Borddjurs samler Djursland i fødevareklynge: Foodland

Region Midtjylland er kendt for sine mange lokale fødevarer og producenter, og nu vil ejerne af Borddjurs styrke Djurslands rolle med en ny fødevareklynge under navnet Foodland. 

Artiklens øverste billede
Ejerne af Borddjurs samarbejder med Erhvervshus Midtjylland om, at tilbyde producenterne et kompetenceløft for derved, at bidrage til udviklingen af deres fødevarer og forretning. Pressefoto

Region Midtjylland er kendt for sine mange lokale fødevarer og producenter, og nu vil ejerne af Borddjurs styrke Djurslands rolle med en ny fødevareklynge under navnet Foodland.

Ejerne af Borddjurs samarbejder med Erhvervshus Midtjylland om, at tilbyde producenterne et kompetenceløft for derved, at bidrage til udviklingen af deres fødevarer og forretning. En samlet klyngeindsats der styrker ambitionen om, at skabe en ny webshop, der kan markedsføre og sælge Djurslands fødevarer lokalt og nationalt.

»Vi skal rundt på hele Djursland, og i dialog med små og store fødevareproducenter. Alle fra Anholt til Allingåbro og Helgenæs til Hornslet er inviteret med i den fælles etablering af den nye fødevareklynge. Alle der kan producere fødevarer godkendt til detailsalg er inviteret med og alle spiller en vigtig rolle i denne lokale udvikling. Vi krydser kommunegrænserne, og samler Djurslands fødevarer i Foodland,« udtaler Morten Grene, Drift og udviklingsdirektør i Borddjurs.

Et fødevareeventyr

Norddjurs Kommune prioriterede i 2020, at støtte op om en strategi, der skulle kickstarte udviklingen af fødevarenetværk på Djursland med Borddjurs som projektudviklere. En indsats, som Borddjurs kombinerede med et fødevareudsalg på Thomasminde i Fjellerup, hvor lokale og turister kunne købe og smage lokale fødevarer.

»Netværksindsatsen i 2020 medførte, at de lokale producenter kunne mærke effekten af, at forene sig i en klynge og stå sammen i markedsføring og salg. Med Norddjurs Kommunes politiske opbakning kunne vi kickstarte en vidensindsamling om de eksisterende producenter og trykteste ideen om, at sælge fødevarerne samlet. Vi erfarede med det samme, at det udløste en stor interesse og efterspørgslen gjorde, at flere af vores samarbejdspartnere satte salgsrekorder og blev presset i produktionen. Opstarten af klyngeudviklingen blev ganske enkelt den succes vi håbede på, og det har ført til, at vi sammen med Norddjurs Kommune genoptager klyngeudviklingen i 2021. Nu skal vi nå endnu længere ud, og samle smagen af Djursland i Foodland,« udtaler Morten Grene, Drift og udviklingsdirektør i Borddjurs.

Fødevaresalg

Realiseringen af fødevareklyngen og en webshop under navnet Foodland står ikke alene. Ejerne investerer samtidig af egne midler i et fødevareudsalg i samarbejde med Grenaa Havn og projektet ’Liv på Sydhavnen’.

Her skal et fysisk salg af de mange forskellige og unikke produkter forenes i et nyt koncept, der styrker markedsføringen af lokale produkter, producenter og de lokale narrativer fra Djursland.

»Vi står med et samlet projekt, der har tre udviklingsområder, inden for fødevareklynge, webshop og fødevaresalg på Grenaa Havn. Men den egentlige succes står og falder med etableringen af den lokale fødevareklynge. Vores opgave er altså, at invitere alle fødevareproducenter ind i et nyt fællesskab og tilbyde dem et samarbejde, som tilpasses den enkelte ejer,« udtaler Morten Grene, Drift og udviklingsdirektør i Borddjurs.

Ejerne af Borddjurs, Morten Grene og Allan Thallaug, arbejder målrettet med udviklingen af Foodland som fødevareklynge og fødevareudsalg der opstartes i april 2021 og forventer, at webshoppen er etableret i efteråret 2021. Foodland udvikles af Borddjurs i et bredt samarbejde med Norddjurs Kommune, Grenaa Havn og Erhvervshus Midtjylland.

sas

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen