Nu må bilisterne køre hurtigere på motorvej

Tirsdag har Vejdirektoratet skiftet alle hastighedstavlerne på den 13 kilometer lange strækning.

Artiklens øverste billede
110 km/t-skiltene er taget ned og erstattet med 130 km/t-skilte. Foto: Øxenholt Foto

Der har været en hel del protester fra de nærmeste naboer til Djurslandmotorvejen, men ikke desto mindre har Vejdirektoratet nu gennemført den længe bebudede hastighedsforøgelse på strækningen mellem Lisbjerg og Løgten.

Tidligere måtte man køre 110 km/t, men nu må speedometeren gerne ramme 130 km/t.

Samtlige gamle hastighedstavler blev taget ned tirsdag aften klokken 20.

»Det er vigtigt for os, at trafiksikkerheden er bedst mulig, når vi hæver hastighedsgrænsen på motorvejen. Derfor har vi i de seneste måneder opgraderet strækningen rent trafiksikkerhedsmæssigt, så den er klar til de højere hastighedsgrænser,« siger afdelingsleder Niels Agerholm fra Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Det var den daværende regering og Dansk Folkeparti, der i 2018 besluttede at hæve hastigheden på i alt 70 kilometer motorvej.

Siden har Vejdirektoratet gennemført et løft af trafiksikkerheden, der blandt andet har bestået i at etablere rumleriller mod midterrabatten og opsætte påkørselsdæmpere på eksisterende autoværn. Derudover har man forlænget autoværn, hvor det er skønnet nødvendigt.

ddp

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen