Håb efter lempelser: Museum Østjylland hungrer efter gæster

Få besøgende i juli på grund af corona-passet. Alene på Farvergården måtte man afvise hver fjerde gæst.

Artiklens øverste billede

Museum Østjylland hungrer efter gæster, oven på en juli med alt for få besøgende på grund af coronapasset.

Museum Østjyllands chef Jørgen Smidt-Jensen glæder sig til, at gæsterne igen kan bevæge sig frit ind på museerne uden at vise coronapas fra og med 1. august.

»I sommer har museet desværre måttet afvise alt for mange uden coronapas i indgangen til Farvergården,« fortæller museumschef Jørgen Smidt-Jensen, Museum Østjylland, i en pressemeddelelse. Han er rystet over at se tallet for de seneste fire ugers afviste gæster i Farvergården i Ebeltoft, ca. hver fjerde gæst.

Coronapasset har medvirket til, at sommerens besøgstal er halveret i Farvergården, der ellers normalt er en publikumsmagnet om sommeren.

Jørgen Smidt-Jensen, museumschef, Museum Østjylland

Halveret besøgstal

»Coronapasset har medvirket til, at sommerens besøgstal er halveret i Farvergården, der ellers normalt er en publikumsmagnet om sommeren,« siger han.

Der er endda god plads med både ensrettet rundgang i Farvergårdens indendørs lokaler og rummelige udendørs gård- og havemiljø. Alle restriktioner overholdes som fx håndsprit i det unikke farvergårdsmiljø.

»Det har ikke rigtig givet mening, at besøgende skulle vise coronapas, når de frit kan handle ind i supermarkedet eller i iskiosken, og det har haft store konsekvenser for sommerens besøgstal på museet,« udtaler Jørgen Smidt-Jensen.

Fra og med 1. august kan alle igen komme ind på museerne uden coronapas.

»Og vi kan simpelthen ikke fortælle det mange gange nok, for sommerens gæster hungrer efter kulturoplevelser. Museet glæder sig derfor til frit at tage imod alle på Museum Østjylland i Ebeltoft, Grenaa og Randers, hvor der er gratis adgang,« siger museumschefen.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen