde sig selv i den nye hverdag.«

Ro til at gro

Først og fremmest håber Jacob Hørlyk dog, at skolen får mulighed for at koncentrere sig om skabe en endnu bedre skoleånd.

»Vi har brug for noget ro, hvor vi kan fokusere på at få et godt og roligt skoleår, hvor vi kan lave noget god undervisning for eleverne,« siger han, og uddyber.

»Vi glæder os til, at vi nu har muligheden for rent faktisk at kunne føre eleverne sammen til nogle fælles arrangementer, så de får et kendskab til hinanden på tværs af hold og årgange, hvor 3. årgang mødes til dødboldstævne, og 5. årgang mødes til noget andet og så videre.«

»Så det er faktisk først nu, vi går i gang med at lave den fælles Søren Kanne skole.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen