Blomster buldrer frem i Basballe

Kodriver er en af de skønneste forårsplanter i den danske natur – og dem er der nu betragteligt flere af i Nationalpark Mols Bjerge. Det konstaterede ansatte og frivillige i nationalparken under et besøg sidst i april i Basballe i Mols Bjerge. Her sprang det i den grad i øjnene, at de solgule blomster af hulkravet kodriver stod overalt, fortæller biolog Jens Reddersen, Nationalpark Mols Bjerge i en pressemeddelelse.

»I 2017 var der næppe mere end 50-200 blomstrende planter. Nu, fire år senere, er bestanden eksploderet til 50-80.000 planter – og den vigtigste forandring siden da er, at vi har fået en stor 90 hektar indhegning med helårsgræssende køer og heste. Hertil kommer den meget tørre og varme sommer i 2018. Det er ret flot og fantastisk,« siger Jens Reddersen.

Optællingen blev flittigt udført af de dygtige botanikere i nationalparkens frivilliggruppe.

Hvad er en kodriver?

Hulkravet kodriver er en af de naturligt forekommende danske kodrivere - beslægtet med havestauden og potteplanten primula (aurikel), der kan have violette, hvide, lysegule, røde og blå blomster, men altid med en solgul kerne og en roset af groft rynkede blade nede ved jorden.

De vilde arter har alle gule blomster, og de blomstrer i det tidlige forår – i dette kølige forår lige nu og lidt senere end normalt. Hulkravet kodriver er den mest almindelige vilde kodriver og står mest i åbne afgræssede naturarealer, mens de andre, fladkravet og storkronet kodriver, mere er knyttet til kalkbund i gamle lyse løvskove.

I nationalparken står kodrivere spredt i de to Kaløskove: Hestehave og Ringelmose Skov. De står også spredt og fåtalligt rundt om i Mols Bjerge og på Rugaard Nordstrand samt mere talrigt ved Jernhatten og Dragsmur, nær Helgenæs.

Endelig findes kodriveren hist og her i vejrabatter langs gamle amtsveje som Molsvej og Fuglsøvej, da amtet engang såede dem ud i vejrabatter.

Er et nyt hotspot

Det nye hotspot for hulkravet kodriver i Basballe er kommet til i de seneste få år med et stort sammenhængende område på ca. 1,6 hektar og et par mindre satellitbestande, især nord for hovedbestanden.

»Det er desværre sjældent, at vi ser den slags bestande eksplodere, så det er ekstra skønt, når det sker. Vi besluttede selvfølgelig straks at kortlægge bestanden,« fortæller Jens Reddersen. Det er tydeligt, at bestanden er i stærk vækst med mange nyspirede frøplanter. De blomstrer ikke de første et-to år. Derfor talte de frivillige både planter i blomst og unge planter, der endnu er uden blomstring.

Det samlede antal hulkravet kodriver blev skønnet til 50-80.000 planter – meget groft skønnet ud fra nogle prøvefelter og ganget op til hele arealet.

Der er dog ikke så mange blomstrende planter.

»Kun ca. 25 procent af planterne har en alder, hvor de blomstrer. Den gode nyhed er så til gengæld, at antallet af blomstrende planter vil vokse stærkt i de næste år – når de 75 procent af planterne også når en alder, hvor de blomstrer,« siger nationalparkens biolog.

Var en sårbar bestand

I 2017 fandtes arten kun fåtalligt i et mindre område midt i Basballe-folden, hvor nationalparken i samarbejde med Den Danske Naturfond, Naturstyrelsen Kronjylland og to private lodsejere fik etableret en 90 hektar hegning med helårsgræssende køer og heste i robuste udegangsracer. Da blev kodriver observeret, men ikke optalt og kortlagt - skønsmæssigt var der næppe mere end 50-200 blomstrende planter i hele området.

»Den store forandring i området er, at vi nu har helårsgræssende heste og køer i en ny indhegning – og så er det rart at se, at de gør det så godt. I øvrigt kan vi se, at køer og heste nipper lidt af kodriverne, men efterlader langt de fleste urørte. Faktisk er mange blomsterplanter smågiftige, så dyrene lader dem stå – derfor bliver helårsgræssede arealer tit så blomsterrige,« siger Jens Reddersen.

Det flotte blomstrende område giver fremgang for mange blomsterbesøgende insekter som sommerfugle og vilde bier, biller og fluer.

gs