Egnsspil Djursland opfører Dragefuglens slot

Sidste del af en trilogi opføres 26.-30. maj på Sostrup Slot

Artiklens øverste billede

Fremtiden må befries! Teateret må vække Dragefuglens sovende hjerte - når tredje og sidste del af trilogien ’Myten om Stenene’, ’Tågen i Bakkerne’ og ’Dragefuglens Slot’ 26.-30. maj spiller udendørs forestillinger på Sostrup Slot.

72 medvirkende: sangere, dansere, lokale amatørskuespillere og teaterelever fra Djurslands Folkehøjskole er klar til at levere et brag af en forestilling. Årets familieforestilling på Djursland 2021, fortæller Egnsspil Djursland i en pressemeddelelse.

Farefuld rejse

En Dragefugl har lagt sig tungt om et slot og bevogter porten ind til fremtiden. Det er kun de aller klogeste, der kommer forbi Dragefuglen og ind gennem porten – og før man når så langt, må man møde tærskelvogteren, Brage og bestå hans prøver. Den unge vikingekvinde Freja og høvdingesønnen Rolf har mødt hinanden ved Dødishullet Tremosegård – og de har nu besluttet, at de sammen vil rejse til Dragefuglens Slot.

Det bliver en lang og farefuld rejse, hvor de både bliver holdt fanget af skovfolket – og hver især møder deres fortid på mærkelig vis.

Skovens Dronning forærer Freja en flaske med elvertårer, som hun får meget brug for – og Rolf taler med sin afdøde bror og lover ham, at han vil passe godt på livet. Rolf falder i voldgraven og Dragefuglen får Freja til at miste sin stemme… Men måske det hele ender godt alligevel.

Billetter til forestillingen kan købes på Billetto.dk.

Corona pas/test er påkrævet ved deltagelse.



gs

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen