I Nørager er det sammenholdet, der holder sammen på byen

Med hjælp fra et stærkt lokalt engagement er landsbyen Nørager en af kun fire byer i Norddjurs Kommune, der har oplevet en positiv befolkningsvækst over de sidste ti år. I byen arbejder man nu for at få en hal, som man håber kan fortsætte udviklingen.

Artiklens øverste billede
Jeppe Fuglsang Pedersen arbejder i Min Købmand i Nørager og går til dagligt på EUX i Grenaa. Han fremhæver sammenholdet som noget særligt for byen, og det er også en af grundene til, at tanken om at blive boende i byen ikke ligger ham fjernt. Foto:Anders Michaelsen.

En hund sidder i en bil med åbne vinduer og bjæffer af sommervarmen. Forbi de nedrullede vinduer triller endnu et par cykler med oppakning gennem bymidten. Her har en far og hans to drenge været i Djurs Sommerland og tager nu et længe ventet hvil ved bordebænkesættet overfor købmanden. De er også på vej op på jernhesten, videre og hjem til Albæk nær Randers.

Sommerferiestemningen hviler over Nørager, hvor flere af dagens besøgende virker til at være på gennemrejse i byen. Folkebladets udsendte hører til i den kategori denne torsdag. Paradoksalt nok for blandet andet at blive klogere på, hvad det er, der har gjort, at byen er så god til at holde på sine indbyggere? Og kan det blive ved?

For Nørager er sammen med Auning, Balle og Glesborg en af blot fire byer i Norddjurs Kommune, der over de sidste ti år har haft en positiv befolkningstilvækst. 10 procent er byen vokset med. Fra 286 indbyggere i 2011 til 315 i dag.

Her lyder 29 nye indbyggere måske ikke sindsoprivende, men i en kontekst af Norddjurs Kommune, der i samme periode har oplevet en negativ befolkningstilvækst på knap tre procent, så er en mindre landsby som Nøragers evne til at få nye tilflyttere bemærkelsesværdigt.

Det mente Region Midt også i 2013, da man overrakte byen titlen som Årets Landsby. Her blev der i begrundelsen blandt andet peget på et erhvervsliv, der engagerer sig lokalt, samt at man i byen satsede en halv million kroner på at redde den lokale købmandsbutik og også investerede i en børnehave.

Læg dertil, at driftige og engagerede borgere også har fået et vandrerhjem, en sportscafé og en multihal til byen. Og sidstnævnte er måske snart en idrætshal. Men det vender vi tilbage.

Downtown Nørager - hvor købmanden er et af byens vigtige samlingspunkter og det er ved bordebænkesættet man kan hænge ud. Foto; Anders Michaelsen.

.

Hjælp og sammenhold

Ved Nørager Kirke trasker en graver rundt og arbejder på kirkegården. Han fortæller, at hvis jeg vil se den næsten tusinde år gamle hvide kampstenskirke indefra, så åbner han gerne, og hvis jeg også vil gøre rent i kirken, må jeg også det. Jeg takker ja til det første af de to generøse tilbud og spørger, hvordan Nørager er som by.

»Folkene her er så gode og flinke til at hjælpe hinanden,« svarer han kort og godt.

Jeg tager efterfølgende ned til Min Købmand, der er en af byens vigtige mødesteder, og får en lignende beskrivelse af byen. Her står 17-årige Jeppe Fuglsang Pedersen med et stort smil og tager sig af sommertjansen bag kassen i dag.

Hvad er det Nørager kan?

»Det er sammenholdet og hyggelige mennesker, der hilser og snakker med hinanden. Jeg tror, det er det.«

Og hvor kommer det fra?

»Det er nok igennem ting som boldklubben, sommerfester og storskærmsarrangementer, som vi har haft under EM. Jeg tror, det er ting, som er med til at skabe det sammenhold. Hvis man har brug for hjælp her, kan man altid få det.«

Downtown Nørager - hvor købmanden er et af byens vigtige samlingspunkter og det er ved bordebænkesættet man kan hænge ud. Foto; Anders Michaelsen.

Håndslag på en hal

At Nørager er en by, der består af et stærkt sammenhold ved Gert Johnsen, der er medlem af Beboerforeningen, bedre end de fleste. Han er ofte den i foreningen, der tager kontakten med kommunen, og han var en af hovedkræfterne bag den multihal, der i dag står ved siden af kirken. En hal som blandt andet blev til med Nørager-hjælp fra en masse lokale frivillige kræfter.

Gert Johnsen er formand for multihaludvalget, som arbejder for at udvide multihallen i længden, så det i størrelsen kan blive til en hel idrætshal. Her har man ved kommunen søgt om 1,25 mio. til udvidelsen. Dertil skal der også søges fondsmidler, men det bliver først aktuelt, når og hvis kommunen giver tilsagn om støtte. Indtil videre er status, at ansøgningen ligger hos kommunen, som så skal vurdere om halmidlerne skal afsættes i budgettet til næste år. Alt i alt koster det 3,5 mio. at forvandle multihallen til den ønskede hal.

Allerede tilbage i 2010 havde man i Nørager planer om at skulle have en hal i 2020. Det fleste andre delmål man satte sig dengang har fulgt planen. Og Gert Johnsen er stadig optimistisk. Han stopper i hvert fald ikke, før der er en hal i Nørager.

»Vi er en firemands gruppe - og selvfølgelig hele byen - der har stået sammen om det projekt. Men firemandsgruppen, der består af Torben Jensen, Claus Pedersen og Claus Laursen, vi har sådan set givet håndslag på, at vi ikke holder, før vi har en hel hal.«

Hvorfor er det så vigtigt at få en hal?

»Vi har kæmpestore områder, hvor vi trækker unge mennesker til for at spille enten håndbold eller fodbold, og har nogle rigtig gode hold, og vi er det hold i Norddjurs med det højest rangerede damehold. Sporten er det helt store samlingspunkt i byen. Og så har det jo været vigtigt for os at holde gang i byen. Det her har været med til at sælge de byggegrunde, der er, og at der er gang i byen,« siger Gert Johnsen.

Og tror du byen kan fortsætte med at vokse?

»Det er jeg da overbevist om. Hvis de næste grunde bliver klar med det samme, så er jeg sikker på, at vi kan have en god rate på en to-tre nybyggerier om året,« vurderer Gert Johnsen.

Læs også

Del artiklen