Pia Kjærsgaard ændrede ikke mening om dyrevelfærden på Naturparken Mols Bjerge og Molslaboratoriet

Pia Kjærsgaard tror ikke på Molslaboratoriets rewilding-forklaring

Artiklens øverste billede
Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard besøgte blandt andet Trehøje, lige midt i Naturpark Mols Bjerge. Bag hende direktøren for Naturstyrelsen, Peter Ilsøe. Foto: Kian Johansen

Over to dage besøgte Pia Kjærsgaard Mols Bjerge. Og selvom hun lyttede og lyttede, så ændrede hun ikke grundholdning. Sultne dyr skal fodres, når de er i menneskers varetægt. Især når de er hegnet inde.

Det her rewilding-projekt er løbet af sporet. Man forsøger at forcere tingene, ved at lade kreaturer og heste lide og dø under forsøget på at skabe en natur, som vi aldrig har set før. Hvorfor ikke lade naturen gå sin gang.

Grethe Møgelvang (DF), byrådsmedlem i Syddjurs

»Jeg har ikke ændret min opfattelse af dyreholdene og måden at holde dyr på. Det har mit besøg ikke ændret på. Men jeg har hørt og set hvordan Naturstyrelsen har tænkt sig at gøre det i fremtiden. Det føler jeg mig sikker på, at de vil gøre. De har begået en fejltagelse og vil rette op på det. Til gengæld tror jeg ikke på Molslaboratoriets rewilding-projekt, selv efter deres lange forklaringer,« siger hun.

Hun er på vej op af den grusede sti, der fører hende op til Trehøje, lige midt i Nationalpark Mols Bjerge. Udsigten er slående, og her kan du se til Samsø og helt til Aarhus. Men der er ingen heste eller kreaturer i synsfeltet.

Direktøren for Naturstyrelsen, Peter Ilsøe og Jan Grundtvig Højland fra Naturstyrelsen Kronjylland. Foto Kian Johansen

Politisk pres

Med besøget forsøgte folketingspolitikeren og dyrevelfærdsordføreren fra Dansk Folkeparti at sætte pres på miljøminister Lea Wermelin og de røde partier. Samtidig ville hun vise de blå partier på Christiansborg, at en aftale med hendes parti er en god ide.

Hun og Dansk Folkeparti vil nemlig forhindre, at Lea Wermelins planer om at ændre dyrevelfærdsloven i de kommende natur-nationalparker bliver til noget. Især fordi er er planer om at etablere endnu flere nationalparker. Frygten er, at der kommer en dyrevelfærdslov der gælder alle andre med dyrehold, som der i forvejen er restriktiv og så en ’med udvidede beføjelser til at lade dyrene dø’ i natur-nationalparkerne, som Grethe Møgelvang udtrykker det. Hun er byrådsvalgt for Dansk Folkeparti i Syddjurs Kommune og var en af flere, der havde inviteret Pia Kjærsgaard til Mols.

Pia Kjærsgaard besøgte både egne partikammerater, hørte på hesteforkæmperen Dorthe Brauner Jensen, og en lokal landmand, der kunne fortælle om forskellen på de mange dyr der færdes i Mols Bjerge. Og hvordan en landmand passer på sine dyr.

Og ikke mindst, så besøgte hun Naturstyrelsen Kronjyllands folk og Molslaboratoriet.

Førstnævnte har flest heste og kreaturer gående i og var med til at gøre Nationalpark Mols Bjerge kendt for andet end natur og vandrestier.

Naturstyrelsen trak som de første overskrifter, da en politianmeldelse om vanrøgt af dyr endte med en sigtelse fra politiet.

Lægger sig fladt ned på toppen

Bag hende på vej mod toppen af Trehøje aser et tv-hold fra TV2 Østjylland sig med op, mens journalisten fra din avis forsøger at holde trit med folketingspolitikeren. Oppe på toppen står allerede Jan Grundtvig Højland fra Naturstyrelsen Kronjylland og direktøren for Naturstyrelsen Peter Ilsøe.

Han bedyrer, som han har gjort før, da sagen om misrøgt af kreaturer på Naturstyrelsens arealer kom op tidligere i år, at det var en fejltagelse.

»Det kommer ikke til at ske igen. Vi er opmærksomme på, at dyrene nu skal have noget i maverne i de svære tider. Det er ikke vores formål at holde dyr, der lider på den måde,« lyder det.

»Til gengæld vil vi gerne sikre, at udsigten og naturen bevares og kan nydes af så mange mennesker i Danmark som muligt. Det er det vi er sat i verden for.«

Og det lader til, at Pia Kjærsgaard tror dem. Så kort efter går turen videre til Molslaboratoriet, hvor tonen er anderledes hård.

Stiller spørgsmål ved rewilding

Molslaboratoriet og alle de andre, der har heste og kvæg i Mols Bjerge, blev trukket med ind sagerne om vanrøgt. Både fordi hesteforkæmperen Dorthe Brauner Jensen, en dyrlæge og flere lokale har politianmeldt misrøgt af især Molslaboratoriets heste. Det har ikke ført til en sigtelse af Molslaboratoriet, selvom anmeldelserne hober sig op.

Bo Skaarup og Pia Kjærsgaard Mols laboratoriet. Bagerst Anni Kjeldsen

»Vi er ved at være trætte af, at vi bliver politianmeldt hele tiden. Vi har jævnligt dyrlægebesøg og der er ingen anmærkninger fra de veterinære myndigheder. Det har der i øvrigt ikke været siden 2016, hvor vi begyndte at udsætte dyrene,” siger Bo Skaarup, der er museumsdirektør på Naturhistorisk Museum, som Molslaboratoriet hører ind under.

Her er mantraet biodiversitet og rewilding, hvor de løse dyr er med til at forvandle områdets flora og fauna. En anderledes natur med masser af planter og insekter, som den dyrkede natur ikke rummer. Dyrene får lov at være dyr på deres egne vilkår og lever af det, der er fra naturens hånd og de bliver ikke fodret af mennesker, ej heller kælet med. Det er jo ikke derfor dyrene er der. Dyrene er ikke i centrum, det er biodiversiteten.

Selv efter et timelangt møde og en efterfølgende rundtur på Molslaboratoriets naturområde, så er Pia Kjærsgaard altså ikke overbevist om, at kærligheden til insekter og biodiversitet skal kunne føre til, at heste i indhegning måske vanrøgtes. Selvom der netop ikke har været rejst sigtelser imod Molslaboratoriet i de utallige politianmeldelser der efterhånden er foretaget.

Rewilding af sporet

Netop den holdning kan du høre Grethe Møgelvang sige igen og igen.

Hun kalder sig forkæmper for bedre dyrevelfærd og siger selv, at hun er blevet en del klogere igennem de seneste mange uger. Som så mange andre, kunne hun i begyndelsen ikke kende forskel på, hvilke aktører der holder dyr i Nationalpark Mols Bjerge og hvem der egentlig var politianmeldt. Efterhånden mener hun, at hun har set så mange eksempler på vanrøgt. Og det skal stoppes.

»Det her rewilding-projekt er løbet af sporet. Man forsøger at forcere tingene ved at lade kreaturer og heste lide og dø under forsøget på at skabe en natur, som vi aldrig har set før. Hvorfor ikke lade naturen gå sin gang,« spørger hun retorisk.

»Hvis det skulle være så naturligt som muligt, hvorfor skjuler Molslaboratoriet så de døde dyr. Hvorfor bliver de sendt til Ree Park som løveføde. Hvorfor bliver ådslerne så ikke liggende, så insekter og ræve kan fjerne dyrene helt naturligt,« siger hun.

»Vi skjuler ingen dyr. Vi har ansat en forvalter til at kigge efter dyrene. Formålet er ikke kødproduktion eller mælkeydelser. Det er netop for at de ikke skal lide, at vi sender dem til Ree Park som føde, eller til en traditionel besætning,« siger Bo Skaarup.

»Vores dyrevelfærd skal ikke gradbøjes, der skal ikke gælde en slags dyrevelfærdslov for helt almindelige mennesker med dyr og så nogle biologer i en natur-nationalparker, der kan lade dyrene mistrives og dø,« lyder det fra Grethe Møgelvang.

»Det med at lade insekter og ræve fortære et ådsel. Det tillader dyrevelfærdsloven ikke, og det burde Grethe Møgelvang også vide,« lyder svaret fra Bo Skaarup, der gør op med endnu en forestilling om de indhegnede dyr.

»Vi skal selvfølgelig passe på dyr i indhegning der er i vores varetægt. Og det gør vi også. Forestillingen om, at dyret finder bedre græsgange andre steder, hvis der var store vidder, den holder ikke altid. Der kan græsset også være spist af andre dyr.«


Annoncørbetalt indhold

Del artiklen