Kajkanten på havnen skal være det moderne forsamlingshus

Livet på Sydhavnen er begyndt at sprede sig som ringe i havnebassinet.

Artiklens øverste billede
Folk er altid velkomne til at stikke hovedet ind til projektleder Tina Kruse i de rustikke omgivelser i siloen på Sydhavnen. Her dannes rammen om en slags moderne forsamlingshus med udgangspunkt i havnemiljøet. Foto: Simon Carlson

Der er temmelig roligt på Sydhavnen i Grenaa på sådan en fredag formiddag i maj. Et par mågeskrig og lidt small talk mellem forbipasserende er det eneste, der bryder stilheden, men inde i den gamle silo på kajkanten rumsterer det. Ikke sådan højlydt, men de mange farvede post-its på det lyse kontor vidner om, at der er noget i gære.

Sidste år blev projektet ’Liv på Sydhavnen’ startet. Tidligere i år blev selskabet Sydhavnen A/S, og det er projektleder Tina Kruse, der står bag de mange farvede sedler, som markerer idéer og konkrete planer for, hvordan der skabes netop det. Liv på Sydhavnen. Liv der skal være med til at skabe større ringe i vandet for resten af byen.

»Vores formål er at være et slags moderne forsamlingshus. Det tror jeg, alle kan se sig selv ind i, og den tanke er blevet mødt helt vildt positivt. Jeg tror, det er, fordi folk kerer sig enormt meget om havnen, som er en del af byens kultur og selvforståelse. Den loyalitet til havnen skal vi bygge på,« siger Tina Kruse.

De mange kulørte sedler kontoret i siloen vidner om, at der er masser af planer i gang på, som skal gøre det mere attraktivt at opholde sig på havnen.

Udnyt potentialet

I sommeren 2020 begyndte de første favntag med at trække folk på havnen med kajkantshygge. Her blev der sippet gin-tonic og lyttet til musik i palle-møblerne på kanten af havnebassinet.

Det koncept vender tilbage, når fredagene i løbet af sommeren dedikeres til det hyggelige sociale samvær på havnen.

Det taler imidlertid ind i en større kontekst, som ’Liv på Sydhavnen’ skal være med til at facilitere.

Grenaa har længe kæmpet med, at når turisterne eksempelvis har besøgt Kattegatcentret, så forsvinder de lige så hurtigt, som de kom.

Kattegatcentret har over 100.000 besøgende om året, og der er jo et kæmpe potentiale for byen, som ofte forsvinder ud ad omfartsvejen. Jeg synes, vi har et helt unikt miljø på havnen, som er værd at være stolt af.

Tina Kruse, projektleder 'Liv på Sydhavnen'

Det samme gælder for Grenaa Marina, som ofte bliver brugt som transithavn. Det skal og kan der laves om på, mener Tina Kruse. Et af hendes store mål er at binde området på Sydhavnen bedre sammen med netop marinaen og Kattegatcentret og dermed give turisterne - og grenaaenserne - et større incitament til først at opholde og benytte sig af havnens tilbud og sidenhen frekventere Grenaas handels- og restaurationsliv.

»Det skal være endnu mere synligt, at der sker ting på havnen. Kattegatcentret har over 100.000 besøgende om året, og der er jo et kæmpe potentiale for byen, som ofte forsvinder ud ad omfartsvejen. Jeg synes, vi har et helt unikt miljø på havnen, som er værd at være stolt af. Det vil jeg gerne være med til at skubbe frem,« fortæller Tina Kruse.

Skabt på rosé

Arbejdet med at skabe mere liv på kajkanten er allerede mundet ud i etableringen af foreningen ’Sammen om Sydhavnen’, hvor frivillige lægger kræfterne i udvikle og etablere de arrangementer, som skal foregå på havnen.

»Det er en forening skabt på rosé-vin,« noterer Tina Kruse med et stort grin og henvisning til, at en sponsor har leveret 48 flasker af de lyserøde dråber til foreningen, og det indebærer naturligvis, at bestyrelsesmøderne indledes med et lille glas.

Tina Kruse og Liv på Sydhavnen allerede lagt op til samvær på kajkanten. I løbet af sommeren bliver fredagene dedikeret til hygge med drinks, musik og mad.

Men selv om hyggen er i højsædet, så er det summen af liv på længere sigt, som er i fokus for både foreningen og selskabet.

»Til efteråret bliver der holdt en outdoor art-festival i Grenaa, og den idé udspringer af et andet arrangement, som vi holdt sidste år. Det er netop den slags ringe, vi gerne vil være med til at sprede. Vi har ikke sagt, at projektet ’Liv på Sydhavnen’ skal ende et bestemt sted, men når noget på den her måde vokser ud af vores projekt, så er det jo helt fantastisk, for hvis folk ikke engagerer sig, så sker der altså ikke ingenting,« fastslår Tina Kruse.


Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.




Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.